Spørgsmål i Brevkassen d. 16.7.2025

På vej ud i et misbrug igen

KategoriafhængighedAndre stofferBehandlingBehandlingBekymringFeststofferForbrug eller misbrugKokain

Spørgsmål fraDreng / mand18 år

Jeg er bange for at jeg lige så stille er ved at blive afhængig af kokain igen. Jeg har fra jeg var omkring 15 år gammel over cirka et halvt år taget meget kokain og har så været stoppet(kold tyrker) fordi jeg begyndte at tale med nogle andre mennesker der ikke havde taget det før indtil for nogle uger siden, nu er nogle af dem begyndt at suge til fester og for 2 uger siden faldt jeg i igen og jeg har næsten suget hver dag siden, jeg kan ikke overskue at skulle stoppe igen men jeg gider heller ikke ende i det samme misbrug igen

Svar fra rusmiddelekspert Thomas Eriksen

rusmiddelekspert-thomas

Hej

Først og fremmest synes jeg, at det er modigt og stærkt at du rækker ud via dit spørgsmål i vores brevkasse, og jeg tænker at indholdet vidner om, at du er meget bevidst om, hvor dit forbrug af kokain er på vej hen.

Det er ikke unormalt, at man efter en længere pause fra kokainen, hurtigt falder i igen, når man “bare lige skal prøve en enkelt gang”. Hjernen og kroppen husker desværre kun alle de gode ting ved kokainen, så afhængigheden vender ret hurtigt tilbage.

Det betyder ikke at du ikke kan gøre noget, du er først lige faldet i igen, så du kan også komme tilbage på sporet. Jeg tror, at det vil være godt for dig, at finde en du kan tale med om din afhængighed og din skiftende lyst til at henholdsvis stoppe og fortsætte (det man kalder ambivalens).

Jeg vil anbefale dig hurtigst muligt at opsøge et rådgivnings- eller behandlingstilbud i din kommune for at kunne få startet et samtaleforløb med fokus på din afhængighed og ambivalens ift. at stoppe, brug gerne “Fing hjælp” funktionen her på siden til at finde et tilbud nær dig.

De bedste hilsner

Thomas Eriksen

rusmiddelekspert-thomas
rusmiddelekspert Thomas Eriksen

Thomas er ansat i Roskilde Kommune som rusmiddelkonsulent. Her laver han både forebyggelse og rådgivning, med unge der har et problematisk forbrug af rusmidler. Thomas er optaget af, hvilken rolle og funktion rusmidlerne har i de unges liv, samt hvordan vi bedst hjælper de unge med at lave positive forandringer.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Ang stoffer.

Hej. Jeg skal spørger om noget. Jeg har rørt stoffer mange gange og gør det næste ikke mere efter stort forbrug. Det det hele handler om er, jeg ikke gider det men noget gangen får jeg lyst siger t...

MIn 20 årige søns ven har et hashmisbrug, hans mor er min veninde

Min 20 årige søn er bekymret for hans badste ven gennem hele folkeskolen. Hans mor ved han ryger hash, men jeg tvivler på hun kender omfanget. Min søn fortæller at hans ven er droppet af sin kærest...

Hjælp til hashstop

Jeg er en mand på 60 der har været misbruger i 50 år er siden den 22/12 2014 er jeg stoppet med Anaboles steroider, cocain , alkohol . Nu mangler jeg bare hashen som jeg har bildt mig selv ind var ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4