Spørgsmål i Brevkassen d. 10.7.2023

Maveproblemer

KategoriAlkoholKonkrete bekymringerKrop og sundhedStoffer og hverdagen

Spørgsmål fraPige / kvinde36 år

Hejsa. 

Jeg har haft et alkoholmisbrug on/off igennem de seneste 15 år. Nu har jeg dog en afholdende periode, som jeg holder fast i. Jeg har været helt ædru i 10 dage nu. Under mit misbrug, i hvert fald de seneste 5 år med sikkerhed, kan jeg huske at jeg ofte døjede med diarré. Men siden jeg stoppede med at drikke, har jeg stadig diarré hver dag og ved hver afføring. Jeg vil bare høre om det er normalt, og hvornår jeg kan regne med at det forsvinder? 

Vh. C.H.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Der sker mange ting med kroppen under alkoholmisbrug men mave og tarm er i den grad udsat for alkoholen. Der sker forandringer med maveslimhinden og tarmslimhinden bliver for eksempel dårligere til at optage vitaminer. Bakterierne i tarmen, tarmfloraen, bliver forandret og optagelsen af væske og næringsstoffer forandres.

De forandringer bliver bedre med tiden men for eksempel ændrer tarmfloraen sig ikke tilbage lige på et par dage og der kan være langvarige eller permanente forandringer som giver afføringsbesvær. Tarmens bakterier er meget følsomme for det som bliver hældt ned til dem og vores viden om hvad der sker i tarmen er langt fra fuldkommen.

Min forventning vil være at det forsvinder stille og roligt i løbet af en måneds tid hvis du ellers spiser almindelig kost og måske også får tilføjet lidt nye tarmbakterier fra surmælksprodukter.

Hilsen
Henrik  

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4