Spørgsmål i Brevkassen d. 19.8.2023

Er min søn afhængig af hash?

KategoriAndre stoffer
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde59 år

Kære Brevkasse.

Jeg er i syv sind, da jeg oplever, at min søn på 16, snart 17 år, måske ryger for meget hash, og han benægter dette. Tidligere har han nævnt, at han røg et par gange om måneden til fester.

Jeg har konfronteret ham med, at jeg ofte så på hans konto, at han hævede penge i en automat tæt på Chrisitiania, 100 kr. ad gangen. Vi bor i Nordsjælland, og han har nogle venner på Christianshavn, og Amager, hvor hans bedste ven bor. Adspurgt var det penge til vennen, der købte ind til Roskilde Festival.

Men det er fortsat herefter.

Han handlede tæt på Halmtorvet i en Netto. Jeg ved, at han har været i Ungdomskirken på Vesterbro nogle gange for at høre musik.

Han begynder at se en folkeskolekammerat, der er kendt for at drikke lidt for meget, og måske også hash.

Der ligger rør til at lave joints med i hans kommodeskuffe – det ved han ikke, at jeg har set. I dag ligger der også nikotinposer.

På det tidspunkt talte jeg med ham om, at jeg var bekymret for ham, da jeg synes, at han trak sig i kontakten, og virkede til ikke at have det godt, hvilket han afviste. Og jeg skulle holde op med at kontrollere ham.,

Her i sommer fandt jeg en lille klump hash i en pose, på badeværlset, som han siger, at han holdt for en anden.

Jeg har forsøgt, at have snakke med ham om andet end de ting, der gorde mig bekymret, indtil for ca. en uge siden. Jeg er næsten sikker på, at han sammen med de 2 drenge, hans bedste ven og folkeskolekammerat, lavede hashkager. De havde ladet dejskålen stå, og indtørrede dejrester smagte af skunk. Der var bitte små, grønne stykker i dejen.

Han fortalte, at hans bedste ven havde puttet basilikum ned i dejen.

Da jeg kom hjem den aften, skulle de hurtigt ud af døren for at nå en bus.

Jeg havde en dialog med ham på Messenger om, at det er dumt at lave kager med skunk i, når vennen skulle i skole dagen efter. Det var efter, at vennens far havde skrevet til mig om, det var rigtigt, at der gik en bus i nærheden af, hvor vi bor, da hans søn havde misset en bus 2 gange.

I går blev jeg så ringet op af hans bedste vens far, der havde oplevet, at hans søn nogle gange var gået direkte ind på værelset, når han kom hjem, hvilket han ikke plejede. Adspugt om, han er OK, kommer det frem i samtalen, at han har røget hash 2-3 gange. Det er ikke godt for ham, da han har ADHD, og tager medicin.

Faren er bekymret, da sønnen er begyndt at komme sent hjem, og det gør Jonas også. De besøger af og til en veninde på Christians Havn, hvor Jonas har overnattet nogle gange.

Min søn er startet i 10.klasse i sidste uge, og var ikke afsted i fredags, da han måtte vende hjem efter at have kastet og i toget. Han havde også hovedpine, og kom sent hjem dagen før. der var jeg gået i seng.

Adspurgt om, der havde været gang i den, svarede han, at han i den seneste tid, har oplevet at være forkvalmet, når han vågner.

I dag, sagde jeg, at vi ikke lige havde fået talt sammen om den der dej, og jo det havde vi. Han udtrykte, at jeg anklager ham ved enhver lejlighed, og stykker ting sammen til ngt., der ikke er. Han gik i forsvar.

Hans bedste vens far og jeg har aftalt, at vi skal spise sammen og hygge i nær fremtid.

Jeg har svært ved at have en dilaog med min søn. Han går i forsvar og oplever, at jeg er anklagende.

Vi hører ofte hans musik sammen, han laver elektronisk musik, når vi kører i bil. Og taler om dette. Og det er hans store passion.

Jeg er ked af, at ikke kan få hul igennem til ham. For ca. 1½ år siden, brugte han alkohol i en kortere periode til at dulme, da han havde det psykisk dårligt. Og det var han meget åben omkring, og vi var over børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Konklusionen var, at han skulle have noget jeg-støttende, og han har været til nogle samtaler med psykoterapeut. Har fået det bedre, men dette her gør mig meget bekymret, hvilket han siger, at jeg ikke skal være.

En fortvivlet og rådvild mor.

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Kære mor

Det korte svar er nok ja.

Han er i hvert fald ude i noget hvor han ikke helt har styr på alt i sit liv.

Du har jo lavet en meget fin opsamling her i brevet.

Jeg synes du kan bruge den til at tage en snak med din søn.

Når du skal have snakken, skal du huske at du fortæller det du har set og hvad det gør ved dig. Det kan han nemlig ikke sige er forkert, for det er det du føler og tænker.

Det er vigtigt det bliver en samtale hvor du fortæller hvad du ser og føler og ikke hvad han gør. (du skal helst helt undgå at sige du i samtalen for eksempel ”du har røget hash”).

Den gode samtale starter med at du taler med ham om hans drømme og ønsker i livet. og noget om hvordan han har tænkt sig at nå derhen.

Så kan du have en del af samtalen, som handler om du gerne vil være nysgerrig på det med hashen og hvor meget det fylder i hans liv. Hvad han oplever når han ryger/drikker/spiser det. Om han altid får de samme oplevelser.

Formålet er han skal reflektere over om han kan nå sine mål, med den adfærd han har lige nu. Men du må ikke sige det. Det er noget han selv skal reflektere sig frem til.

Så må du også overveje hvad du vil være med til, er det ok de bager hashkager hos dig. Hvor får han pengene til at købe hashen (er det dine penge eller tjener han dem selv) hvis det er dine penge, kan du jo overveje at lukke for tilførslen af penge.

er bare vigtigt at du ikke siger noget du ikke mener, og du er villig til at tage konsekvensen af det du siger.

Det du skal gøre inden du tager snakken med din søn, er at finde en som du kan vende dine tanker med, for det er vigtigt at du gør det der er rigtigt i forhold til dig og dit liv og din søn, og det kan jeg jo ikke vide.

Så når du har fundet ud af hvad du selv mener, tænker jeg du kan bruge nogen af mine anbefalinger til en god samtale med din søn.

Mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde61 år

Svartid på narkokørsel

Hej. Min meget veninde we blevet taget med beroligende stof i blodet. Hun husker ikke meget, men fik taget en blodprøve. Der er gået tre måneder, er det normalt at der går så lang tid inden der kom...
Pige / kvinde18 år

Virkningstid på Elvanse

Hejsa I går ved ca en 12 tiden om middagen tog jeg en elvanse (adhd medicin) pille, som jeg skal tage hvert dag, og i løbet af dagen tog jeg ca 4 – 6 piller mere. Jeg havde psykoser om natten...
Pige / kvinde53 år

Demens

Hej. Jeg har været afhængig af tramdol og har fået dem i mange år. ( er dog ude af dem ) jeg er nu begyndt at opleve konigtive problemer , hukommelse , irretabel , nedsat dømmekraft osv . Skal test...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Sommerferie: Næste chat er torsdag 8. august :)

Læs mere >