Spørgsmål i Brevkassen d. 5.12.2023

Er bekymret for min lillebror og hans brug af hash

KategoriafhængighedAndre stofferBekymringCannabisForbrug eller misbrugHashKonkrete bekymringerPårørendeStoffer og hverdagenTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej jeg er en pige på 18 med en lillebror på næsten 17 som går i 10. Klasse. Jeg har selv røget hash nogle gange og ryger meget få gange, men min lillebror gør det flere gange om ugen, også i hverdagen. Han går ikke op i skolen, trodser vores forældre og følger ikke de regler og grænser, som de sætter for ham. Han ser ikke selv et problem i, at gøre det tit og i hverdagen, og det bekymre mig endnu mere. Har sagt til ham jeg ikke synes han skal gøre det i hverdagen. Jeg har slet ikke lyst til at sige det til vores forældre, da det ville skabe ekstremt meget ballade for ham, og vi har også en ‘aftale’ om at hvis den ene siger at den anden har røget hash, sladrer den anden også. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham, for han ikke går hen og får et misbrug. Er bekymret for ham, da han gør det tit og som sagt ikke ser et problem i det. Han sagde engang han ville gøre det oftere, hvis der ikke var fordi at det var dyrt. Derudover går det udover hans skole og er bange for det med tid vil påvirke endnu mere af hans hverdag.

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

Hej storesøster

Jeg forstår din bekymring og jeg synes faktisk at det er et alt for stort et ansvar du tager på dig. Det skal du ikke stå alene med. Tænk hvis hans forbrug udvikler sig til afhængighed. Du/I er nødt til at involvere jeres forældre og tage den ”ballade” der følger med. Din intention er jo på hans trivsel og det vil han forstå senere.

Du har fuldstændig ret, det er bekymrende den måde din bror tænker om hashen på. Det lyder faktisk som om han er meget glad for det. Det kan være det løser noget andet bøvl for ham. F.eks. en følelse af at være et fuldgyldigt medlem af en vennegruppe, det kan være det giver ham en identitet, det kan være han keder sig i skolen eller at der er noget han er ked af eller ikke lykkes med. Eller måske han bare kan lide at være skæv.

Uanset årsag, så er bivirkningerne de samme: krop og hjerne er ikke færdigudviklet og dermed mere påvirkelig, det kan hæmme vækst, man bliver tilvænnet, det hæmmer evnen til indlæring og hukommelse, det hæmmer følelserne, og han tilegner sig ikke andre færdigheder til at håndtere sine udfordringer på.

I kan læse meget mere om det her på Netstof.dk under Leksikon og vores Temasider med viden og råd om f.eks. afhængighed og hvordan man kan stoppe.

Jeg håber at du og din bror kan få en snak om livsstilsændring eller involvere jeres forældre for hjælp.

Bedste hilser

Lone

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand40 år

Mavekneb / opkast ved alkohol

Hej Jeg er begyndt at få rigtig ondt i maven efter en fest hvor jeg har indtaget alkohol(uden det er voldsomme mængder). Det kan nogen gange medføre til opkast om natten, hvor Dan kan det være. Det...
Dreng / mand20 år

Piller og fester

Jeg bliver ved med at se raves med test telte, festivaler der lægger tryk på sikret brug osv. TEDI er også i vækst, men er det noget os almene borger skal presse på? Hvad er mulighederne for danske...
Pige / kvinde21 år

Konfrontation uden at skubbe nogen væk

Hej Jeg har en datter på 21 år , som vi har bange anelser om hun er på vej ud i et stofmisbrug. Hun er ikke den glade pige længere, hun trækker sig fra familien, tager ikke sin telefon, sørger ikke...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Gruppechat hver torsdag

00
Dag
00
Time
00
Min
00
Sek
Vi chatter hver torsdag kl 19:30. Skal du ha' en reminder-SMS når vi går i gang? Så tilmeld dig en anonym SMS-notifikation.
Læs mere >