Er jeg ved at være gal?

Hej jeg er en ung mand på 20 år, 
jeg er født og opvokset i en god familie hvor mine forældre og søskende altid har været der for mig og har aldrig følt mig svigtet af dem.

Jeg har dog altid været det sorte får, dog uden at mine forældre hved noget alt for meget.
Fx. var jeg så flov over at jeg begyndte at ryge cigaretter i en alder af 12 år. 
og jeg fortalte det først til mine forældre da jeg var fyldt 18. 

ikke nok med det, har jeg altid været lidt af en rod, jeg har aldrig rigtig koncentere mig om noget som helst der har med uddannelse eller skole at gøre. Jeg tænkte kun på sjov og ballade. Alle mine venner er stortset kriminelle og største delen har det ene eller andet misbrug. Jeg har også selv taget en del stoffer så som ectasy, amfetamin, coke, Mdma, og røg min første joint som 13 årig.
Jeg så rigtig meget op til min storebror da jeg var i den alder. Jeg har dog aldrig nogensinde været afhængig af nogle af rusmilderne, selvom jeg ofte tog dem i længere perioder, men har også haft lange periode hvor jeg slet ikke gad tage det ene eller andet.
hash fx. ryger jeg stadigvæk kun ved hyggelige lejligheder eller hvis jeg har værey på druk med drengen og jeg har indtaget for meget amf til at kunne sove eller jeg har en rigtig lorte dag hvor jeg bare ikke kan få styr på mine damp trip. 

Som jeg skrev tidligere har jeg en rigtig god familie der altid har været der for mig, og jeg kunne aldrig drømme om at såre hverken min mor eller far eller søskende.

derfor har jeg altid været rigtig god til at skjule mit misbrug & alle de dumme ting jeg har lavet af bøllestreger, overfor mine forældre. for ikke at såre dem.

Men det jeg egentligt ville frem til,
er at jeg har altid har haft problemer med at tage mig sammen til at lave noget som helst færdig, såsom fx, en uddannelse eller passe et arbejde osv. Pga. jeg ikke kan koncentere mig om at passe mine opgaver. Jeg har aldrig kunne side stille eller hører efter hvad de "voksne" siger til mig. Jeg ender altid med at være på tværs og ødeligge alt for mig selv.

Jeg har haft en del kærester med årene,
jeg har aldrig været typen der var min kæreste utro og har heller aldrig gjord det. har altid været sød overfor min kæreste når jeg har en og gjord alt for hun har det godt og er lykkelig. Men jeg har altid været skide uheldig med at de ender med at være mig utro,
efter et års tid forhold.

Hvilket har slået hårdere og hårdere på mig med tiden. Der skal fx. intet til før jeg bliver jaloux den dag idag og mit syn på kvinder har ændret sig draktisk. 
førhen ville jeg næsten kunne lade min kæreste have frie tøjler og være godtroen uden problemer. hvorimod jeg den dag idag er blevet mere og mere forsigtig, jeg stoler fx ikke på nogensom helst. og kommer heller aldrig nogensinde til at stole på nogen igen.

men ja det jeg ville frem til var at jeg mistede endnu en kæreste her for en lille måneds tid siden. Som jeg self elskede rigtig højt og som jeg troede alt var perfekt med. udover små skavanker der nu altid er med det kvindelige køn :). 

Men da jeg fandt ud af hun lå og roede med en anden, blev jeg self virkelig knust og ked af og jeg var så dum at jeg røg mig skæv hver dag i 2 uger efter og på daværende tidpunkt havde jeg ikke rørt nogen former for rusmidler under hele vores forhold som var på 1 år og nogle dage. men ja jeg har så været påvirket af hash hver dag to uger i træk og jeg har så ikke røget hash i to dage nu, men tilgengæld har jeg så været stærkt påvirket af amfetamin og alkohol og har ikke sovet i en uge nu. 

Bla. fordi jeg var rigtig ked af det i starten da jeg fandt ud af hun lå og bollede en af mine såkaldte venner, jeg er normalt ikke typen der kan lide at slå på folk, og slet ikke på piger, men jeg må indrømme at jeg den første uge efter gjorde alt for at finde hendes nye kæreste for at stikke ham ned, og tage prikke hans øje ud med en plastik ske for at vise ham hans grimme ansigt ude fra. 
Det værste er jeg ikke har haft kontrol over mig selv og jeg har været direkte bange for at jeg skulle finde ham eller hende, for min lyst til at slå dem begge ihjel eller bare fucke deres liv op sad bare fast i mit hovede. 
Havde det ikke været for min rigtig gode venner, havde jeg desværre nok taget livet af dem begge her for to ugers tid siden da jeg var fuld og påvirket af både hash og amf. og jeg så, støtte ind i dem, der var jeg på vej hen for at dolke hendes nye fyr og hende.

men mine venner stoppede mig heldigvis, og smed mig ind i bilen og kørte mig væk der fra selvom jeg desværre også var voldelig overfor dem og kæmpede stærkt imod for jeg ville virkelig bare dræbe dem begge, hvilket jeg har i mit liv har været før overfor nogen uanset hvor påvirket jeg har været.

Jeg er heldigvis nu 2 uger efter denne episode faldet ned på jorden og indset jeg ikke kan bestemme over andres liv eller føleser. 
og alt det der var savn og kærlighed til hende er vendt til had, og ligegyldighed. 

Så den dag i dag vil jeg godt kunne møde dem på gaden uden jeg ville massakrere dem, medmindre de self kommer til at provokere mig.

Men en af mine grunde til jeg tror jeg har reageret på denne måde er at jeg i de forløbende dage inden hun skred havde det virkelig hårdt psykisk og faktisk var så langt nede i kulkælderen jeg kunne komme da, jeg har haft en deprition jeg godt nok ikke har været til læge med, og jeg har fået konstantateret ADHD af min læge, og jeg ikke rigtig kan komme videre før jeg har været til psykiater, jeg har ventet i over 7 mdr, på en tid hos psykiater nu og de har stadig ikke tid til mig.
og jeg kan ikke få min medicin eller få stillet den rigtige diagnose før jeg har fået talt med dem så jeg hved hvad det helt præcis er der gør at jeg har mine adfærdsvanskeligheder. 

ikke nok med det har min læge så skrevet mig som uarbejdsdygtig i mine papir, pga jeg ikke er så stabil psykisk, og jeg har en lunge der har klappet sammen, og jeg render med smerter meget ofte i perioder.

Jeg går og drømmer om at komme videre med et arbejde, men er desværre bange for at jeg aldrig kommer videre i mit liv. 

For jeg frygter virkelig at jeg for fucket mit arbejde op hvis jeg får et, pga. frahver eller andet dumt. lige meget hvor meget jeg virkelig prøver mit bedste for at få det til at fungere kikser det altid :/..

hvilket virkelig har gået mig på.. 

og derfor sidder jeg så endnu en dag tilbage i mit mareridt blæst på amf og søvnløs for 7 dag i træk. 

Hjælp mig hvad skal jeg stille op med mig selv og mit liv?..

Skrevet af: Lilleper