Spørgsmål i Brevkassen d. 1.2.2018

Emma og fuld narkose

KategoriAmfetaminFeststofferKrop og sundhedMDMANysgerrighedViden
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Det er torsdag i dag og jeg vil rigtig gerne tage noget Emma/mdma eller amfetamin i morgen fredag, fordi min veninde har fødselsdag. Jeg skal dog opereres på tirsdag og have fjernet mine mandler. Derfor skal jeg i fuld narkose. Er det meget dumt og farligt at tage noget, når der kun vil være 3-4 dage imellem jeg har taget noget, til jeg så skal i narkose? Og hvis jeg gør det, er det Så noget jeg skal fortælle lægen om?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Jeg skal beklage at du ikke har fået svar før nu – jeg håber at det hele er gået godt. Er par kommentarer får du alligevel.

Jeg kan jo ikke anbefale at nogen tager illegale stoffer og som vi har set i denne måned så kan man en gang imellem få stoffer som er alt for kraftige og har meget negative følger eller bare tage alt for meget uden at vide det.

Jeg vil anbefale at man holder sig fra stimulanser – men hvis man tager det alligevel skal man sikre at der er nogle dage inden man skal i narkose. Stimulanser af enhver art kan medføre rytmeforstyrrelser af hjertet og have psykiske følger som er uheldige når man skal i narkose – det kan være forholdsvis sikkert hvis man kender dosis men der bør være nogle dage så man ikke får problemer under narkosen. Der ud over er der som regel ikke nogen alvorlige langtidseffekter af et enkelt indtag
 
Jeg er blevet opmærksom på, at på det seneste så er folk nu begyndt at anbefale meget høje doser til hinanden (10-20 gange den vanlige rus-dosis) og det kan jeg kun advare meget skarpt imod. Det at folk dør af en høj dosis MDMA er kendt i forvejen og skyldes et kollaps af hjerte-kredsløbet med skader på hjernen og organerne til følge.

MDMA har nok fået stempel som et ufarligt feststof men det er meget kraftigt virkende på hjernen og kroppen generelt og i de megadoser vi har set det så kan det altså være dødeligt!

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er læge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde15 år

spørgsmål omkring misbrug, til projekt

Hvilket slags misbrug er mest udbredt? Hvordan ved man, om man har et misbrug? Kan man selv komme ud af et misbrug? Hvad er forskellen mellem afhængighed og misbrug? Hvad kendetegner en misbruger? ...
Pige / kvinde16 år

Oso opgave – Spørgsmål til psykolog

Hvordan ser en normal arbejdsdag ud? Er du nogensinde selv blevet påvirket af at arbejde med mennesker der har det svært? Hvilket råd ville du give et ungt menneske, der overvejer at tage denne udd...
Pige / kvinde49 år

Hvilke stoffer er fundet i puff bars?

Har hørt der kan være tilsat bl. Andet fentanyl i Puff bars, er det mon korrekt… Jeg savner at finde et sted hvor der står hvad de enkelte puff bars indeholder…så man kan tage snakken m...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4