Hej Henrik.
Idag har jeg fundet ud af at jeg er ved at få en masse små sorte knopper rundt på armen, bryst kassen og lidt i ansigtet.
Hvad er disse? Har siddet og søgt lidt her og der, men kan ikke finde noget omkring det.
Jeg er 100% På at det er normal AMf jeg har taget, og ikke methamf, så der er ingen tegn på meth eller lign.
Men som sagt, disse knopper bliver ved med at springe frem her og der, og de kan trykkes ud som en bums eller hudorm, og jeg får kun blod / lyserød væske (Blod og vand?)
Hvis du kan forklare mig hvad dette er, vil jeg være meget taknemlig, da jeg ikke vil gå til min mor ang. dette problem jeg har og nævne jeg har taget amf.
-KKL.
Hej KKL
Du skriver ikke om du har taget amfetamin mere end en enkelt gang eller det er noget du gør jævnligt. Amfetamin kan give forstyrrelser i hjerterytmen og problemer med forhøjet blodtryk men jeg har ikke hørt om og kan ikke finde nogen oplysninger om at amfetamin skulle kunne gøre det du beskriver. Hvis det bliver ved så gå til din læge og bliv checket for om der er forstyrrelser af dit blods evne til at koagulere.
Hilsen
Henrik