Spørgsmål i Brevkassen d. 4.9.2024

Mavekneb / opkast ved alkohol

KategoriAlkoholBekymringBlandet med alkoholKonkrete bekymringerKrop og sundhed

Spørgsmål fraDreng / mand40 år

Hej Jeg er begyndt at få rigtig ondt i maven efter en fest hvor jeg har indtaget alkohol(uden det er voldsomme mængder). Det kan nogen gange medføre til opkast om natten, hvor Dan kan det være. Det har jeg aldrig rigtig opleveren før men de sidste 3-4 gange har jeg det virkeligt dårligt om aften/natten.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Du skriver ikke om du har et dagligt forbrug eller om du kun drikker en enkelt gang om ugen eller sjældnere.

Hvis du drikke forholdsvis ofte kan der være problemer med irritabel slimhinde i maven eller spiserøret som forværres af alkohol og giver smerter når du har drukket. Der kan også være tale om påvirkning af din bugspytkirtel som kan give meget kraftige smerter og opkastninger.

Hvis du vil nærmere en årsag vil man kunne se på en blodprøve om der er en påvirkning af din bugspytkirtel mens man ikke nødvendigvis vil kunne se noget på en prøve hvis det er slimhinden.
Du kobler selv dine smerter med alkohol og alkohol er også et potent stof som påvirker kroppen og nervesystemet ret så meget. Hvis du drikker flere gange om ugen kan der også opstå abstinenser som kan udløse de symptomer du beskriver.

I første omgang vil en pause med alkohol nok være en god ide så du kan få en pause fra smerter og opkastning.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Generet af røg

Jeg har en nabo som ofte ryger muligvis cannabis, om der bliver røget andet ved jeg ikke. Jeg er meget generet af det og tager skarpt afstand til alle slags euforiserende stoffer, og det ved min na...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4