Spørgsmål i Brevkassen d. 28.3.2021

Jeg har svært ved at undgå Andes stoffer

KategoriAlkoholBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisEdiblesHashNysgerrighedPårørendePotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand32 år

Jeg har aldrig prøvet, og kommer aldrig til, at prøver stoffer stærkere end whiskey. Og tager jeg whiskey nøjes jeg med en enkelt. Jeg kan godt lide smagen, men jeg kan ikke lide virkningen.

Men jeg har et problem når andre enten bliver for påvirkede af alkohol, eller værre endnu, hash eller stoffer. Jeg kan virkelig ikke lide det. Jeg føler hurtigt et had til dem der tager stærke sager, eller drikker sig "for fulde" i min optik. Hvilket ikke er særlig fuld. 

Min foragt for påvirkethed, og nødvendigheden af disse rusmidler er efterhånden et problem for mig, i en sådan grad at jeg snart ikke aner hvilke mennesker jeg "gider" se. Det bliver vanskeligt at tage til nogen som helst fest/fejring, da jeg væmmes ved mennesker der indtager mere end en eller to genstande. 

Jeg er i et forhold med en kvinde jeg holder meget af, men når hun en meget sjælden gang i mellem skal svirre, bliver jeg altid hjemme, spiser sundt, går tidligt i seng og drikker rigeligt vand. Alligevel bliver jeg fysisk syg, direkte tømmermandsplaget, selvom jeg ikke deltog i noget. 

Men jeg er efterhånden træt af mig selv, og mit had til dette.

Normalt er jeg en hensynsfuld, hjælpsom og kærlig person, som kære om min næste (så at sige). Jeg arbejder som kloakspecialarbejder for forsikringsselskaber, DVS hjælper almindelige mennesker med akutte kloakproblemer, og forhindrer sygdomme som kolera og lignende. 

Jeg kan ofte til eksempelvis bryllupper og lignende føle angst og ubehag ved at være der,  isærnår man forsøger at piske en stemning af fest op, har jeg mest lyst til at forlade området. Men bliver ofte fanget af at jeg ikke vil "ødelægge festen for andre" og forsøger at "affinde" mig med hvad der foregår. Ofte er det også upassende at gå for tidligt.

I fritiden spiller jeg musik og live action rollespil, DVS. Alkohol og hash kan være meget vanskeligt at undgå i de miljøer, ikke at jeg bliver presset til at indtage noget, men jeg elsker at være i de miljøer, indtil spritten og tobakken kommer frem. 

Jeg kunne godt ønskeig at være bedre til at håndtere at andre indtager omkring mig, eller er påvirkede omkring mig. 

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Det er en interessant problematik du skriver om.

 

De få gange hvor jeg har mødt personer som havde det så svært som du beskriver du har det ift. alkohol og beruselse, drejede det sig om personer som kom fra miljøer hvor man (typisk en af deres forældre eller begge to) havde drukket for meget alkohol, og så var de efterfølgende blevet noget man kunne kalde "allergiske" overfor folk som var beruset. Alt for mange dårlige minder var knyttet til beruselse.
En gang imellem har jeg også mødt personer som ikke drak alkohol pga. deres tro eller deres syn på sundhed, men som regel havde disse personer ikke så svært ved at tåle at andre mennesker drak alkohol, selv om de ikke brød sig om det.

 

…så, mit bedste bud er at hvis du reagerer på den måde du gør, er det fordi alkohol/beruselse har været knyttet til dårlige oplevelser på et tidspunkt i dit liv. Ikke nødvendigvis at dine forældre var alkoholikere, men måske har du oplevet ubehagelige ting ifm. med at nogen omkring dig har været beruset eller påvirket.

Som udgangspunkt, synes jeg at det er god ide at du ønsker at være bedre til at håndtere at folk kan være beruset/påvirket omkring dig…. Når alt kommer til alt er det situationer man ofte er udsat for i Danmark. Dog synes jeg ikke at det betyder at du skal overskride dine grænser og finde dig i situationer som du slet ikke kan lide.

Hvad kan du så gøre helt konkret? Hvis du faktisk er vokset op i et miljø hvor folk drak /tog stoffer omkring dig, synes jeg at du skal søge støtte eller behandling i din kommune. Alle kommuner tilbyder nu støtte til personer som er vokset op i et misbrugende miljø.

 

Hvis din reaktion skyldes mere en slags foragt for folk som beruser sig, så synes jeg at du burde prøve at undersøge og forstå hvorfor disse mennesker ønsker at beruse sig…under alle omstændighed er det ikke for at genere dig, så du kan være nysgerrig på det uden at risikere ret meget. Og som regel bliver man mere tolerant og rummelig når man forstår folk.

Held og lykke med det.
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Dreng / mand50 år

Hvad ryger min overbo?

Hej, Jeg har en terrasse og min overbo (psykisk syg) har et vindue med skodder foran. Tidligere har jeg informeret hende, at jeg ikke vil have at hun ryger cannabis i vinduet pga. lugten på min ter...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >