Spørgsmål i Brevkassen d. 15.9.2020

Hjælp min bror

KategoriAlkoholAndre stofferBedøvende stofferKærlighedKonkrete bekymringerPårørende
rusmiddelekspert-flemming
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde32 år

Hej

jeg har en bror der igennem mange år (siden han var ung teenager) har levet med et misbrug. Det er blevet Værre og værre med årene og det er nu også alkohol han er afhængig af. Han er 26 år. 
jeg vil så gerne hjælpe ham, men ved ikke hvordan. Har forsøgt at tale med ham mange gange, men han afslår min hjælp. 
det er dog ikke længe siden at han selv sagde til mig at nu var han klar og han ville have mig med til samtale osv. et par dage senere afslog han igen. 
det er så hårdt og frustrerende at se min bror slå sig selv ihjel langsomt og ikke at kunne gøre noget. 
så jeg skriver i desperation og håb om at nogle hos jer kan hjælpe os. 

Er der en vej ud af det her?

mvh. Stine 

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej Stine

Med fare for at skrive noget som du allerede har prøvet. Og da jeg jo ikke kender alle detaljer, så tænker jeg, at det er vigtigt ikke at presse for meget på, for så bliver du bare en del af problemet. 

Jeg tænker at du skal sige til ham, at det var godt han traf en beslutning om at gøre noget ved det. Når han igen synes han er klar, så er du der og vil gerne støtte ham. Så skal du ikke bringe emnet på banen igen, før han selv tager initiativ til at tale om det. 

Når der kommer en lejlighed til at tale om det igen. Skal du påtage dig rollen som den nysgerrige detektiv. Stille hv…. spørgsmål. 

  • hvornår gør du?
  • hvordan gør du?
  • hvad sker der?
  • er det altid sådan?
  • hvad oplever du?
  • hvad drømmer han om?
  • hvor er han om 1 eller 2 år?
  • hvordan kommer han derhen hvor han gerne vil være om 1 eller 2 år?
  • hvad giver rusmidlet dig?

Et andet godt trick er at udelade ordet du (selvfølgelig undtagen i spørgsmålene, men hele tiden sige jeg. Når du siger jeg kan du ikke sige noget, som han kan sige ikke er sandt, for det er det du oplever. 

Du skal simpelthen være nysgerrig på hvordan det er at være ham. Og du skal være nysgerrig uden intention. Nogen gange har vi en tendens til at stille spørgsmål, fordi vi har en dagsorden. for eksempel hvis jeg spørger en ryger, hvor mange penge han bruger på cigaretter – så ved han jeg spørger fordi det næste jeg vil sige er "tænk på alle de penge du kan spare".

Ved at spørge og være på denne måde, kan det være han selv begynder at reflektere over hans svar. Når han reflekterer, kan han træffe andre valg, hvis han har lyst.

Jeg ved jo ikke som jeg skrev i starten, om svaret giver mening for dig. Ellers skriv igen 😉

mvh

Flemming

rusmiddelekspert-flemming
rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Rusmiddelekspert – Afdelingsleder v/Helsingør Rusmiddelcenter, primært Helsingung, som er Helsingør kommunes tilbud til unge under 25 og deres forældre. Flemming har mange års erfaring i at tale med forældre og deres børn. Har en Master i sundhedspædagogik.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde27 år

Weekendmisbrug

Hej, Jeg har taget stoffer de sidste to år, men kun i weekenden. Jeg kan mærke et tiltagende stort behov hver gang jeg drikker, og et ustoppeligt behov for at supplere alkoholen med stoffer. Jeg fø...
Dreng / mand16 år

HPPD

Hej. jeg tog lsd for første gang for 3 uger siden og fik et bad trip. nu hvor jeg er begyndt at tænke tilbage på trippet og læse mig nærmere har jeg opdaget der er noget der hedder HPPD, og jeg føl...
Pige / kvinde37 år

Antabus

Hej. Jeg har sidst taget en brusetablet antabus for 6 dage siden, drak 2 øl i går, er det ude af systemet nu? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4