Hjælp min bror

Hej Stine

Med fare for at skrive noget som du allerede har prøvet. Og da jeg jo ikke kender alle detaljer, så tænker jeg, at det er vigtigt ikke at presse for meget på, for så bliver du bare en del af problemet. 

Jeg tænker at du skal sige til ham, at det var godt han traf en beslutning om at gøre noget ved det. Når han igen synes han er klar, så er du der og vil gerne støtte ham. Så skal du ikke bringe emnet på banen igen, før han selv tager initiativ til at tale om det. 

Når der kommer en lejlighed til at tale om det igen. Skal du påtage dig rollen som den nysgerrige detektiv. Stille hv…. spørgsmål. 

• hvornår gør du?
• hvordan gør du?
• hvad sker der?
• er det altid sådan?
• hvad oplever du?
• hvad drømmer han om?
• hvor er han om 1 eller 2 år?
• hvordan kommer han derhen hvor han gerne vil være om 1 eller 2 år?
• hvad giver rusmidlet dig?

Et andet godt trick er at udelade ordet du (selvfølgelig undtagen i spørgsmålene, men hele tiden sige jeg. Når du siger jeg kan du ikke sige noget, som han kan sige ikke er sandt, for det er det du oplever. 

Du skal simpelthen være nysgerrig på hvordan det er at være ham. Og du skal være nysgerrig uden intention. Nogen gange har vi en tendens til at stille spørgsmål, fordi vi har en dagsorden. for eksempel hvis jeg spørger en ryger, hvor mange penge han bruger på cigaretter – så ved han jeg spørger fordi det næste jeg vil sige er "tænk på alle de penge du kan spare".

Ved at spørge og være på denne måde, kan det være han selv begynder at reflektere over hans svar. Når han reflekterer, kan han træffe andre valg, hvis han har lyst.

Jeg ved jo ikke som jeg skrev i starten, om svaret giver mening for dig. Ellers skriv igen 😉

mvh

Flemming