Spørgsmål i Brevkassen d. 24.1.2013

Alkoholpsykose?

KategoriAlkoholBlandet med alkoholForældreFuckupsKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørende

Spørgsmål fraPige / kvinde50 år

Hej !

Min søn har haft et alvorligt black out ifm. indtagelse af alkohol. Det var så voldsomt at han gik helt amok på sine omgivelser og troede der var nogen der var efter ham. Han slog og sparkede om sig og var som et vilddyr at se på. Politiet måtte hente ham og jeg tør ikke tænke på hvad der kunne være sket hvis ikke han var blevet stoppet……..

Næste dag kunne han intet huske om forløbet og angrede dybt det han havde gjort og har nu meddelt, at han aldrig vil drikke igen.

Nu er mit spørgsmål: Er dette en alkoholkpsykose han har haft der er opstået ifm. med de store mængder af spiritus (øl+snaps) han indtog?

Hvis ja, kan han og vi så være sikker på, at det ike kommer igen, med mindre han drikker alkohol?

Det skal siges at han altid har haft et normalt forhold til alkohol og aldrig har været afhængig af at skulle drikke.

På forhånd tak for svaret.

Venlig hilsen en bekymret Mor.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Hvis man indtager meget alkohol på kort tid kan man komme til at gå i black-out. Det behøver ikke at være enorme mængder men dog så man får en høj promille forholdsvis hurtigt.

Ved black-outet er har personen efterfølgende ingen hukommelse for hvad der er sket fordi langtidshukommelsen er mere eller mindre slukket for en periode. Der er altså ikke tale om at man er bevidstløs eller falder omkuld men man har typisk en anden adfærd end man normalt har og de hæmninger man har, er også ofte væk. Man har tidligere ment at black-out hang sammen med en større risiko for alkoholisme men det er ikke vist senere.

 

Til gengæld viser dét at man har haft et tilfælde af black-out at man har lettere ved at få det igen så mit råd i denne sammenhæng er ikke at din søn bliver afholdsmand med mindre han virkelig ønsker dét men blot at han passer på med at drikke for meget for hurtigt og det betyder nok at han skal holde sig fra spiritus i større mængder men holde sig til en enkelt snaps til silden og øl for resten.

 

Hilsen

Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4