Om at teste for rusmidler

Der kan være mange forskellige grunde til at man overvejer at teste andre for rusmidler - eller at man vælger at gøre det. Det kan eksempelvis være forældre, som overvejer at teste deres barn for rusmidler, det kan være andre pårørende, eller det kan være skoler eller uddannelsesinstitutioner, som tester elever ved mistanke om at de har taget stoffer. 

Inden man begiver sig ud i at teste for rusmidler, er der dog flere forskellige ting, som er gode at overveje først. En af de ting som er en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring, er hvad man vil bruge testen til og hvad man vil gøre med testsvaret - uanset om det er positivt eller negativt. 

Hvis man eksempelvis som forælder overvejer at teste sit barn for stoffer, så skal man have tænkt nøje over inden, hvad man vil gøre, hvis svaret på testen er positivt. Man kan for eksempel overveje, om der skal være en konsekvens, eller om man vil tage en snak med ens barn. 

Her hos Netstof er vi af den overbevisning, at en rusmiddeltest aldrig vil kunne stå alene. Testen er et øjebliksbillede, som viser om en person har et eller andet rusmiddel i blodet lige nu og her. Det kan naturligvis være godt at teste, i nogle sammenhænge. Men hvis man som forælder har en mistanke om, at der er et eller andet på færde hos ens barn - uanset om det er stoffer eller ej - er det altid en god idé at tage en dialog med barnet. Det kan være en dialog om hvordan ens barn har det og om der er noget specielt der fylder i deres liv. Selvom svaret på testen er negativt, er det ikke nødvendigvis lig med at alt er fint og lige som det skal være. Som regel er der jo et eller andet, der har fået en til at tage den beslutning, at man vil teste sit barn for stoffer. 

Uanset hvad årsagen er, til at man har valgt at teste en anden person for stoffer, så er det også en god idé at man tænker over, om det kan påvirke relationen til den anden person - og i så fald, hvordan det kan påvirke den. Der kan være flere forskellige måder at teste på og der kan også være flere forskellige indgangsvinkler til det. Hvis man giver udtryk for at man gerne vil teste en anden person for stoffer, så vil det være svært at undgå at give den anden en opfattelse af, at man ikke stoler på vedkommende. Dette kan være godt at have med i sine overvejelser, da det kan have konsekvenser for den tillid der er indbyrdes i relationen. Når man tester en anden for stoffer, så fører man en form for kontrol med den anden person. Derfor er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad det er man gerne vil have kontrol over og om der kunne være andre måder at gøre det på. 

Der er, som nævnt, flere forskellige måder at teste en anden person for stoffer. En måde at gøre det på, er ved at man er i samme rum som personen, mens de laver testen. En anden måde at gøre det på, er den mere tillidsbaserede metode, hvor personen selv laver en urinprøve, som efterfølgende danner grundlag for testen. Her er det igen vigtigt, at man overvejer hvilken fremgangsmåde man vil gøre brug af. Hvis man gør brug af den første metode, er man helt sikker på at resultatet af testen er korrekt. Til gengæld risikerer det at give den anden person et endnu større indtryk af mistillid og en følelse af at blive overvåget. Den anden metode, giver knap så meget indtryk af mistillid og er knap så kontrollerende. Begge metoder kan påvirke relationen på forskellig vis, så det er godt at tænke over, hvilken relation man har til personen man gerne vil teste og hvilken relation man gerne vil have, eller opretholde, bagefter. 

Nogle gange kan tests også bruges motiverende. Det kan eksempelvis være, hvis man som forælder ved at ens barn har haft et problematisk forbrug eller et misbrug af stoffer og barnet har et ønske om at stoppe med at tage stoffer. I sådan et tilfælde kan en test være den motiverende faktor, som giver både “barnet” og forældrene en indikation af eller et bevis på, at stofferne er ude af kroppen. Dette behøves ikke kun være i forhold til forælder og barn - tests kan også bruges motiverende i andre sammenhænge. For eksempel også i andre relationer - familiære eller kæresteforhold - eller i misbrugsbehandling eller -rådgivning. 

Et andet sted hvor test ofte bliver brugt, er på uddannelsessteder og forskellige typer af institutioner. For eksempel ser man nogle gange eksempler på, at efterskoler, gymnasier eller andre ungdomsuddannelser køber en stor mængde rusmiddeltests til at have klar, hvis de finder det nødvendigt at teste en eller flere elever for stoffer. Det samme gælder for institutioner, som også sommetider gør brug af tests, hvis de har mistanke i forhold til en beboer eller bruger. Ligesom i de andre tilfælde, er det her også vigtigt, at personalet som gør brug af testen, overvejer hvad formålet med at teste er, samt hvad de vil bruge resultatet til.