Der kan være mange forskellige grunde til, at man overvejer at teste sig selv eller andre for stoffer – eller at man vælger at gøre det. Det kan eksempelvis være forældre, som overvejer at teste deres barn, det kan være andre pårørende, eller det kan være skoler og uddannelsesinstitutioner, som tester elever ved mistanke om at de har taget stoffer.
Inden man begiver sig ud i at teste sig selv eller andre, er det vigtigt at overveje, hvad man ønsker at opnå med det. En af de ting som er en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring, er hvad man vil gøre, hvis testen er positiv såvel som negativ.
Hvis man eksempelvis som forælder overvejer at teste sit barn for stoffer, så skal man have tænkt nøje over, hvad man vil gøre, hvis svaret på testen er positiv. Man kan for eksempel overveje, om der skal være en konsekvens, eller om man vil tage en snak med ens barn. At teste andre for stoffer, kan være udtryk for mistanke og mistro. Derfor er det vigtigt at have overvejet, om det er det værd, og hvis det er, hvordan man fortæller vedkommende, hvorfor man ønsker at de lader sig teste.
På Netstof er vi af den overbevisning, at en stoftest aldrig vil kunne stå alene. Testen er et øjebliksbillede, som viser om en person har et eller andet stof i blodet lige nu og her. Det kan naturligvis være godt at teste, i nogle sammenhænge. Men hvis man som forælder har en mistanke om, at der er et eller andet på færde hos ens barn – uanset om det er stoffer eller ej – er det altid en god idé at begynde med en samtale. Det kan være en samtale om hvordan vedkommende har det og om der er noget specielt der fylder i deres liv. Selvom svaret på testen er negativt, er det ikke nødvendigvis lig med at alt er fint og lige som det skal være.
Uanset hvad årsagen er, til at man har valgt at teste en anden person for stoffer, så er det også en god idé at man tænker over, om det kan påvirke relationen til den anden person – og i så fald, hvordan det kan påvirke den. Der kan være flere forskellige måder at teste på og der kan også være flere forskellige indgangsvinkler til det. Hvis man giver udtryk for at man gerne vil teste en anden person for stoffer, så vil det være svært at undgå at give den anden en opfattelse af, at man ikke stoler på vedkommende. Med andre ord, kan det at man beder en person om at tage en stoftest, opfattes som et udtryk for mistro eller mistillid. Dette kan være godt at have med i sine overvejelser, da det kan have konsekvenser for den tillid der er indbyrdes i relationen. Når man tester en anden for stoffer, så fører man en form for kontrol med den anden person. Derfor er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad det er man gerne vil have kontrol over og om der kunne være andre måder at gøre det på.
Der er, som nævnt, flere forskellige måder at teste en anden person for stoffer. En måde at gøre det på, er ved at man er i samme rum som personen, mens de laver testen. En anden måde at gøre det på, er den mere tillidsbaserede metode, hvor personen selv laver en urinprøve, som danner grundlag for testen. Her er det igen vigtigt, at man overvejer, hvilken fremgangsmåde man vil gøre brug af. Hvis man gør brug af den første metode, er man helt sikker på at resultatet af testen er korrekt. Til gengæld risikerer det at give den anden person et endnu større indtryk af mistillid og en følelse af at blive overvåget. Den anden metode, giver knap så meget indtryk af mistillid og er knap så kontrollerende. Begge metoder kan påvirke relationen på forskellig vis, så det er godt at tænke over, hvilken relation man har til personen man gerne vil teste og hvilken relation man gerne vil have, eller opretholde, bagefter.
Nogle gange kan tests også bruges motiverende. Det kan eksempelvis være, hvis man som forælder ved, at ens barn har haft et problematisk forbrug eller et misbrug af stoffer, og barnet har et ønske om at stoppe med at tage stoffer. I sådan et tilfælde kan en test være den motiverende faktor, som giver både “barnet” og forældrene en indikation af eller et bevis på, at stofferne er ude af kroppen. Dette behøver ikke kun være i forhold til forældre og barn – tests kan også bruges motiverende i andre sammenhænge. For eksempel også i andre relationer – familiære eller kæresteforhold – eller i misbrugsbehandling eller rådgivning.
Et andet sted, hvor stoftest bliver brugt, er på uddannelsessteder og forskellige typer af institutioner. For eksempel ser man nogle gange eksempler på, at efterskoler, gymnasier eller andre ungdomsuddannelser køber en stor mængde stoftests til at have klar, hvis de finder det nødvendigt at teste en eller flere elever for stoffer. Det samme gælder for institutioner, som også sommetider gør brug af tests, hvis de har mistanke i forhold til en beboer eller bruger. Ligesom i de andre tilfælde, er det her også vigtigt, at personalet, som gør brug af testen, overvejer, hvad formålet med at teste er, samt hvad de vil bruge resultatet til.