Spørgsmål i Brevkassen d. 9.1.2013

HASH og ADD??

KategoriAlkoholBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisHashKrop og sundhedNysgerrighedPotRitalinSkunk
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde17 år

Hej

Jeg har for nylig fået diagnosen ADD, og begynder på medicin(retalin) om et par dage. Jeg har snakket med min læge om indtagelse af alkohol, eller mangen på samme. Dette har jeg meget respekt for og jeg har ikke lyst til at afprøve mig selv med alkohol i den kommende fase, hvor jeg skal starte med at tage medicinen. Jeg ryger hash ca. et par gange om måneden i forbindelse med fest. Tanken om at skulle undvære fest og mange sociale arrangementer med alkohol indblandet, er næsten skræmmende. Jeg elsker at feste, og det er mit pusterum i en presset gymnasie-hverdag. 

Mine spørgsmål er; rent medicinsk, hvad er forskellen på hash og alkohol? frarådes det også at ryge hash når man tager ADD medicin? hvad vil der ske hvis jeg ryger hash, mens jeg er medicineret, og hvad skal jeg være opmærksom på?

Hilsen Katrine

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej Katrine

 

Det er både let og svært at rådgive dig her for jeg vil mene at du skal holde dig fra begge dele mens du finder ud af hvordan Ritalin virker på dig – på den anden side så elsker du at feste og du skal jo også prøve hvordan Ritalin virker på dig når du gør det du plejer at gøre – altså også går til fest.

 

Det vigtige er at du ikke gør de ting dagligt eller flere gange om ugen for hvis du får bivirkninger af Ritalin er det vigtigt at vide at det er det der gør det og ikke at du har festet for meget. Hvis man kommer op på en for høj dosis, hvilket kan ske når man prøver at ramme den rigtige dosis Ritalin, så er det vigtigt at finde ud af at det er dér problemet er og ikke fordi du har festet for meget. Man kan blive irritabel af en for høj dosis Ritalin og hvis man så ryger og drikker oveni kan man reagere anderledes end man plejer.

 

Så mit råd er at du, indtil du har fundet den rigtige dosis, passer lidt på og ikke fester helt så meget igennem som du måske ellers kunne have lyst til.

 

Hilsen

Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Research omkring hash rygning mm.

Hej Jeg er en pige på 16 år, der er meget interesseret i at skrive, og jeg er fornylig begyndt på et nyt projekt med en ung dreng, der kommer ud i et misbrug, der starter med hash, og ender ud i no...
Pige / kvinde22 år

Hash

Hvad kan ske hvis man får spist noget af en hashklump? ...
Dreng / mand20 år

Misbrug

Jeg er en ung mand, der i noget tid har taget Dolol og Lyrica ugentligt, og jeg har også brugt hash. Nu har jeg ikke taget noget i et par dage og føler mig meget deprimeret og ude af kontrol. Jeg v...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4