Utroskab
Spørgsmål fraPige / kvinde26 år
Hej!
jeg er en kvinde på 26 år, som er gift med min mand, som jeg har været sammen med i 6 år. Vi har altid haft det godt, Dey var bedre end nogensinde før ( troede jeg). Vores sexliv var rigtig hed og frækt, men samtidig også intimt og kunne vare flere timer, hvor vi bare tilfredsstillede hinanden. Kærligheden var stor. Han begyndte pludselig at blive meget jaloux. Han beskyldte mig hver gang vi havde været ude, at jeg holdt øjenkontakt med folk, og det var klamt og jeg flirtede. Jeg holdt op med at snakke med nogle når vi var ude, og jeg kiggede kun på ham eller min telefon, alligevel var det samme historie. Han gik fuldstændig amok, ville skilles og var helt ustyrlig. Han blev altid god igen. Jeg prøvede virkelig at overbevise ham om, jeg kun ville ham, og jeg ikke selv følte sådan. Han tjekkede min telefon hele tiden, og prøvede konstant at finde noget på mig, uden held. Jeg opdager så fornyligt, at han har søgt escort piger over flere omgange, og han faktisk har kørt ud for at mødes med en. Han indrømmer og siger han aldrig mødte hende, men vendte om. Pludselig bliver det til, han kørte hen og gav hende pengene uden at få noget. Han har kontaktet 5 forskellige escortpiger om fredagen hvor jeg er på arbejde, og kører ud for at mødes med en om lørdagen. De andre gange kan jeg ikke se om mødet faktisk har været der, men han står fast på det ikke har. Samtidig har han haft profiler på flere sex dating sider som scor.dk, uforpiligtende-dating mm. Her han har skrevet til 52 piger på en aften. At de så godt ud, frække ud, og har fuldført seksuelle samtaler, hvor han er meget “fræk”, men han skriver ting som han siger til mig under sex, og får dem til ting på billeder som jeg gør. Han har altid haft enormt mange piger på instagram, som pornopiger, frække piger osv. han likede dem altid, og har endda kommenteret billeder med “wooow” han har skrevet af flere omgange med andre piger på snapchat, over flere gange i hele vores forhold. Han siger det er på grund af han har taget amfetamin når det er sket, og derfor ikke kan huske noget, men han er stoppet, så bliver det til han søger spænding, og så bliver det til han føler det er gået for hurtigt med os. Og nu begynder han at give skylden at jeg har inden jeg fandt ham, haft en trekant. I hver diskussion, vender han altid mod mig, og finder situationer som jeg har gjort, som er værre. Han siger han er rigtig ked af det, og det er gået op for ham hvor meget han elsker mig, og jeg kan stole på ham. Jeg sidder tilbage og er fuldstændig ødelagt, jeg prøver konstant at finde svar, men kan ikke.. jeg har været igennem et 4 års forhold, med misbrug, psykisk og fysisk vold, og utroskab gennem alle årene, og det sidder stadig i mig. Og oveni hatten er jeg barn af omsorgssvigt af ret grov grad. Og jeg føler lige nu alt vælter ned over mig, jeg kan slet ikke fungere i min dagligdag. Jeg har lige haft fødselsdag, hvor jeg kommer ud i vores garage og finder et røg, kort og en streg hvidt pulver (hele vores familie er der) jeg konfronterer ham, og han giver min stedfar skylden (min stedfar har altid været misbruger) jeg tager fat i min stedfar, og bliver virkelig ked af det og skuffet, min stedfar siger det er deres begges, og det er der vel ikke noget galt i. Jeg tager fat i min mand endnu engang, og her begynder han at ribbe op i gamle ting igen, og har ingen dårlig samvittighed. Han smiler mig bare op i hovedet, så jeg til sidst bryder sammen og siger jeg godt kan se det er min egen skyld. Jeg er fuldstændig rundt på gulvet, knækket og forvirret. Skal jeg pakke mine ting eller er der noget at kæmpe for? Jeg elsker ham virkelig.. men jeg har dælme svært ved at tilgive..
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Mange tak for din mail.
På trods af at jeg kommer med et meget langt svar, vil jeg gerne begynde med det samme at skrive at jeg ikke kan besvare det spørgsmål du stiller.
Ikke fordi jeg ikke har mening om hvad du burde gøre, men både fordi, om du skal eller ikke skal blive sammen med din mand, er en meget vigtig beslutning så DU selv må tage, og ikke en eller anden tilfældig person som du spørger på nettet. Og så, kan jeg ikke besvare dit spørgsmål, fordi jeg ikke er i en situation hvor jeg kan hjælpe dig med konsekvenserne at din beslutning: jeg kan hverken støtte dig i at finde en god måde at være sammen med din mand, hvis du vælger at blive sammen med ham, og jeg kan ikke støtte dig i at finde dig selv, finde et nyt sted at bo, m.m. hvis du vælger at gå fra ham… og at give ”gode råd” uden at tage de konsekvenser der følger med er, synes jeg, næsten umoralsk.
Så, i stedet for at give dig min mening om det du skal gøre, vil jeg gerne besvare din mail ved at kigge på hvordan du selv kan besvare dit spørgsmål.
Overordnet, findes der kun meget få normer eller regler for hvordan et velfungerende parforhold kan udforme sig. Nogle mennesker kan være i et velfungerende parforhold hvor de accepterer at ens ægtefælle flirter, er utro, er aktiv på forskellige måder på nettet, m.m. På lign. måde kan man have et velfungerende forhold med en person som tager stoffer.Jeg siger ikke at det er nemt, men det er ikke nok til at konkludere at et parforhold er håbløst. Og omvendt findes der parforhold hvor folk er 100% tro og ikke rører stoffer og som alligevel ikke fungerer godt.
Så, utroskab eller misbrug er i sig selv ikke ting som gør at det kan være tale om et dårligt fungerende parforhold.
Findes så ting som gør at man må betragte et forhold som grundlæggende dårligt fungerende? Svaret er ja, og på to niveauer.
Det første niveau er hvordan man selv oplever ting. Hvis man er i et forhold hvor man føler sig ”fuldstændig ødelagt”, ”bryder sammen”, ”ikke kan fungere”, m.m., så kan jeg ikke se hvordan man kan betragte dette forhold som andet end dårligt for sig selv.
Det andet niveau er mere ”objektivt”. Et forhold hvor løgn får lov til at fylde er et forhold som automatisk bliver dårligt fungerende. Begynder man at lyve til hinanden, så går der ikke lang tid før man kan tvivle på stort set alt, og ikke bare om den anden har en affære eller lign, men om den anden virkelig elsker en eller om man bare bliver udnyttet og manipuleret… og hvis man ender i en situation hvor man ikke længere kan tro på det den anden siger, så har jeg ikke fantasi nok til at se hvordan det nogensinde kan blive til et nogenlunde velfungerende parforhold.
Som du kan se, disse vanskeligheder ligner rigtig meget dem du møder i dit parforhold.
Spørgsmålet er så, som du skriver det, om du skal kæmpe videre eller om det bedste for dig er at opgive dit parforhold, og som sagt, er det et spørgsmål DU selv må besvare. Men uanset hvad du vælger, tænker jeg at du får brug for støtte, enten for at få dit parforhold til at fungere igen eller for at starte et nyt liv. Der er absolut intet i det du skriver som kan få mig til at vurdere at du kan løse de problemer du har på egne hånd. Derfor vil jeg gerne anbefale dig at undersøge de støttemuligheder du har omkring dig og henvende dig til dem. Prøv f.eks. at undersøge om din kommune kan visitere dig til familierådgivning eller familiebehandling, om de kan tilbyde dig en plads på et krisecenter (eller lignende) hvor du kan få lidt ro, finde dig selv igen og træffe din beslutning i ro og fred, m.m.
Alle kommuner er forpligtede til at hjælpe de borgere som har brug for det, og, som sagt, er det min klar vurdering at du har brug for hjælp lige nu.
Ved du ikke hvor du skal henvende dig, skriv til mig igen og skriv i hvilken kommune du bor, så vil jeg prøve at finde relevante steder/personer du kan kontakte.
Held og lykke med alle de udfordringer du skal tackle og de valg du skal træffe.
Bh. Eric