Tvivl omkring min kæreste.
Spørgsmål fraPige / kvinde
Hej.
Jeg er en pige på 18 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år.
Allerede da jeg begyndte at komme sammen med min et år ældre kæreste for tre år siden, havde han fortalt mig at han røg hash en gang i mellem og havde prøvet at tage stoffer. Men så "dum" som jeg var faldt jeg for ham alligevel. Dog fandt jeg ud af efter nogle måneder med ham, at problemet omkring hans misbrug af hash var meget værre end han havde givet udtryk for, dvs. han røg hash hver dag. Og endda tog stoffer i en del weekender.
I starten fandt jeg mig i det, og følte at jeg var nød til at acceptere det, hvis jeg skulle beholde ham som min kæretse – især fordi vi ikke havde været sammen længere tid end vi havde da jeg fandt ud af det.
Da vi havde været sammen omkring et år begyndte jeg og blive mere og mere skeptisk og træt af det liv, eftersom jeg også blev ældre.
Han løj for mig rigtig mange gange omkring hash og stoffer, og jeg fandt ud af at han havde gjort det stort set hver gang. Det eneste jeg bad ham om var at være 100 % ærlig overfor og fortælle mig hver gang han havde gjort det.
Han stoppede med at ryge hash, men forsatte dog med stofferne (amfetamin & kokain) engang i mellem i weekender.
Jeg husker ikke præcis, men jeg fik nok af alt hvad der omhandlede stoffer. Og bad ham om at lade være med det.
Han har været stoppet i omkring et år med både hash og stoffer (sagde han), indtil jeg for nogle måneder siden fik mistanke om at han havde røget hash og rodede alle hans ting i gennem, og også fandt en klump. Derefter konfronterede jeg ham med det. Men hver gang jeg tager noget om som vi skal snakke om, er det som om han "flygter" fra problemerne eller bliver sur på mig og går.
Jeg har lige siden det haft mistanke til at han også er begyndt at tage stoffer igen, eftersom at alle hans venner også gør det.
Og fandt ud af at da vi var til en privatfest hos en af hans venner i fredags, har han taget stoffer. Jeg spurgte ham derfor dagen efter om han havde taget stoffer, men han sagde bare "NEJ, og hvorfor fanden spørger du så tit om det? Tro da på hvad jeg siger", (eller noget i den retning), og så gik han ind på soveværelset og sagde han bare gik i seng. Dvs. han har sat og løjet mig op i hovedet.
Jeg er meget skuffet og ham, og føler mig rigtig naiv og dum. Jeg ved ikke om det er værd at kæmpe for mere, men jeg har det alligevel rigtig svært med bare at pakke mine ting og gå for altid.
Jeg havde en snak med min mor om det i dag, og vi var inde på internettet og bestille nogle narkotest. Og hvis han nægter at tage dem næste gang han har været til test, går jeg ud fra at han tager stoffer. Grunden til at jeg har gjort det, er for at hjælpe ham, og for at han kan bevise overfor mig at jeg kan stole på ham.
Nu lyder mit spørgsmål så, hvad synes du jeg skal stille op? Hvordan kan jeg hjælpe ham, når han altid bare bliver sur og går? Har du nogle gode råd, og er det værd at kæmpe for??
Håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Jeg er lige på vej til ferie, men jeg tænker at jeg ikke vil lade dig vente i 2 uger…men det bliver kun til et kort svar.
Og faktisk mere…jeg starter med det super-kort svar: NEJ, det er ikke værd at kæmpe for.
…og nu et lidt mere detaljeret svar.
Der er forskellige principper som gælder i din situation.
Den første er at du skal se bort fra stofferne og tænke "er han en sød kæreste?". Hvis ja, så kan det være stort set lige meget at han tager stoffer (i sidst end kan du tænke på det som hans private sag). Hvis nej, så kan det være lige meget at han hverken ryger, drikker eller tager stoffer. Og når jeg læser din mail, så er jeg ikke i tvivl: Din kæreste opfører sig ikke pænt overfor dig, han lyver overfor dig, skælder dig ud,m.m.
Den anden princip er at man, når man er 18 år, ikke skal "kæmpe for kærlighed" eller kæmpe for at få ens parforhold til at fungere. Det er tværtimod en periode af sit liv hvor man kan tillade sig at gå når forholdet ikke er tilfredsstillende længere. Tænk hvordan det vil være for dig den dag du skal dele hus og børn med en mand, hvis du allerede føler dig bundet til din kæreste selvom I, i bund og grund, ikke har andet der binder jer sammen end lysten til at være sammen.
Og så til sidst. Man skal ikke tage narkotest (med mindre man er politimand eller lign.). Det eneste du vil nå ved at tage en test er at din kæreste vil være endnu mere sur og begynde at udtænke planer for at kunne snyde testen…og tror mig, der er mange muligheder for at snyde en test. Så snakke med ham…og kan I ikke snakke sammen, eller fører samtalen igen steder…så vil jeg gerne have at du forklarer mig hvorfor du ønsker at blive ved med det parforhold.
Jeg håber at mit svar giver mening
Er du i tvivl, skriv igen, og du vil få et svar efter påske.
God påske
Eric