Spørgsmål i Brevkassen d. 8.11.2018

Samfundets mening

KategoriAndre stofferViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Hejsa igen

Jeg har lige fået et svar på et brev jeg skrev i går hvor der stod: "Hejsa. Jeg er en pige på 15 år der lige nu er i gang med et projekt omkring afhængighed blandt unge. Vi er snart færdige med projektet, men vi mangler et lille stykke om hvad samfundets mening betyder for misbrugeren. Spørgsmålet lyder: "Har samfundets mening en betydning for misbrugerens begrænsning?" Jeg ville bare høre, om det er noget der er muligt for jer at svare på, da det er svært for min gruppe og mig at finde informationer om den slags ting."

Der fik jeg at vide at jeg skulle uddybe fordi spørgsmålet ikke helt var forstået. Det vi mener med "Samfundets mening" og "misbrugerens begrænsing" er, om samfundet (arbejdspladser, skoler, pårørende og generelt menneskerne omkring misbrugeren) om deres mening har en betydning for, at misbrugeren begrænser sit indtag af stofferne. 

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej igen

Tak for jeres præcisering.

Ja, omgivelserne -samfundets mening, som I kalder det- har en meget stor betydning ift. en persons intagelse af stoffer, alkohol, m.m. Mennesket er overordnet et flokdyr og har en naturlig tendens til at tilpasse sig sin omgivelse. Hvis en person er i en omgivelse hvor man tager stoffer eller synes at det er helt normal, vil der være større sandsynligheder for at han/hun tager stoffer. Omvendt hvis en person er i en omgivelse hvor man ikke tager stoffer, ryger, eller drikker for at regulere sit humør, så vil der ikke være store sandsynligheder for at han/hun ikke gør det.   

Jeg kan desværre ikke på stående fod finde referencer eller gode eksempler men hvis I f.eks. googler "Society influence on drug use" vil I nemt kunne finde gode artikler som f. eks https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24621490

God arbejdslyst og held og lykke med jeres opgave.

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Syg hver ferie

Hej Jeg har været syg i næsten alle ferier det sidste halve år. I efterårsferien 23 havde jeg halsbetændelse og mellemørebetændelse, i juleferien havde influenza, og nu i påskeferien har jeg slem h...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde19 år

LSD og Psilocybin

Hej Hvordan påvirker lsd og psilocybin serotonin receptoren? Er det korrekt forstået af LSD og psilocybin kan skubbe vesiklerne med serotonin ud i synapsen? ...
Se flere spørgsmål >