Spørgsmål:

Overvældet og frustreret

Dato: 18.01.2019

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

24år

Kære modtager Jeg er en meget frustreret ung pige der har svært ved at håndtere fremtids ambitioner og krav der bliver stillet til mig. Jeg bor i en storby sammen med min kæreste, lige flyttet ind. Inden det her har jeg været ude og rejse i et halvt år. Min kæreste har styr på alt hvad han skal med hvad der angår uddannelse, job osv, hvor jeg halter lige så stille bagefter. Følelsen af lavt selvværd kommer meget til udtryk her, for på det punkt er jeg stadig i vildrede. Jeg prøver og finde uddannelsen for mig, men det biologiske ur tikker i takt med at jeg bliver mere og mere usikker fordi nu vil jeg vælge det rigtige. Jeg har prøvet mig lidt frem, uden held. Sommetider, får jeg følelsen af ikke og vide hvem jeg helt præcist er, eller hvad jeg står for. Jeg kan slet ikke sætte en finger på hvad jeg vil være eller hvad der definerer mig som person. Jeg er en meget energisk positiv person til daglig, der går op i at komme i fitness og passe venskaber, men stadigvæk følelsen af “hvem er jeg” og det frustrerer mig samtidig med at jeg ikke kan fortælle veninder, familie eller kæreste hvad jeg har af drømme og mål i en alder af 24. Jeg prioriterer en uddannelse, jeg elsker at sidde på skolebænken men er ikke kommet med det bedste snit fra gymnasiet, og står derfor lidt på bar bund. Mit overordnede ønske er bare noget respons, fordi dette deler jeg ikke med nogen herhjemme, heler ikke mine frustrationer eller noget, har også indimellen bare behov for at græde fordi det hele synes at vælte ned over mig. Personligt ser jeg ikke nogen træk af, at verden ramler over mig eller at jeg er stresset eller depressiv, men mere sørgende og frustreret over livet. Mvh den identitetskrise ramte 24 årige

Svar: 

Kære identitetskrise ramt 24 årige

Tak for din mail. Du må undskylde at det tog mig over en uge at besvare dig, men din mail falder udenfor min kompetenceområde (samt Netstofs fokusområde)  og jeg skulle tænke lidt for at finde et passende svar.
Jeg kommer muligvis til at skuffe dig, men det helt almindeligt at man er i tvivl om hvem man er og hvad man vil med sit liv når man er 24 år. Jeg husker selv at da jeg var omkring den alder, følte jeg at alle de andre mennesker var helt tydelige og kohærente men at jeg selv var en tilfældig samling af brikker som var faldet fra forskellige puslespilsæsker ...faktisk kan jeg stadig tænke det i dag...men med tiden har jeg lært at synes om det :-)
Når det er sagt, hvis du oplever denne forholdsvis almindelige proces om at finde sig selv som meget frustrerende, så må det betyde at der er noget i den som er særligt svær for dig.

Når jeg læser din mail, får jeg det indtryk at du oplever at de andre (din kæreste, dine veninder) som personer som har styr på alt de laver men at det slet ikke gælder for dig, Du skriver at du "halter bagefter", er usikker, føler  dig presset af tiden der går, osv.. Det virker til at du løber efter en slags liv -hvor man ikke er usikker, hvor tiden ikke går hurtigere end det man ønsker, hvor man har styr på  tingene, m.m.- som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Sagen er at ingen menneske kan styre tiden, at den kontrol vi har over tingene er ret begrænset og at usikkerhed er et menneskeligt vilkår. Forskel på hvordan det påvirker én afhænger af om man vælger ikke at tænke så meget på det, om man vælger at lære at leve med det, eller om man tænker at man skal kæmpe imod det.... Måske kunne du prøve for et tidsrum at ændre indstilling og f.eks.se om du kan holde op med at forsøg at have styr på den du er, dine planer og din fremtid, og i stedet for se hvad der sker af sig selv når du giver slip. Prøv også at tale med din kæreste, venner, familie om dine oplevelser og følelser af tvivl og usikkerhed i stedet for at tro at du skal kunne levere færdiglavede drømme og mål.

Når det kommer til stykket, ender langt de fleste mennesker -og så vidt jeg kan se, er du i del af dem i denne sammenhæng- med at findes en ok plads i verden, at finde nogenlunde det de vil og ikke vil med deres liv (og det på trods af at vi konstant bliver bombarderet med folk som prøver at påvirke vores ønsker) og lærer med tiden sig selv at kende, så for mig at se, er det ikke interessant at prøve at presse den proces frem. Prøv i stedet for at være nærværende mens den sker og mærke hvad gøre dig glad....det er trods alt dit liv :-) 

 

Jeg håber at mit svar giver mening

 

Held og lykke med at komme ud af din krise og frustration.

 

Eric   

   

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche