Spørgsmål i Brevkassen d. 22.10.2021

OSO om psykologi

KategoriAndre stofferViden
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Hej jeg hedder Caroline.  

Jeg er ligenu igang med at skrive en OSO opgave om psykolgi.

Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber du vil svare på. 

 

1. Hvorfor valgte du at blive psykolog? 

 

2. Hvilke kvaliteter skal man have til jobbet? 

 

3. Bliver du nogen sinde påvirket af dit arbejde uden for arbejdstiderne, hvis ja hvordan?

 

4. Hvad er forskellen på at være alm. psykolog og krisepsykolog?

 

5. Hvordan er arbejdstiderne? 

 

6. Hvordan var det at tage kandidat og bacheloruddannelsen?  

 

7. Hvor studerede du henne? 

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric

Hej Caroline 

Tak for din mail. Du stiller mange spørgsmål og derfor vil jeg besvare dem forholdsvis kort. 

1. Hvorfor valgte du at blive psykolog? 
Der her er et rigtig svært spørgsmål fordi man kan besvare det på mange forskellige måder. En type svar er f.eks. at jeg stort set altid har været interesseret i psykologi, af det der var var i folks – og i mit eget- hoved. En anden type svar er at jeg selv havde psykiske vanskeligheder som jeg skulle slås med, og de fik mig til at søge et svar i psykologi. En tredje type svar er at jeg godt kan lide at lytte til folk…og der er ikke så mange jobs hvor man får penge for at gøre det :-).  En helt andet måde at besvare dit spørgsmål er at sige at det ikke var mig som valgte at blive psykolog…men at det var psykologi som valgte mig. På mange måder kunne jeg bedre tænke mig at blive kok eller musiker, men livet drejer sig ikke altid om at blive det man kunne tænke sig, men om at blive det man er.    
 

2. Hvilke kvaliteter skal man have til jobbet? 

Man skal være interesseret i andre mennesker, være nysgerrig for hvad folk tanker og føler. Det er også en god ting at være empatisk og omsorgsfuld. Og så en det en rigtig god ting hvis man har psykiske problemer (og har nogenlunde løst dem). Har man et helt lykkeligt og uproblematisk liv og ikke kender til f.eks. angst, depression, m.m. kan det blive rigtig svært at forstå hvorfor folk ikke kan bare tage sig sammen når de har et problem.   

 

3. Bliver du nogen sinde påvirket af dit arbejde uden for arbejdstiderne, hvis ja hvordan?

Ja, det bliver jeg hele tiden. Jeg tænker ofte på mine klienter. Hvordan de har det, og hvis de har sagt til mig at de skulle noget særligt (et date, en jobsamtale, en eksamen,m.m.) tænker jeg på hvordan det gik. Jeg tænker også meget på det vi har snakket om i vores sidste samtaler: kunne jeg forstå det de sagde til mig på en bedre måde end jeg gjord? Kunne jeg have sagt noget som var klogere eller mere rammende? Jeg tænker også på mine klienter når jeg oplever noget som minder mig om det de har fortalt mig, m.m.  Som du kan se, at være psykolog er ikke en 8 til 4 job men en 24/7 job. 

 

4. Hvad er forskellen på at være alm. psykolog og krisepsykolog?

Mange psykologer specialiserer sig i et område, lidt på samme måde som læger gør det. Krisepsykologer er almindelige psykologer som har specialiseret sig i kriser, på sammen måde som jeg har specialiseret mig i misbrug og rusmidler. 

 

5. Hvordan er arbejdstiderne? 

Arbejdstider er 8.00-15.30…på papir, men som jeg skrev det før, bruger de fleste psykologer mere tid, f.eks. ved at læse faglitteratur, gå på kurser og forelæsninger, tænke på deres klienter, skrive artikler, m.m.  

 

6. Hvordan var det at tage kandidat og bacheloruddannelsen?  

Jeg læste til psykolog for mange år siden, mellem 1985 og 1991, og i Frankrig, så tingene var meget anderledes end nu og i Danmark. Men for mig var det både enormt spændende og berigende og også enormt svært. Man skulle læse rigtig meget i meget kort tid.. også ting som var svære for psykologistuderende som statistik og kemi. Der var super kloge og venlige lærere og så lærere som var ret dumme og nedgørende. Der var mange gange hvor jeg skulle minde mig om at undersvingen ikke var målet men kun vejen for at blive psykolog, og at jeg ikke skulle lade mig afskrække af at vejen en gang imellem var vanskelig.  
 

7. Hvor studerede du henne? 

I Paris. 

 

Held og lykke med din OSO opgave. Har du lyst til at blive psykolog for resten? 

 

God søndag 

Eric

 

rusmiddelekspert-eric
psykolog Eric Allouche

Erik Allouche er psykolog og har 26 års erfaring med udredning og behandling. Han er også formand for Selskab for Misbrugspsykologi ved Dansk Psykolog forening.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

19 år

Thc og bil

Hej Jeg har læst en masse på nettet i forhold til hvor lang tid politiets udstyr kan måle thc i spyttet. Har fundet flere svar der siger Maks 18 timer, andre 1-2 dage og nogen siger, helt op til 8 ...
Pige / kvinde26 år

Ketamin og urinprøver

Hej brevkasse. Sagen er således at jeg er indkaldt til urinprøve på mandag, men jeg henover de sidste to dage har indtaget 5 gram delt med en kammerat ketamin. Mit spørgsmål lyder derfor på om dett...
Pige / kvinde35 år

Narkose som fast cannabis ryger

Hej. Jeg overvejer at skulle i fuld narkose i forbindelse med tandlæge. Dog er jeg i tvivl om, om dette er potentielt farligt for mig, da jeg ryger dagligt og har gjort dette de sidste mange, mange...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4