Spørgsmål i Brevkassen d. 24.9.2012

Misbrug til forbrug

KategoriBedøvende stofferCannabisHashHvad sker der når jeg stopperNysgerrighedPotSelvoptimeringSkunkTHCTrivsel i hverdagen
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej Eric.
Jeg har virkelig trawlet internettet igennem for din mailadresse, men jeg kunne ikke finde den, så sender dig en besked her istedet for.
 
En morgen hvor jeg endnu engang havde pjækket fra skole for at ryge hash, indså jeg for slemt det stod til for mig, så jeg besluttede at give nedtrapning et sidste forsøg før, og hvis det ikke lykkedes må jeg stoppe (hvilket jeg ikke ved om jeg kan, hvis jeg falder i, men håber jeg er blevet moden og fornuftig nok nu).
 
Det har jeg sagt til mig selv ca. 10 gange før, men den her gang er det gået anderledes.
Jeg har accepteret at jeg ikke kan leve et liv som hasher, og jeg har affundet mig med at jeg alderhøjst kan ryge fredag og lørdag (og helst ikke lørdag, hvis jeg har røget fredag). 
Jeg tilmeldte mig den side du foreslog mig, og den har hjulpet vildt meget!
Har ingen trang til det i hverdagen mere, og selv når jeg har røget dagen før (selvfølgelig kun fredag eller lørdag), har jeg ikke trang til det dagen efter.
Jeg gruer stadig for at falde i igen, så jeg kæmper virkelig for at tjald-trangen ikke skal dukke op igen.
Hvis jeg falder i igen, skriver jeg til dig, men indtil videre har det virkelig fungeret godt.
 
Nøglen til det er at jeg har masser af ambitioner, og jeg har accepteret at jeg ikke kan ryge ret ofte, hvis de skal opfyldes.
 
Tusind, tusind tak for linket og dit svar. (det, at du skrev de fleste faldt i efter noget tid gav mig også blod på tanden til at bevise overfor mig selv, at jeg godt kunne).
 
Ps. Det er svært at få alle detaljer om min nye holdning til hash og mit liv ned i beskeden, så den kan muligvis virke lidt utroværdig.
Hvis du vil høre detaljerne skriver du selvfølgelig bare, og forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt for mig at kontakte dig igen, fordi jeg skulle falde i.
 
Mvh. Ano

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej Ano
 
Tak fordi du gav dig tid til at fortælle mig hvordan det var gået og at det engelske self help program havde været en god støtte.
 
Jeg er rigtig glad for at høre at det er lykkes for dig at gå fra et dagligt forbrug til kun at ryge en gang om ugen uden videre problemer. Du kan tro at jeg kommer til at nævne det fremover: at det er muligt at reducere sit forbrug til et fornuftigt niveau hvis man er meget motiveret og ambitiøs. 
 
Det undrer mig at det er så svært at finde min e.mail adresse… men selvfølgeligt har jeg selv aldrig ledet efter den. Hvis du skulle bruge den en anden gang så er det: erall@slagelse.dk
 
Held og lykke med styring af hashen samt med dine øvrige projekter.
 
Eric
 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand26 år

Syntetiske stoffer i E-cigaretter

Jeg har set flere og flere af disse såkaldte ”THC Vapes”, som skulle indeholde stoffet THC men det gør de altså ikke. Første gang jeg hørte om disse, var gennem en ven i 2021 og siden d...
Dreng / mand23 år

Skyfall

Kan se at I tidligere er blevet spurgt ind til e-væsken Skyfall, uden at kende til det. Har i fundet ud af hvad det er? Kender i det? Hvilke bivirkninger er der og i hvor stort omfang er spredt i l...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4