løgn, pjæk, tyveri og dårlige forældre

Hej Eric. 

Jeg skriver i et håb om at få råd/redskaber jeg kan bruge eller steder at gå til for at få mere hjælp, da mine forældre ikke varetager deres søn som de burde. 

Det drejer sig om min snart 15-årige lillebror som er gået fra at være den lydige mors dreng, til at være en fuldstændig ligeglad ung fyr. 

Det lyder måske nok meget tilforladeligt, men det er altså kritisk, og jeg venter blot på den videre negative udvikling, desværre. 

Hans ligegyldighed er gennemsyrende, alt hvad han foretager sig og skal forholde sig til er han ligeglad med. Selv var jeg ikke verdens nemmeste teenager og holdt mig ikke altid til reglerne, og netop herfor kan jeg se at det som foregår, er unormalt og helt uacceptabelt. 

Han pjækker fra skole, kommer for sent i hvert fald tre gange om ugen, afleverer ingenting og lærerne har adskillige gange kontaktet vores forældre, som tager til møderne med skolen, men ikke lader til at forstå at de rent faktisk sidder med et problem. Ved sidste møde var jeg med, og da var det lærerne og jeg ’mod’ mine forældre. Vi var helt enige om handlingsplanen, men da det jo er forældrene som skal videreføre den og de ikke gør det, når det jo aldrig ret langt. Dog gik vores forældre med til at tage til en anonym rådgivning, men dette mente de, ikke gav dem noget brugbart. 

Min lillebror hemmeligholder hans færden, har efterhånden stjålet mange penge fra vores forældre, har rippet sin bankkonto totalt og hans ejendele ’forsvinder/bliver stjålet’. Han har meget skiftende venner og går med de ’forkerte’ folk. 

Han er meget vred, bliver nemt provokeret, hvilket han aldrig tidligere har været. Har truet sine lærere, og har et meget grimt sprog, som han også tiltaler vores forældre med. Han har ingen respekt for dem. 

Han matcher desuden alle punkterne for et evt. stofmisbrug, men han fik taget en hash test som han intet anede om, og den var negativ. Hvad tænker du, kan det være andre stoffer han bør testes for eller er det ’blot’ hans psykiske tilstand som tilfældigvis falder sammen med tegnene på stofmisbrug? 

Han trives virkelig ikke. Jeg mener det hele bunder i familieproblemer. Vi har en far som er hjemme-alkoholiker, og en svag mor som ikke går fra ham, trods mange opslidende skænderier og løfter herom overfor sine børn. Jeg har været ægteskabsrådgiver for dem siden jeg var 14 år. Vores far meldte sig ud af opdragelsen af min lillebror for flere år siden (som jeg virkelig ikke mener, man kan) og vores mor kan tilsyneladende ikke varetage opgaven selv. 

Jeg har taget gevaldige diskussioner med dem, både omkring denne udmeldelse, deres håndtering af min lillebror og konsekvenserne af deres manglende indgriben, men intet virker. Vores forældre interesserer sig ikke for min lillebror, de har ligesom nok i deres egne problemer. 

Man kan måske sige at det her ikke er min sag, for det burde det ikke være, men jeg kan jo ikke blot lade stå til og se på han går mere og mere i fordærv – og vores forældre ikke engang griber ind. 

Jeg flyttede selv hjemmefra for fem år siden, da jeg fyldte 18 år, pga. familieforholdene. 

Min bror og jeg har altid haft et tæt forhold, og derfor ved han ikke jeg er så dybt inde i sagerne. Jeg ville ønske jeg kunne varetage ham, men det lader ikke til at være muligt, da situationen udadtil ser ’pæn’ ud, begge vores forældre har jobs og er ellers velfungerende. 

Men jeg er frustreret, jeg står jo blot på sidelinien og ser til. Jeg vil rigtig gerne kunne gøre andet end blot at invitere min lillebror på besøg når han har behov for at komme væk. 

Mvh. søs