Spørgsmål:

løgn, pjæk, tyveri og dårlige forældre

Dato: 19.09.2012

Køn: 

Pige/Kvinde

Hej Eric. 

Jeg skriver i et håb om at få råd/redskaber jeg kan bruge eller steder at gå til for at få mere hjælp, da mine forældre ikke varetager deres søn som de burde. 

Det drejer sig om min snart 15-årige lillebror som er gået fra at være den lydige mors dreng, til at være en fuldstændig ligeglad ung fyr. 

Det lyder måske nok meget tilforladeligt, men det er altså kritisk, og jeg venter blot på den videre negative udvikling, desværre. 

Hans ligegyldighed er gennemsyrende, alt hvad han foretager sig og skal forholde sig til er han ligeglad med. Selv var jeg ikke verdens nemmeste teenager og holdt mig ikke altid til reglerne, og netop herfor kan jeg se at det som foregår, er unormalt og helt uacceptabelt. 

Han pjækker fra skole, kommer for sent i hvert fald tre gange om ugen, afleverer ingenting og lærerne har adskillige gange kontaktet vores forældre, som tager til møderne med skolen, men ikke lader til at forstå at de rent faktisk sidder med et problem. Ved sidste møde var jeg med, og da var det lærerne og jeg ’mod’ mine forældre. Vi var helt enige om handlingsplanen, men da det jo er forældrene som skal videreføre den og de ikke gør det, når det jo aldrig ret langt. Dog gik vores forældre med til at tage til en anonym rådgivning, men dette mente de, ikke gav dem noget brugbart. 

Min lillebror hemmeligholder hans færden, har efterhånden stjålet mange penge fra vores forældre, har rippet sin bankkonto totalt og hans ejendele ’forsvinder/bliver stjålet’. Han har meget skiftende venner og går med de ’forkerte’ folk. 

Han er meget vred, bliver nemt provokeret, hvilket han aldrig tidligere har været. Har truet sine lærere, og har et meget grimt sprog, som han også tiltaler vores forældre med. Han har ingen respekt for dem. 

Han matcher desuden alle punkterne for et evt. stofmisbrug, men han fik taget en hash test som han intet anede om, og den var negativ. Hvad tænker du, kan det være andre stoffer han bør testes for eller er det ’blot’ hans psykiske tilstand som tilfældigvis falder sammen med tegnene på stofmisbrug? 

Han trives virkelig ikke. Jeg mener det hele bunder i familieproblemer. Vi har en far som er hjemme-alkoholiker, og en svag mor som ikke går fra ham, trods mange opslidende skænderier og løfter herom overfor sine børn. Jeg har været ægteskabsrådgiver for dem siden jeg var 14 år. Vores far meldte sig ud af opdragelsen af min lillebror for flere år siden (som jeg virkelig ikke mener, man kan) og vores mor kan tilsyneladende ikke varetage opgaven selv. 

Jeg har taget gevaldige diskussioner med dem, både omkring denne udmeldelse, deres håndtering af min lillebror og konsekvenserne af deres manglende indgriben, men intet virker. Vores forældre interesserer sig ikke for min lillebror, de har ligesom nok i deres egne problemer. 

Man kan måske sige at det her ikke er min sag, for det burde det ikke være, men jeg kan jo ikke blot lade stå til og se på han går mere og mere i fordærv – og vores forældre ikke engang griber ind. 

Jeg flyttede selv hjemmefra for fem år siden, da jeg fyldte 18 år, pga. familieforholdene. 

Min bror og jeg har altid haft et tæt forhold, og derfor ved han ikke jeg er så dybt inde i sagerne. Jeg ville ønske jeg kunne varetage ham, men det lader ikke til at være muligt, da situationen udadtil ser ’pæn’ ud, begge vores forældre har jobs og er ellers velfungerende. 

Men jeg er frustreret, jeg står jo blot på sidelinien og ser til. Jeg vil rigtig gerne kunne gøre andet end blot at invitere min lillebror på besøg når han har behov for at komme væk. 

Mvh. søs 

Svar: 

Hej Søs 
Du må undskylde at det tog mig lang tid for at besvare din mail. 
Jeg kan godt forstå at du er bekymret ift din lillebror og situationen virker meget indviklet. 
For at starte med det meste indlysende, så har du altid muligheden for at kontakte børn- og unge afdelingen i den kommune hvor dine forældre og bror bor og gør dem opmærksom på situation. Det kan godt være at din familie ser pæn ud udadtil, men hvis din bror ikke kommer regelmæssigt i skolen, truer lærerne, og lign., så må kommunen betragte det som tegn på at din bror/familie mistrives og dermed tilbyde ham/dem en eller anden form for hjælp. 
Kommunen er forpligtet til at hjælpe alle børn under 18 år, så de kan ikke overhøre dine bekymringer. 
Du spørger mig om din bror kan misbruge nogle stoffer. Ud fra det du skriver kan det ikke udelukkes …men det virker ret usandsynligt at det er hash han indtager. Folk som ryger hash plejer ikke at være opfarende og truende… hvis der opstår problemer pga hash, så er det meste at folk lukker sig ind og virker fraværende. 
Så , hvis han tager noget, er det mere sandsynligt at han tager amfetamin eller kokain. Men som du skriver det er det slet ikke sikker at han tager noget (i hvert fald i et omfang at man kan betragte det som din brors største problem), og måske skyldes hans adfærd blot en psykisk ubalance. Hvordan kan du afgøre om det er den ene eller den anden? Det meste nærliggende er bare at spørge ham. Du kan f.eks. sige til ham noget i retning af ” Ved du hvad, når jeg lægger to og to sammen. At du er opfarende, at din penge forsvinder, at du render rundt med ”forkerte mennesker”, så det resultat jeg når frem til er at du tager mange stoffer. Passer det, eller er mit regnestykke forkert?”. Måske vil din bror overraske dig og fortælle at hans problemer ligger et helt andet sted. 
Du kan også bede ham om at tage en stoftest, men lad være med at gøre det uden at sige det til ham. Testerne er ret upålidelige, så hvis han ikke bekræfter resultatet, kan man ikke være 100% sikker på dem…og så vil det mere ødelægge end gavne jeres forhold. Han vil føle sig overvåget, kontrolleret og mistænkeliggjort, og du vil sidde med en viden om ham som du ikke vil kunne bruge til ret meget. Du må betragte en stoftest som et værktøj som din bror kan bruge for at vise at han IKKE tager noget…og ikke som et værktøj du kan bruge for at afsløre at han tager noget. 
Endeligt kan du også snakke med hans læge, og spørge ham/hende om han/hun kan undersøge om din bror kunne lide af en psykisk sygdom. 
Før min mail begynder at udvikle sig til en afhandling, så vil jeg gerne fortælle dig at hvis din bror har været en sød og venlig dreng indtil for nyligt, så har han sandsynligvis fået en god ”base” og det kan man som en slags ”livsforsikring” der vil modvirke de dårlige oplevelser og erfaringer. Dit arbejde i den sammenhæng er at styrke din brors gode base. Du kan ikke ”varetage ham” (som du skriver det)… men du kan invitere ham meget ofte på besøg hos dig så han kan have almindelige aftener og almindelige samtaler med en normal person. Tror mig lidt positiv opmærksomhed, et kram, forståelse og varm betyder rigtig meget…og ikke mindst når man ikke får det så ofte. Prøv at huske hvordan du var da du var 14-15 år: hvilke problemer havde du, hvad var du glad for, eller vil have været glad for at få? Det kan give dig ideer på hvordan du kan ”møde” og hjælpe ham. 
 
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt. 
Du er velkommen til at skrive igen (også for at fortælle mig hvordan tingene udvikler sig). 
Mvh 
Eric 
Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche