Spørgsmål:

Hvordan kan jeg hjælpe min veninde?

Dato: 19.09.2012

Køn: 

Pige/Kvinde

Hej jeg er en pige på 17 år, 

For nogle måneder siden have jeg selv en mild form for depression, Mine problmer er egentligt irelevante for det her problem, men vil gerne forklare alligevel. har haft problmer med nogle nære venner som er kommet ud i stofmisbrug, at jeg ikk har haft energi til at gennemsøre en uddannelse, fordi jeg mente at alle forventede for meget af mig, da jeg afslutettede med meget højre karaktere i folkeskolen, og det folk forventede ikke var det jeg ville.

Men jeg har det super godt igen og taler med egen psykolog

 

Problemet er min veninde, ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende, vil lige nævne at hverken mig eller min veninde har et misbrug på nogen måde, vi kan lide at feste, men der har vi altid haft kontrol og ingen problmer. 

Min veninde har en kæreste som hun skændes med hele tiden, han er 19 og min veninde bliver 18 om få måneder. Hendes kæreste er ikke voldlig, men han er der ikke for hende, så hører meget om hvor håbløst hendes forhold er, at han aldrig er det for hende, at han ikke vil være sammen med i hverdage og ikk har tid i weekender, noget så simpelt som at godkende hende på facebook vil han ikke. Men lige meget hvor meget jeg prøver at snakke med hende, vil hun ikke lytte, hun kan ikke selv se at det forhold de har, ikke er ordenligt.

Hendes familie skændes hun med stort set hver dag, heller ingen vold i familien, men som nærværende til det føler jeg at hendes søskende bliver prioteret over hende, hele tiden, familien har næsten ingen billedder i huset af hende, men massere af hendes søskene. Hendes forældre kan forlade huset uden at sige farvel til hende, men sige farvel til de andre.

hun vil gerne flytte hjemmefra, men da hun arbejder i føtex fast og har hest, mener hun ikke at hun har råd. Og jeg tror ikke at hun inderst inde tør flytte, hun er nemlig ikke særlig god til at lære nye mennesker at kende. 

hendes kæreste har sagt at han vil flytte hjemmefra, så hun syns hun skal flytte ind med ham, men det tror jeg bare ikk på sker.!! Men lyder som om at det er det hun tror på og som holder på hende, er det dumt af mig at sige det er en dårlig ide? 

Men hun har ikke undersøgt nogle muligheder for hverken studier eller bolig, mit problem er, at hun ikke vil lytte, hun ville ikke spørge om hjælp, ikke ringe til nogle numre jeg har givet hende, ikke lade mig kontakte en psykolog for hende, hun kan ikke snakke særlig længe om det før hun siger at hendes kæreste nok skal blive bedre eller at hun ikk vil snakke om det mere, og så er hun hverken til at hugge eller stikke i. 

Hun er ked af det hele tiden, føler sig svigtet, hun græder ALT for tit, stort set hver dag, kan forstå på hende at hun ikk kan se mening med hvad hun skal, hun vil studere, men kan ikk overskue det. Jeg er den nærmeste hun kan snakke ud med, og det bekymre mig at jeg ikk kan gøre noget. For lige meget hvad jeg prøver siger hun '' vente og ser om det er blevet bedre om en måned'' 

og nu har den kørt sådan i næsten 3 måneder, og det er kun blevet MEGET værre. Kan ikk hodle ud at se min veninde sådan. 

 

Kan godt se at det virker rodet, men kan næsten ikk forklare det, syns nemlig at hendes problmer er begyndt at rode for meget i mit hoved, og jeg er ikke helt selv afklaret med mine egne problemer. 

^

O) hun har en kæreste som hun skændes med hele tiden, og han behandler hende ikk som en kæreste, men hun kan ikk se det. 

 

O) Jeg og hende selv føler at hendes familie ikk er det for hende, som de burde være, da det altid går ud over hende

 

O) hun er ikke så boglig stærk, men vil gerne tage en HF uddannelse, men hun ved ikk hvordan hun skal få råd til sin hest ( 1500kr om måneden ) og til resten af sit liv ( da hun betaler alting selv) 

 

O) hun vil gerne flytte, men tør ikk.

 

O) kan se at hun bliver mere og mere ked af det, det eneste hun holder fast i er sin hest og hendes kæreste og til dels mig, men hun er begyndt at priotere sin kæreste før mig, og sådan har det aldrig været før, selvom han og hun har været sammen i 1½ år ( med en masse brud ) 

Hun græder, vil hellere ligge derhjemm og kigge end at lave noget, hun kan ikke overskue noget. Og det bliver værre, langsomt

 

HVAD kan jeg gøre for hende ? Hvis jeg siger til hende at hun skal, vil hun nok gøre hvad jeg siger, men hvem kan hun snakke med ansigt til anigt som måske kan hjælpe hende med mere end end studieplads til næste år?

 

Håber ikke at det hele er blevet for rode (: håber virkligt at du kan give mig nogle råd jeg kan give videre til hende. 

Har sagt at hun selv skulle skirve, men vil hun ikke. 

 

- Mille 

Svar: 

Hej Mille
 
Der er mange spørgsmål i din mail som hører til meget forskellige niveauer.
 
Det første og vigtigste spørgsmål er ”hvad skal du gøre for hende?”.
Her skal du huske at du er hendes veninde og ikke hendes rådgiver eller behandler. Det betyder først og fremmest at jeres relation skal gå begge veje. Ikke noget med at ”du giver og hun modtager”, eller at ”du giver nogle gode råd og hun lytter”, osv. Hvis I ikke begge to får noget ud af at være sammen, så er det er problem. Skal du være hendes veninde, så skal du opføre dig når du er sammen med hende på en måde hvor du også får noget ud af det.
 
Når det er sagt, så det jeg mener man kan forvente af en ven, er varm, forståelse, støtte, tålmodighed, ærlighed og når der er brug for det (men ikke for tit) gode råd. Det er mit syn på venskab. Hvad er dit? Hvis det er noget lignende, så skal du holde det som retningslinje. Har du lyst til at være en god veninde, så skal du opføre dig som sådan en…og ikke som ”en god mor” eller en rådgiver.
Du spørger i øvrigt om det er dårlig idé at du siger til hende at hun flytter med sin kæreste. I den sammenhæng, så synes jeg at du skal opføre dig som en veninde og både være ærlig (dvs at du siger hvad du mener) og forstående (at det er vigtigere for dig at forstå hvorfor hun mener det hun mener end at du kan få hende til at mene det som du synes er fornuftig).
 
Min erfaring er at folk i al almindelighed får betydeligt større gavn af at møde personer som støtter dem i deres ”livskriser”, på trods af at de tager forkerte valg en gang imellem, end at møde personer som ved bedre end dem hvad er godt for dem og som vil ændre deres liv.
 
 
Når det er sagt…så vil du gerne hjælpe hende til at indse de ting der ikke fungerer i hendes liv og gør noget for at lave om på dem. Hvordan kan du så gøre det?
Svaret er at der er rigtig mange gode…og dårlige….måder at gøre det. Det nemmeste er efter min mening at du tager dig tid til at lytte til hende, og stiller nogle spørgsmål når hun siger nogle ting som du ikke forstår eller som ikke hænger sammen (men at du undlader at sige noget når du bare er uenig). På den måde kan du hjælpe hende med at afklare sine tanker og blive opmærksom på de modsætninger hun er fanget i. Det lyder af ikke ret meget, men hvis man ikke tager dette første skridt, så tror jeg ikke at man kan komme videre til en fornuftig løsning. 
I den sammenhæng skal du være opmærksom på at din veninde har rigtig mange problemer, og det nytter ikke at prøve at løse dem alle sammen samtidigt. Så prøv at se hvad er det nemmeste problem hun kan løse her og nu og starte med det. Hvis det lykkes så vil det give hende den oplevelse at man kan faktisk løse sine problemer, og sandsynligvis også lyst til at gå videre til det næste problem.
Ud fra det du skriver, tænker jeg at de nemmeste problemer hun kan løse er dem som hun har med sin familie og dem hun har ifm hendes ønske om at tage en HF. 
 
En sidst ting. Din veninde kan få mere hjælp af kommune nu at hun er under 18 år end når hun bliver 18 år om få måneder. Så, hvis hun kan overskue det, så er det nu hun skal henvende dig til sin kommune og bede dem om hjælp.
 
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt…Jeg synes også at det er lidt rodet.
Skriv igen hvis der er nogle ting som du gerne vil have uddybet.
 
Held og lykke med din veninde.
Eric
Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche