Hjælp til min datter
Spørgsmål fraPige / kvinde
Hej Eric
Jeg er mor til en pige på 17 ½. Hun gik – efter ønske fra skolen – ud af 10. Klasse i foråret, og har praktisk taget ikke lavet noget i det daglige siden, før nu hvor hun netop er startet på en produktionsskole. Jeg håbede, at ville give hende mere struktur i det daglige – men… jeg er bange for, at det ofte glipper for hende.
Hun har gennem de seneste 2 måneder haft en kæreste, og de er altid sammen. De fester en del i weekenderne – men også til tider på hverdage. Hun drikker rigtig meget – jeg har hørt hende ”prale” med, at hun kan drikke 20 øl i løbet af en aften/nat. Derudover overhørte jeg en samtale med en veninde om, at hun var kommet til at bruge 500 kr. til hash.
Hun ændrede sig utrolig meget, da hun blev omkring 15 år – og fik virkelig smag for alkohol og vilde fester, samtidig med at hun slet ikke fungerer i hverdagen. Har ingen interesser – ligger på sofaen og ser fjernsyn, når der ikke er nogen at feste sammen med.
Hun har altid været en sky pige – det er hun stadig – og jeg tænker ofte, at alkoholen måske hjælper hende af med genertheden.
Jeg ved ikke, hvor grænsen mellem misbrug og ”bare at feste” går i forhold til, om hun kan få hjælp. Jeg tager det især alvorligt, fordi flere ting peger på, at hun også ryger hash. Hun tager hjemmefra og er væk i flere dage. Jeg ved ikke, hvor hun er, hvem hun er sammen med, og hvad de laver. Hun ønsker ikke at involvere mig – afviser mine forsøg på samtale med rungende tavshed.
Og hvad kan jeg gøre, hvis hun ikke ønsker hjælp? Jeg tog hende med ned til ungekontakten i foråret. Rådgiveren valgte ikke at tage en samtale med min datter, fordi hun ikke var motiveret. Men jeg ser det ikke som en løsning at vente på, at hun, i den situation hun er i, selv beder om hjælp. Jeg mener, at der skal ske noget snarest.
Det skal siges, at hendes far er psykisk syg (været indlagt på psykiatrisk hospital) er alkoholiker og har taget narko, piller, røget hash. Min datter har af samme grund ikke haft meget kontakt til ham.
Hvilke muligheder har jeg for at få hjælp til min datter? Hun er 17½ – om kun et halvt år er hun myndig – så jeg føler, at hvis jeg skal nå at involvere andre, inden hun bliver myndig, må det til at være nu.
Hvordan forholder jeg mig i det daglige? Hvordan får jeg hjælp til hende? Hvad skal jeg dog gøre?
Med venlig hilsen T
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej T.
Jeg må sige lige med det samme at lovgivning ikke er min stærk side, men jeg har lige spurgt en kollega som er socialrådgiver, og hun sagde at du faktisk ikke kunne gøre ret meget for at mere eller mindre tvinge din datter til behandling eller lign…selv om hun ikke er 18 år endnu.
Den eneste mulighed og ret du har, er at blive orienteret og involveret og de beslutninger der bliver taget omkring din datter (f.eks. at hun bliver udskrevet fra 10. klasse og hvorfor).
Så, din største handlingsmulighed ligger i bund og grund hos dig selv. Dvs at hvis du ikke kan lave om på din datter, så kan du stadig arbejde på at ændre dig selv så du enten kan blive bedre til at komme i kontakte med hende…eller i det mindste, at du kan blive bedre til at leve med din frustration.
Det du kan i den sammenhæng er f.eks. at henvende dig til din kommune og se om der ikke er et støtte-eller hjælpetilbud til forældrene som har problemer med deres teenager. Det kan være forældregrupper, samtaler med rådgivere eller psykologer, m.m. Jeg kan ikke forestille mig at der ikke skulle være den slags hjælp at hente der hvor du bo. Prøv at spørge ungekontakten eller produktionsskolen, det kan godt være at de ved hvor du kan få den slags hjælp eller endda at de kan tilbyde noget.
Nu, hvad angår min egne mening, så kan jeg fortælle dig at det er selvfølgelig bekymrende at en ung pige på 17 år drikker 20 øl i løbet af en aften og muligvis ryger for kr. 500 hash (hvilket må svare til 10 -15 gr.). Men grænsen mellem misbrug og ”bare fest” eller ”at eksperimentere” er meget utydelig når det drejer sig om unge mennesker og principielt mener jeg (som mange andre ”eksperter”) at man ikke kan være misbruger når man er 17 år. Dvs at misbrug aldrig kan være ”problemet” men kun et symptom på andre problemer i den alder.
Tilbage til din datter: At hun praler af sin drikkeri overfor sine venner er for så vidt ret almindeligt.
På samme måde at hun holder dig udenfor hendes liv og er tavs er en meget almindelig (og irriterende) træk hos mange teenager.
Til gengæld synes jeg at det er bekymrende at hun bliver væk i flere dage uden at du ved hvor og med hvem hun er samt at hun ingen interesse har.
Men når det er sagt, så synes jeg ikke at det vil være en god ide at komme i kontakt – og endnu mindre i konfrontation – med hende omkring disse emner. Det vigtigste i en først tid er at knytte det bånd som er blevet ødelagt mellem jer to.
Så min råd er at finder en ting som din datter godt kan lide (at gå i biograf, at shoppe, at spise en ret du laver, m.m.), og som du også synes er, mere eller mindre, sjov. Når du har fundet noget, så brug det som indfaldsvinkel. F.eks kan I tage ud og shoppe, hygge jer, gå i kaffe og snakke om uproblematiske ting eller problematiske ting som ikke vedrører hende (f.eks kan I snakke om hendes far, om dit liv, m.m.) så hun ikke føler at alt det drejer sig om ”hende som problem”. Min erfaring er at hvis du fortæller lidt (og jeg skriver lidt bare fordi det kan være svært at fange en teenagers opmærksomhed i lang tid) om hvordan dit liv var da du var teenager: dine drømme, dine problemer, så kan det være en god måde at bygge bro. På den måde kan hun komme til at forstå dig bedre…og så kan du også komme til at huske hvordan det var at være 17 år.
Nu vil jeg gerne slutte før mit svar udvikler sig til en roman, men jeg vil gerne til sidste understrege at teenager kan gøre mange mærkelige ting i perioder…og i øvrigt ikke er så villige til at involvere deres forældre i deres liv. MEN, det betyder ikke at de ikke har brug for deres forældres kærlighed, opmærksomhed og støtte. Så, vise hende at du holder af hende, er glad for hende (også hvis du er uenige med det hun foretager sig), og prøve at give hende al den tryghed hun har brug for, for at modvirke de forvirrende ting hun oplever nu.
Det er plejer at hjælpe rigtig meget i lang de fleste tilfælde.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt.
Skriv igen hvis du er i tvivl.
Mvh
Eric