Spørgsmål:

Hashmisbrug og forhold

Dato: 30.11.2013

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

22år

Hej. Jeg en pige på 22, som er i et forhold til en dejlig fyr på 20 år. Vi har været sammen i 7-8 måneder, og har boet sammen i 3 måneder. Vores første møde startede med at vi røg hash sammen (han røg jævnligt sammen med sine kammerater) og jeg røg meget sjældent, måske ca 2 gange på et halvt år. Vi røg sammen med en fælles ven, og hurtigt begyndte jeg at få følelser for for den her fyr. Gennem længere tid endte jeg selv ud i et hashmisbrug, da det var en slags "undskyldning," for at kunne få lov at tilbringe tid med den her fyr, som jeg var varm på. Vi blev hurtigt forelsket og blev kærester efter et par måneder. Vores forhold startede med at vi røg hash sammen, og pludselig sad vi et misbrug, hvor vi røg hash hver eneste dag. Gennem de sidste par måneder af vores misbrug, begyndte jeg at give udtryk for at det ikke var det jeg ville med mit liv, at sidde og ryge hash hver dag, og det var heller ikke det jeg ville bygge et forhold på. Han var enig med mig, og vi snakkede meget om hvad hash gør ved én, hvordan man går mentalt i stå, bliver langsom, asocial og ikke i stand til at nå de mål man gerne vil med sit liv. Og han sagde altid til mig "jeg lover dig at vi snart kommer ud af det." Så satte vi en dato på hvornår vi ville stoppe og fra den ene dag til den anden stoppede vi faktisk! Jeg var imponeret over at det var så 'nemt,' og vi fejrede hver gang, at "nu er der gået en uge uden vi har røget!" og "nu er der gået 3 uger, -siden vi har røget" og hvor meget bedre at vi allerede var begyndt at få det! Selvfølgelig var der bivirkninger ved at jeg fx har haft (og har stadig) voldsomme, livagtige mareridt, hvor jeg vågner badet i sved, og kan mærke at jeg er mere irritabel end normalt, men det holder mig meget oppe at jeg ved det aftager med tiden. Idag er der gået en måned og 2 dage siden jeg røg hash sidst, og sådan troede jeg også at det var med min kæreste... Alle i min kærestes omgangskreds er hashmisbrugere, så jeg havde tit tænkt over at han ville få sværere ved det end mig, jeg havde jo kun det misbrug sammen med ham, så jeg kunne bare ringe til mine veninder. Men han ville selvfølgelig stadig se sine kammerater, og de vil stadig ryge hash, men han fortalte mig, at han ikke havde noget problem med at sidde sammen med dem, selvom de røg hash- at han slet ikke havde lyst til det. Men jeg har desværre, for en uges tid siden, opdaget at han har røget hash med sine venner alligevel- ikke hver dag, men en 4-5 gange på en måned. Jeg blev rigtig chokeret og ked af det, da jeg gik i troen om at vi begge var ude af det her misbrug. Jeg spurgte ham om hvorfor han ikke bare havde snakket med mig om det, men han sagde at han gad ikke have en diskussion ud af det, det var derfor han havde holdt det skjult for mig. Og pludselig synes jeg at hans holdning til misbruget har ændret sig fulstændig. Han kan ikke forstå hvor jeg bliver sur og ked af det over det, og han synes ikke at det er noget problem i og med at han ikke ryger hver dag mere, men måske kun 1-2 gange om ugen. Han kan heller ikke se problemet i at han og hans kammerater sidder i vores lejlighed og ryger hash, hvis jeg alligevel ligger og sover i soveværelset, hvis jeg skal op på arbejde. Jeg har prøvet at være overbærende, men har alligevel stillet kravet at der ikke skal ryges hash i lejligheden, hvis han vil ryge hash må han gøre det et andet sted, hvilket han slet ikke synes er fair, da han ikke mener at det kan påvirke mig, hvis jeg alligevel ligger og sover. Jeg ved simpelhen ikke hvordan jeg skal tackle det, det er virkelig et problem i vores forhold, vi har mange skænderier om det, og jeg er bange for at vores forhold snart går i stykker. Inderst inde vil jeg jo gerne have at han stopper fulstændig med at ryge hash, da det også var det vi "aftalte" da vi stoppede, men det lader ikke til at han har tænkt sig at stoppe helt. Jeg forstår også godt at det er svært, og han har jo også været dybere nede i misbruget end mig, men nu fustrerer det mig bare at han slet ikke kan se hvorfor jeg bliver skuffet over at han ryger hash og kommer med udtalelser som at 'jeg skal ikke blande mig i hvad han gør!' Har brug for noget hjælp til hvordan jeg skal tackle det her, er det unfair af mig at forbyde hashrygning i lejligheden, og skal jeg bare lade ham ryge hash eller hvad Søren skal jeg lige gøre :-( Knus den fortvivlede!

Svar: 

Hej med dig

 Du stiller mange spørgsmål og har også mange spændende iagttagelser i din mail.

 Lad os starte med at prøve at besvare dine spørgsmål.

Er det unfair af dig at forbyde hashrygning i lejligheden? Man kan antage det problem fra forskellige vinkler, men hvis det er jeres fælles lejlighed, så, ja, til en vis grad kan du ikke bare som sådan forbyde ham noget. Omvendt er det også din lejlighed og han kan heller som sådan opføre sig som om du ikke boede der. Det vil sige at I skal finde en løsning som I begge to kan acceptere, selv om ingen af jer bliver glad for den. Jeg forestiller mig at I har haft den slags problem ift rengøring eller hvor højt eller sent man skal spille musik eller hvad I skal spise og hvem skal købe ind. Min bedste råd er at prøve at finde de problemsløsnings-metoder som I har brugt med succes i disse sammenhæng og anvende dem til at løse jeres problemet med hashrygning. Nu tænker du måske "Ja, men hashrygning er noget helt anderledes" ...og ja, du har ret i det... men det gælder om at præcisere hvordan det er helt anderledes. Er det f.eks. fordi det -ligesom tobak- stinker og er usundt. Eller er det fordi du ikke kan acceptere at din kæreste ødelægger sit liv med hashen, eller noget helt andet. Prøv at tænke over det. Prøv at tænke f.eks. hvordan du vil tage det hvis han kun røg tobak, eller hvis han drak alkohol eller spillede Play station med sine venner i stedet for at ryge hash, og tag en snak med din kæreste ud fra de argumenter som virkelig betyder noget for dig. Det nytter ikke noget at du siger til ham at du ikke vil have at han ryger hash fordi det stinker, hvis det der virkelig irritere dig er at han sidder og ryger med sine venner hele natten og er helt sløv dagen efter...eller omvendt.

 Når det er sagt, så virker det til at problemer er lidt større end bare hash og der er 2-3 ting som jeg synes er bemærkelsesværdige i det du skriver. Du skriver at din kæreste siger at "du ikke skal blande dig i hvad han gør". Det er selvfølgeligt et dybt problematisk holdning når man er i et parforhold. Næsten per definition inviterer man et andet menneske i sit liv når man vælger at være i parforhold med ham/hende. Hvis han mener alvorligt at du ikke skal blande dig i det han gør, så skal du virkeligt tænke dig grundigt om det er den slags parforhold du har lyst til. Hvis det var bare noget han sagde, så skal han arbejde på ikke at sige så alvorlige ting "bare sådan".

Du skriver også at han har løjet ift hans hashrygning. Løgn er som regel meget ødelæggende for at forhold og også for den person som lyver. Så, jeg vil råde dig til at snakke med ham om hvorfor han valgte den løsning, og f.eks. i hvilken grad var det fordi han har gjort det for at prøve at skåne dig eller omvendt, fordi han ikke kunne overskue en diskussion med dig fordi -f.eks.- du er rigtig svær at snakke med når man uenig med dig. Det jeg mener med det, er at der er måske noget i dig som ikke gør det nemt for ham at sige sandheden. Det undskylder ham ikke ift løgn med det kan give en forklaring.

 Endeligt skriver du at I har været sammen i 7-8 måneder og flyttede sammen for 3 måneder siden. Jeg er måske lidt gammeldags, men det virker meget hurtigt. Hvor skulle I skynde jer så meget? Man kender ikke folk efter 4-5 måneder...og endnu mindre når man er forelsket. Du skriver også at du begyndte at ryge hash for at være sammen med ham. Det virker lidt som en dårlig plan fordi du gav sandsynligvis ham det indtryk at du havde det helt fint med at han røg hash. Nu er det lidt svært at gå i dybden ud fra en mail ( selv om din mail er ret detaljeret ), men der er måske et rødt trådt som forbinder de spørgsmål du stiller, med det at du begyndte at ryge hash for at være sammen med ham og med at I er flyttet hurtigt sammen. Måske kan du slet ikke lide at være alene, måske har du haft så meget lyst til at have et ideelt parforhold og at du har lukket øjnene for dine kærestes side som du ikke ønskede at se?

 Til sidst, vil jeg gerne skrive at selv om i er uenige om hashen, så skal I være opmærksomme på at det ikke kommer til at fylde det hele, hvis I ellers er glade for hinanden. På den positive side virker til at din kæreste han skåret meget ned på hans hashforbrug pga dig. Det synes jeg er noget som kalder for anerkendelse og positve tilbagemeldinger fra din side. Som du selv skriver det, er tingene omkring hash mere komplicerede for ham end for dig, og derfor har han sandsynligvis brug for mere tid end dig for at stoppe.

Så, alt i alt, prøv at løse de forskellige problemer I møder hvert for sig. De bliver mere overskuelige og det bliver nemmere at finde gode og kreative løsninger på den måde. Kan problemerne ikke løses og synes I at I ikke kan få det godt sammen...så skal I huske at det er bedre at stoppe et parforhold før man begynder at bliver rigtig ked af det og sur på hinanden...det giver simpelthen ikke mening når man er 20 eller 22 år.

 Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.

Du er velkommen til at skrive igen

 Held og lykke

Eric

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche