Spørgsmål i Brevkassen d. 5.6.2014

Hash misbrug

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKrop og sundhedPotSkunkTHCTrivsel i hverdagenVenskab
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Hej.

Jeg har røget hash dagligt siden nytårsaften, og jeg føler, at det er begyndt at tage overhånd. Jeg gør det altid sammen med den samme veninde, som er enig med mig i, at det er blevet et problem. 

Faktisk ved jeg ikke, hvad der startede det. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gjorde det, men jeg har altid haft lyst til at gøre hvad jeg ikke måtte, hvilket de fleste teenagere sikkert har. Jeg føler, at stoffet er begyndt at overtage det meste af min hverdag, og det er jeg meget ked af. Hver gang mig og min veninde forsøger at stoppe, ender det altid med, at stoppet kun holder et halvt døgns-tid. 

Hvordan gør jeg, og hvad kan evt hjælpe mig?

(Kommune og privatpsykolog er for mig udelukket)

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

 

Du har helt ret i at dig og din veninde synes at I har et problem. 15 år er alt for ung for at ryge hash hver dag (faktisk tænker jeg ikke at der findes en passende alder for ar ryge hash hver dag, men det er et andet spørgsmål…).

 

Du har også ret i at de fleste teenager har lyst til at gøre de ting som er forbudt. Det er for så vidt en meget normal måde for at blive voksen på og opleve at de ting som man ikke måtte før fordi man var et barn begynder at blive tilgængelige.

Sagen er bare at man som teenager skal både kunne gøre ting som er "forbudt" men uden at gøre skade på sig selv og uden at ødelægge sin fremtid….og det er ikke helt nemt.

At ryge hash hver dag er helt klart noget som både kan være skadeligt for kroppen og som kan ødelægge ens fremtid (fordi man ikke følger med så godt i skolen længere, finder andre venner som ryger, m.m.), så det er en rigtig god ide at du og din veninde stopper med det.

Det du skal vide er at man ikke kan ryge et joint en gang imellem når man har haft et "misbrugsproblem". Man vil som regel hurtigt begynde at ryge for meget igen (lidt ligesom det er de færreste eks. storrygere af  tobak, som kan nøjes med at ryge en cigaret en gang imellem). Så, dig og din veninde skal arbejde på en plan som hedder "ikke mere hash i mindst et års tid". Praktisk, dvs at I skal smide al de ting som er forbundet med hash ud (cigaretpapir, tlf. numre, m.m.) og undgå aktivt alle de steder hvor I ved at der er folk som ryger eller sælger hash (og ja, det kan være mange steder). I skal sige til alle jeres venner som ryger hash at I er holdt op og at de ikke skal tilbyde jer at ryge med på et joint eller give/sælge jer hash hvis I beder om det. I bund og grund skal I gøre så meget I kan for at ligge "ansvaret" uden for jeres hænder, for når I vil holde op igen, vil I sandsynligvis opleve (ligesom I allerede har gjort det) at det er rigtig nemt at falde i, og f.eks. udskyde beslutningen til den næste dag, tænke at et lille hiv på et joint ikke kan være så farlig, osv…

 

Ift abstinenser, så man får det som regel dårligt i en uges tid ( med f.eks. svedetur, humørsvingninger, mareridt, m.m.), men det begynder at forsvinde mere eller mindre hurtigt bagefter. Der er intet farligt ved at holde op med at ryge, og alle de mennesker jeg har snakket med (og det er rigtig mange) har været glade for at de var holdt op med at ryge…selv dem som begyndte at ryge igen efter et stykke tid.

 

Man kan finde lidt praktisk støtte på de følgende hjemmesider: http://hashtrack.dk/ og http://www.knowcannabis.org.uk/selfhelp.htm

 

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig og din veninde.

Held og lykke med det.

Du er velkommen til at skriv igen.

 

Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Se flere spørgsmål >