Det er blevet for meget
Spørgsmål fraDreng / mand
Jeg skriver til dig her fordi jeg har et hashmisbrug jeg godt kunne tænke at komme ud af. Det hele startede da jeg var 13 år, og det var jo bare for " sjovt ". Dengang var jeg altid en af de populære drenge og jeg havde massere af venner. Så begyndte jeg at pjække fra skole og ryge hash i stedet for ( kan slet ikke sætte tal på hvor mange gange det er sket ). Men som årene gik med mit hashmisbrug lagde jeg ikke mærke til at jeg havde nogen form for problemmer. Men efter 3 års jævnlig rygning af noget af det stærkeste hash, fik jeg ligepludselig øjene op. Jeg havde mistet kontakten til alle mine venner, og så kun " rygervennerne ". Jeg begyndte at blive mere og mere bange for at være sammen med piger ( hvilket aldrig har været et problem for mig før ). Jeg stoppede med at tage til fester og sad bare hjemme hos nogen venner og røg hele aftnen. Og eftersom årene gik kan jeg mærke at jeg har fået en form for deprission ( dette vil jeg meget gerne have svar på ) , jeg føler ikke at der er noget der betyder noget mere. Det er somom at alt er ligegyldigt, og alt bare handler om hash.
Hashen har også fuldstændig ødelagt min personlighed, jeg er slet ikke den som jeg var før. Og det har jeg fået af vide af ALLE . Jeg har gennem de 3 år haft perioder hvor jeg har prøvet at stoppe, men jeg kunne simpenhen slet ikke holde den tilværelse ud. Hver dag var et helvede.
Den dag idag, ryger jeg stadig ca 5 joints om dagen. Og her det sidste år har jeg bare gået med tanken om at jeg VIL stoppe. Jeg har ikke engang lyst til at ryge mere, som jeg havde der jeg startede, jeg ryger kun fordi jeg ikke kan undvære det. Og når jeg ligger og er helt væk tænker jeg altid på at jeg har ødelagt mit liv og at jeg har fucket det hele up for både min familie og venner, også bliver jeg ked af det og ryger bare den næste joint. Og sådan fortsætter det bare. Jeg går konstant og tænker på det. Hilsen en misbruger 🙁
Skrevet af: David
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej David
Det lyder til at være hårdt at være dig, men heldigvis lyder du rigtigt motiveret for at får noget hjælp. Nu ved jeg jo ikke hvor i landet du bor, men jeg synes du skulle henvende dig til kommunen for at få hjælp til at stoppe med hashrygningen og for at få afklaret om det er en depression du har, hvis det er en depression skal den selvfølgelig behandles. Du kan evt. få dine forældre, eller en anden voksen du har tillid til, til at hjælpe dig med henvendelsen. Du kan også gå til din egen læge og bede vedkommende hjælpe dig, evt også med hjælp fra dine forældre eller andre…En tredie mulighed er at henvende sig i en ungdomsrådgivning og få deres hjælp til at komme videre. Kommunen skal finde en måde at hjælpe dig på. Det er flot , at du af dig selv er kommet så lang, at du kan se de skadelige ting hashen gør ved dit liv…jeg håber du rigtigt hurtigt kan få hjælp til at komme videre med dit liv!
Mange hilsner Silas