Datter misbruger….

Hej 

Det er en vanskelig situation du befinder dig i, og man kunne prøve at løse det på forskellige fronter, men jeg vil begrænse mig til de to spørgsmål du stiller.

Når du spørger om du skal lade være med at hjælpe hende økonomisk, så er svaret helt klart nej. Hvis du ikke hjælper hende, så vil hun sandsynligvis skaffe sig penge på andre, og måske ulovlige, måder, og så vil hun altid kunne henvise til at du ikke hjalp hende da hun havde meste brug for dig.
Så, min mening er at du skal hjælpe hende økonomisk så længe hun har brug for det…men selvfølgeligt, at din interesse er at disse penge bliver brugt fornuftigt og ikke på stoffer eller alkohol.
Så spørgsmålet er hvordan du kan sikre dig det. Måske kan du f.eks betale hendes husleje direkte.
Måske kan du også købe ind sammen med hende.
Det kan virke enormt formynderisk…men, med lidt held, kan I også bruge det for at nærme jer til hinanden…det kommer an på hvordan du griber det an…og det bringer mig til dit andet spørgsmål: Hvad du skal tro og hvem du skal stole på?
Svaret til det spørgsmål er faktisk meget enkelt: du skal stole på dig selv! Dvs at du skal stole på det du ser og fornemmer. Du skal således ikke stole alt for meget på det du hører i byen…og desværre heller ikke 100% på din datter. Men når det er sagt, så ikke så meget fordi hun muligvis tager stoffer, men bare fordi man aldrig burde stole på nogen 100%…og hvis du spurgte mig så vil jeg også svare at du ikke burde stole 100% på din mand, forældre, o. lign. Og for at være helt klart, så er det ikke fordi man skal være mistænksom eller paranoid, men bare fordi man som voksen menneske har fuld ansvar for det man gør og siger, og derfor må man altid træffe sine beslutninger ud fra sine egne tanker, følelser og iagttagelser og ikke ud fra en blind tillid til andre mennesker. 

Så, når din datter siger så at du ikke stoler på hende, så lad være med at få det dårligt over det. I stedet for kan du svar at jo, du stoler på hende, men du stoler også på det du ser (at hun har tabt sig) samt på det du hører i byen (at hun tager stoffer), og at det hele fører dig til den konklusion at hun muligvis tager stoffer igen.
På den måde viser du hende det som er efter min mening det vigtigste; at at du stoler på hende betyder ikke at du tror ubetinget på alt det hun siger, men at du er villig til at dele dine tanker og overvejelser sammen med hende. På den måde får hun så muligheden for at få indblik i dem og måske finde de argumenter der kan modsige dine bekymringer. 
I den sammenhæng synes jeg så at det er en meget dårlig ide at tage en test, idet det ødelægger rigtig meget muligheden for at snakke sammen om tingene. Igen vil testen ”genindføre” den ”100% tillid faktor” som er for mig at se skadeligt for dialog og udveksling.

Så, for at gøre det kort: understreg for din datter at den tillid I må have til hinanden ligger i den vilje I har til at snakke åben med hinanden og tage hinanden alvorligt…og ikke i en forventning at I skal stole 100% på det der bliver sagt.

Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
Skriv igen hvis du er i tvivl.
God weekend
Eric