Spørgsmål i Brevkassen d. 23.9.2013

Hvor afhængig bliver man af at tage kokain 8-10 gange?

KategoriForældreKokainKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand55 år

Min søn på 20 år kom hjem igår og fortalte, at der var noget vigtigt, vi skulle tale om.

Han skyldte penge for kokain, og han har prøvet det ca 8-10 gange over de sidste 5 måneder.

Han fik gælden ud af verden i går aftes og meddelte mig og "sælgervennerne", at han vil stoppe misbruget og kontakten til dem, han købte og måske også tog kokainen sammen med. Han vil helst ikke oplyse præcis hvor og hvem det er?

Nu er jeg så i tvivl om følgende:

Er han blevet afhængig af stoffet gennem de sidste 5 måneders misbrug 8-10 gange?

Er det fysisk og/eller psykisk afhængighedsskabende?

Hvad skal jeg som forældre gøre for at støtte min søn bedst muligt i denne sag?

Hvad skal jeg som forældre være særlig opmærksom på fremadrettet?

PS: Min søn er lige startet på HF efter at have afbrudt en håndværkeruddannelse pga en alvorlig arbejdsulykke pga en maskines sikkerhedssvigt.

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Om han er blevet afhængig af stoffet er ret svært at sige, men jeg ville sige næppe, men det er mennesker der tager stofferne, og vi reagerer forskelligt på stofferne. Så hvor nogen oplevet bivirninger når de tager et stof, er der nogen der aldrig gør det, nogen bliver hurtig afhængige og andre skal tage stoffet i ret lang tid inden de bliver afhængige. Hvis din søn sad over for mig som professionel, ville jeg først gå ham på klingen om hvor stort hans forbrug reelt var. Tænker umiddelbart det er lidt svært at oparbejde en gæld hvis han kun har taget det 8 – 10 gange, men alt er jo muligt.

Ja det er både fysiks og psykisk afhængighedsskabende, og et af de stoffer du hurtigst bliver afhængig af.

Jeg tænker du støtter ham bedst ved ikke at betale hans gæld. Kræve (hvis du kan det) at han får professionel hjælp, så han kan få støtte til at fastholde ønsket om at komme ud af miljøet og stofferne.

Hvad du skal være opmærksom på fremadrettet, er om du har en glad og tilfreds søn. Så tænker jeg også at det din søn har været udsat for har været en meget barsk oplevelse, og det at skulle redefinere livet fra håndværker til HF-studerende måske har været en meget stor omvæltning, som måske i en periode har været så belastende, at han har fundet hjælp i kokainen.

Tænker de kunne være rigtig godt for dig at få pårørende rådgivning. Spørg dit lokale Misbrugscenter hvad de kender til at hjælpemuligheder.

Skriv gerne igen

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >