Spørgsmål i Brevkassen d. 23.9.2013

Stofmisbrug og banderelationer

KategoriKokainKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPårørendeSteroider
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde35 år

Hej,

Min fætter, som er i 20'erne, har gennem længere tid været meget involveret i bandemiljøet. For nyligt kom det så frem, han har et stort stofmisbrug af hovedsaglig kokain og steoider. Hans forældre har forsøgt at få hjælp gennem misbrugscenteret, men de siger, hans blandingsmisbrug ikke er lige til at gøre noget ved, så de føler, de sidder fast. Min fætter er nu ikke længere motiveret for hjælp, da han har stødt panden mod en mur, og igen er kommet i besiddelse af stoffer…….

Men hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe ?

Hvad er den rigtige indgangsvinkel; både i forhold til at motivere ham, men også til at søge bevilling til døgnbehandling……?

Venligst

den frustrerede kusine

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Nu er det altid rigtig svært for mig at vide hvad der er sket, i den fætters møde med Misbrugscenteret. Hvis han selv har været i kontakt med Misbrugscentret. Hvis det kun er forældrene der har fået rådgivning, er det jo noget andet. For at et hvilket som helst behandlingstilbud skal kunne hjælpe, skal din fætter jo være motiveret og indgå aktivt i behandlingen, uanset om det er et blandingsmisbrug eller ej. Som pårørende kan du være nysgerrig på: hvad, hvordan, hvornår og hvorfor han tager stoffer og hvad han i øvrigt tænker om hans fremtid. I et håb om at han derved kommer til at sige noget om at hans fremtid også er uden stoffer. Så har I et udgangspunkt for en dialog. Så det handler meget om at være nysgerring, samtidig med at du jo har din holdning til rusmidler og hans forbrug, men det er nok ikke det der skal være udgangspunktet for en snak. Udfordringen er jo at når nogen vi kender gør noget vi synes er dumt eller forkert, så holder de jo sjældent op fordi vi siger det er dumt eller forkert. De holder op når det giver mening for dem at holde op. Så prøv at tale med ham om hvorfor det giver mening for ham i hans liv.

Om han skal i døgnbehandling, er noget der i langt de fleste kommuner afgøres af det lokale Misbrugscenter, som efter en længere eller kortere periode, sammen med den unge/klienten vurderer om det også er det rigtige tilbud til ham/hende. Ofte er det måske ikke lige det der er det rigtige tilbud til den unge, fordi døgnbehandling er et ret indgribende tilbud i den unges liv, og det skal han jo være indstillet på.

Ved ikke om det gav mening, men ellers skriv igen.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Pige / kvinde25 år

THC puff

Hvis man ryger thc olie i puff bars, bliver man så påvirket, hvis ikke puffen er opladt og kan varme olien ordentligt op? ...
Se flere spørgsmål >