Spørgsmål:

misbrug

Dato: 31.10.2019

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

37år

Angående kokainmisbrug har en søn der er misbruger af kokain har været det i 22 år . det er ved at ødelæge vores famile  med det misbrug han bor ikke hjemme han er voksne  han går hos en misbrugskonsulent det har han gjort mange gange mener ikke at alt det snak kan løse noget  tror måske han har noget adh han er aldrig blevet udredet for dette han tager det ikke hverd dag  går på arbejde hver dag og bor sammen med en  men han er begyndt at få angst og er mange gange deprimert er svær at tale med da han lyver meget hved ikke hvad vi skal stille op for at hjælpe ham med det problem han har aldrig værret i noget afvænning eller været indlagt for det  har fundet ud af når han har for meget at tænke på tager han det skrækkelig stof hvad kan vi gøre for at han kan komme på rette køl og få sig et ordenligt liv

Svar: 

Kære pårørende

Tak for jeres brev. At have været i kokain-misbrug i 22 år, er lang tid. Hold da op, hvor må I som forældre, have mødt mange situationer hvor det har været svært. Og hvor må det være smertefuldt at se en man elsker, have det skidt, i så lang tid. I er jo bragt i en magtesløs situation – en situation hvor I er sat uden for indflydelse. Jeres søn er voksen og vælger selv sit liv.

22 år hvor kroppen jævnligt udsættes for kokain, vil selv klart sætte sine spor. Så det er ikke mærkeligt, at han begynder at mærke bivirkningerne af det. Dels vil der være de fysiske konsekvenser, som du også beskriver, som angst og depression, men også det at stoffet lægger låg på følelser og sanser. Det kan betyde at stof-brugeren ofte kan virke selvcentret, ikke kan se egen adfærd i forhold til andre mennesker og vil have tendens til at forklarer sit stofbrug som helt almindeligt eller lyve.

Stofbrug er noget man bliver vænnet til over tid og kan være en løsning på noget andet der er svært. F.eks. en ubehandlet AD/HD, en depression eller andet. Det betyder at man ikke får lært at håndtere de vanskeligheder eller at man ikke får den rette hjælp fordi misbruget fylder meget.

Det er altid svært at få et andet menneske til at lave livsstilsforandringer. Det er langt nemmere selv at lave forandring og tro på at de forandringer vil smitte af på den anden. Det kan være at sætte nogle nye grænser for det man vil være med til eller finde sig i.

For at lave forandringer skal det give mening og man skal virkelig selv ville det. Så afvænning eller indlæggelse er ingen mirakelkur, men hårdt arbejde for den der indgår i det.

I kan kun appellere til jeres søn om at ændre livsstil.

Alle kommuner har tilbud om misbrugsbehandling. Enten i egen kommune eller vil de henvise til nabokommunerne. I Rusmiddelcenterne er der tilbud til pårørende. Jeg vil anbefale jer at opsøge den hjælp, fordi I der vil kunne få mere konkret råd og vejledning, præcis omkring jeres situation.

Bedste hilsner Lone Walsøe

Lones billede

Besvaret af: Lone Walsøe