Spørgsmål:

Min kærestes misbrug. Jeg er på dybt vand

Dato: 22.04.2019

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

19år

Min kæreste og jeg har været kærester i 1,5 år og boet sammen i 9,5 måned. Vi har kendt hinanden siden jeg var helt lille, så vi er virkelig tætte. Vi har egentlig et utrolig godt forhold.

Der er kun én ting der skiller os, og det er den mængde Hash han ryger. Han forsøgte i sin tid at "score" mig i flere år inden jeg endelig gav mig. I begyndelsen ville jeg ikke have ham, da jeg kendte til hans misbrug, voldige fortid og kriminallitet. Da vi begyndte at blive kærester, boede han i en narkobule med nogle drenge. Han flyttede hurtigt hjem til min mor og jeg, hvor det eneste krav var, at han skulle være clean. Min mor forlangte, at han en gang hver 14. dag blev pis-testet. De første 2 gange var testen naturligvis positiv (stofferne skulle ud af hans krop, hviiket min mor også godt vidste), men det følgende halve år, var han clean. Det virkede godt for ham at have så klare rammer og tydelige grænser. Han skiftede sit hash misbrug ud med træning.

Vi besluttede os for, at flytte lang væk, så vi begge kunne komme ud af det dårlige miljø. Han begynder efter noget tid at ryge hver dag igen og flere gange om dagen. Træningen bliver droppet fuldstændig og han mister sit arbejde, uden at have en a-kasse. Jeg står i en tid for alle udgifter og dropper ud af skolen, for at arbejde. Efter nogle måneder falder jeg selv med i. I en månedes tid sad vi i vores sofa og røg joint på joint og spiste pizza på pizza. 

Jeg oplevede, at jo mere vi røg, jo dummere ting gjorde han. Han blev kriminel igen. Nu sidder han med en kæmpe gæld og skal i retten 2 gange for 2 vidt forskellige ting.

En dag knækkede jeg sammen. Jeg ville ikke leve et liv i misbrug og jeg ønsker ikke at være kærester med en misbruger, men jeg elsker ham virkelig. Han har haft en svær barndom og alle hans venner er langt ude, så jeg kan godt forstå at det er svært for ham.

Der hvor jeg fejler er, når jeg siger, at hvis ikke han stopper, går jeg fra ham, for jeg gør det jo ikke. Jeg har ikke lyst til at leve uden ham og han ved, at jeg ikke gør det. Jeg er bare så magtesløs.

Jeg føler at han bliver mere og mere ligeglad med mig. Han lytter overhovedet ikke til mig og ser ikke/er ligeglad med at jeg bliver ked af det. Jeg kan ikke kende ham mere. Han er den sjoveste, mest opmærksomme, betænksomme og dejlige person jeg kender.. Bare ikke når han er skæv, eller mangler hashen (abstinenser)

Når jeg snakker med ham om det, får jeg svarene "Du skal ikke bekymre dig, skat" "Du skal ikke blande dig" "jeg skal nok stoppe, jeg vil gerne stoppe" "Det er min måde at takle problemerne" "Det er også din skyld, du faldt også i, du er ikke bedre selv" "Du er ikke min mor"

Det er jo ikke fordi jeg forsøger at bestemme over ham, men jeg vil bare virkelig ikke leve med en misbruger.. Jeg føler mig så fortabt, som om jeg lever i en evig kamp.

Jeg ved at han gerne vil stoppe, for han vil gerne gå op i træning, skole og få et arbejde. Jeg tror at han virker så ligelgad, fordi han er flov.

 

Jeg føler at jeg drukner. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler jeg har prøvet alt. Jeg har nægtet ham det, hvilket ikke virkede. Jeg har givet ham frie tøjler, hvilket betød at jeg bare selv faldt i. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for ham. Jeg ville ønske jeg kunne tage mine ting og gå, men jeg vil bare ikke være uden ham. Mine venner siger jeg skal gå, for at give ham en konsekvens for hans handlinger, men jeg ved bare ikke.. Føler ikke det sådan man løser problemerne... Det virker lidt barnligt at give ham en "lærestreg". Der ud over skal jeg vel være kærester med ham, ud fra hans beslutninger, og ikke sætte krav på den måde. Eller hvad?

 

Jeg er så ked af det.. Jeg håber du har et råd.

 

Svar: 

Hej

Tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige, at svaret på dine udfordringer ligger ikke i dette svar, men det ligger inden i dig selv. Du skal lytte til dig selv. Nu kommer jeg til at give råd, og det er ikke sikkert du kan bruge mit råd. Som jeg startede med at skrive, så tænker jeg svaret ligger inden i dig selv, og venter bare på at komme ud og blive hørt. Så hvordan hører du svaret?

En måde at gøre det på ville være at tage væk/bo hos nogen et stykke tid, så du får ro på, og kan få tid til at tænke dig om. Du er nødt til at lægge en plan for dit liv. Hvordan vil du gerne leve, hvad vil du gerne med dit liv, hvilke ønsker har du til en kæreste og så videre. Det ville være godt hvis du kunne have den snak med dig selv om dit liv, sammen med en som du har tillid til og som du taler godt med. Det kan være en ven/veninde/noget familie. På mig virker du som en sej pige med ben i næsen, som måske for et øjeblik har mistet sit kompas i livet.

Når du så har fundet ud af hvad du vil i livet og hvordan dine grænser er i forhold til rusmidler/hash/kæreste med videre, så skal du tage en snak med din kæreste og fortælle ham hvordan du gerne vil leve dit liv.

Derefter er det op til ham at finde ud af om han også vil være en del af det nye liv du beskriver. På den måde bliver det ikke dig der siger du ikke vil have noget med ham at gøre, men det bliver ham der træffer et valg mellem hashen og det liv du gerne vil leve. Du skal så bare være villig til at træffe de valg og leve med konsekvenserne dine ønsker for dit liv giver dig.

Du er nødt til at lade ham træffe valget, for vi kan ikke træffe valg på hinandens vegne. Du kan ikke bestemme, han skal lade være med at ryge hash, du kan ikke bestemme han skal have et job. Du kan bestemme at du ikke vil ryge, du kan bestemme at du ikke vil bo sammen med en der ryger, du kan vælge at bo sammen med en der er i behandling. Du kan bestemme mange ting i dit liv, men du kan ikke bestemme over hans liv, det kan kun han gøre. Hvis ide var det i øvrigt at flytte væk fra de trygge rammer I havde fået skabt??

Så jeg tænker, hvis du ikke skal drukne helt, så er du nødt til at blive bestemmer i dit eget liv. Lige nu er det din kæreste der bestemmer i dit liv, fordi hans valg får konsekvenser for dig, og du accepterer hans valg og lader ham bestemmer.

Bliv din egen bestemmer i dit eget liv! - Skriv gerne igen hvis der er noget du vil have uddybet.

mvh Flemming

 

Flemmings billede

Besvaret af: Flemming W. Licht