Spørgsmål:

MIn datter prøver hash

Dato: 31.10.2018

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

15år

I går fik min kone og jeg at vide at min datters har prøvet ryge hash. Én nær veninde af hendes mor fandt ud af at veninden har prøvet hash fordi hun kom hjem synligt skæv.

Vores datter - som blev 15 for et par måneder siden - har siden foråret kraftigt udvidet sit behov for selvstændighed og fået mange nye venner - uden for skolen. Udvidelsen består i at være ude sent sent fredag/lørdag til kl 2/3-stykker og sover ofte hun ude - oftest navngivne - venner. Venner som vi dog aldrig har set.

Vi har aftaler om hvornår hun skal give besked om hun kommer hjem eller sover ude og de bliver oftest overholdt.

Paralellt med de (oftest aftalte) sene nætter m.m. har hun siden sommer fortalt at hun ryger (nogle gange) og at hun også har prøvet alkohol. HUn har også ved samtaler - og breve - givet udtryk for at hun har en masse ting hun gerne vil prøve og også at hun er klar over at hun skal passe på sig selv.

Rygningen, alkoholen - og sex - er elementer af en teenagers erfaringsbehov som vi tror vi kan forstå, til dels snakke om og nok også kende igen.

Men dette med at hun har prøvet hash "et par gange" ramte os. Vi troede at hun var for klog til det. vi har - med meget lille held - prøvet at have en snak med hende om det i går aftes, lige efter vi fik det at vide (hvilket nok ikke var smart). En samtale hvor vores datters svar faldt i følgende kategorier: "skrid", "i forstår det jo alligevel ikke", "det vil jeg ikke fortælle", "I skulle bare vide hvad det er normalt at unge gør i dag", "jeg er ikke det englebarn i jo gerne vil have".

Vi er noget rundtossede - også med hvor alvorligt det er på dette stadie. Hun passer sin skole (lige nøjagtigt) - og sin sport (fint!). Hendes adgang til penge er stærkt begrænsede for hun gider ikke bruge tid på at arbejde - og får kun lidt fra os.

Vi har i den første samtale prøvet at være nysgerrige (hvad en del af os også er .... samt forundrede), men jeg tror nok at vores bekymring dominerede forsøget på samtale.

Kan I give os råd:

* hvad skal vi prøve herfra?

* skal vi være bange eller blot opmærksomme?

* skal vi på nogen måde indskrænke hendes råderum (hvilket jo i sidste ende fysisk er ret svært)?

* andet?

 

Ser frem til at høre fra jer

Svar: 

 

Kære forældre

 

Kære forældre
Tak for brevet. Jeg kan virkelig mærke og genkender det chok, der rammer en som forælder i den situation. Den pludselige frygt man ikke havde set komme, afføder oftest en spontan reaktion. Sådan er det nok bare. Når man indser at man kunne have gjort noget andet, er vigtigt at sige det til den unge.

F.eks. ”Vi blev forfærdelig forskrækket og var helt uforberedte – nu har vi sundet os lidt og vil gøre det bedre”

Med det påtager man sig ansvaret for sin reaktion og fritager den unge for skyldfølelse i den sammenhæng.

Som du skriver, så er 15 års alderen den tid hvor de første skridt i en frigørelses- og selvstændighed-proces går i gang. Det bliver en balancegang mellem at sætte grænser og udvise tillid og give større råderum. Jeg tænker det er en god ide´ at gå til det som et forhandlingsoplæg, så datteren bliver taget med på råd, men ikke får lov til at bestemme det hele.

I skal gøre alt det I kan, for at bevare dialogen. Blive ved med at gøre det, I allerede gør ved at være nysgerrige – oprigtig nysgerrige. Når jeres datter siger I ikke forstår en pind, så er det jo rigtigt. Man kan som voksen ikke vide hvilke udfordringer eller hvilke relationer der føles vigtige for den unge. Jeg plejer at tegne et bjerg og tegne forældre på den ene side og den unge på den anden. Det skal illustrere at selvom man står på samme bjerg – ser landskabet forskelligt ud – dertil kommer erfaringer – hvordan man har klaret at bevæge sig rundt i landskabet. Det landskab som forældrene har bevæget sig rundt i, ER ikke det samme som jeres datter bevæger sig nu. Det er nødvendigt at gøre sig erfaringer, ved selv at erfare med krop og sjæl. Det er jeres datter også nødt – så hjælp hende nænsomt med det.

Det er vigtigt at hun ikke bliver bombarderet med spørgsmål og når I spiser eller har andre hyggestunder. Hun skal kunne føle sig tryg i samværet med jer. Hvis det bliver uvist hvornår der er ”dialoger” om hendes adfærd, vil hun opleve det som forhør og lægge afstand til jer. Hun vil indirekte blive bekræftet i at I ikke forstår en pind og hun er ”nødt” til at søge forståelse hos vennerne.

Det er svært at svare på om I skal være bange eller blot opmærksomme. Det jeg synes I skal holde øje med, er om hun f.eks. skipper hele den gamle omgangskreds, være nysgerrig på hvor risiko-villig hun er, om hun ændre tøjstil og bliver mere træt og uoplagt end ellers. I kan insistere – om muligt - på at de nye venner også kommer i jeres hjem og at I gerne vil hente hende fra festerne. Det kan bringe jer lidt tættere på den nye omgangskreds.

Hun ved helt sikkert hvad I vil mene om dem hun er sammen med.

I må passe på ikke at nedgøre hende. Når I siger, at I troede hun var for klog til at prøve hash, vil hun helt sikkert føle sig ydmyget og føle sig vældig forkert. Hun kan sagtens være både klog og fornuftig og alligevel have lyst til at prøve hashrygning. Måske har hun følt sig presset til det for at være en del af den nye ”selskab” eller bare for at gøre noget der er på kanten af det I som forældre synes er i orden.

Hvis I ikke allerede har det - tænker at det er en god ide´ at søge kontakt med andre 15 åriges forældre, for at få en fornemmelse af hvad de giver lov til og tale med dem om det der lokalt rør sig blandt de unge. Det hjælper at støtte sig til hinanden.

Håber I sammen finder en god vej at komme igennem teenager-årene på.

Bedste hilsener Lone Walsøe

 

Tags: 

  • hash og 15år
Lones billede

Besvaret af: Lone Walsøe