Spørgsmål i Brevkassen d. 4.8.2018

Kæreste afhængig af kokain

KategoriFeststofferKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde26 år

Hej Min kæreste har gennem det senste år udviklet en stor afhængighed af kokain. Vi taler om mange tusinde kroner hver måned. Han har indset at han har et problem, men at kokainen har så godt fat i ham st han ikke bare kan stoppe af sig selv. Han har derfor henvendt sig til et kommunalt misbrugscenter for at få hjælp, men måtte tage hjem igen da de fortalte ham at pga han har børn, skal de underrette alle foranstaltninger omkring at han har et misbrug. Hvis de gør dette, mister han retten til at se sine børn, som han har kæmpet for at have hver anden uge. Dette vil han ikke. Der findes andre misbrugsbehandlingssteder, men de koster alle sammen mange penge, og det har vi af gode grunde ikke. Hvordan forholder vi os i sådan en situation? Han vil så gerne stoppe og have hjælp til det, men samtidig vil han ikke miste det som han har kæmpet for, og som er positivt i hans liv. Kan det virkelig godt passe, at der ingen hjælp er at Hente ? Han er 40 år gammel. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig nu, og føler bare at kampen er tabt når ikke kommunen kan hjælpe, og det er alt for dyrt med private kliniker, og han ikke selv kan stoppe uden hjælp. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber i kan hjælpe.

Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

 

Hej

 Tak for din henvendelse.

 Hvor lyder det godt, at din kæreste har indset, at han har brug for hjælp. Det kræver mange gange mod og styrke, at gøre noget andet end det man plejer at gøre.

 Misbrugscenteret har en pligt til, at underrette i sådanne situationer hvor der er børn i hjemmet. Dette gælder også hvis I søger hjælp i privat regi. Dette er for at sikre, at børnene i hjemmet har det godt.

 En underretning er ikke nødvendigvis det samme som, at din kæreste ikke kan se sine børn.

 Når der er et misbrug kommer det oftest frem før eller siden, fordi det kan være svært at skjule. Her vil det styrke hans sag, at han selv har gjort noget og søgt hjælp.

 Min erfaring er, at der kommer en konsulent fra kommunes børne og familie afd. og tager en samtale med ham eller jer. Her vil man se på misbruges omfang, ressourcerne i hjemmet og børnenes generelle trivsel. Det kan også være, at man vil tale med børnenes institution for at høre, hvordan de generelt har det og om de trives.

 Mit råd til dig er at du skal tage en snak med din kæreste, om hvad han tænker om hvilke konsekvenser misbruget af kokain kan have for ham og børnene på kort og lang sigt. Hvilken far han gerne vil være for sine børn og støtte op om, at han får den hjælp han har brug for.  Og så er det vigtigt, at han husker på kommunen nødigt fjerne børnene eller forhindre børn i at ses deres forældre. Specielt ikke hvis han kan bevise, at han ikke tager stoffer. Der er mulighed for, at blive testet der, hvor han er i behandling.

 Hvis han har brug for, at høre noget om hans rettigheder, så vil han kunne få hjælp og bistand på WWW.foreningenfar.dk der både har en hjemmeside og en telefonrådgivning.

 

De bedste ønsker for fremtiden

 Løkke

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >