Spørgsmål i Brevkassen d. 11.2.2014

Hjælp min søn ryger hash

KategoriBedøvende stofferCannabisDepressionForældreHashKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde59 år

Hej

Min søn på 19 år( bor hjemme) ryger Meget hash, flere gange om dagen. Han har startet 2 uddannelser og hoppet fra begge gange. Han kan ikke magte et arbejde før han er holdt op med at ryge.

Min søn har røget i mange år og det ødelægger ham, han bliver deprimeret, for selvmords tanker og føler ikke at han passer til denne verden, men samtidig ved han at han har et problem, men syntes at det er dejligt at ryge.

Vi har været på Psykriatisk akutmodtagelse på Frederiksberg, men de mente ikke han hørte til her. Vi har kontaktet familie og unge rådgivningen på Frederiksberg og her kunne han komme 2 gange om ugen og tale om hvordan hans uge var gået, for at se et mønster. Min søn ønsker selv at tale med en psykolog, men der er ikke nogen tilknyttet disse tilbud.

Han siger selv at han ikke kan komme ud af dette, medmindre han kommer langt væk.

Jeg har prøvet at hjælpe og kan ikke mere, min søn er meget interesseret i "rockere" og syntes at det kriminelle miljø er spændende.

Jeg har talt med ham og jeg kan ikke længere have ham boende, da jeg ikke kan se ham ødelægge sit liv, findes der nogle behandlings metoder eller andet hvor der er psykologer med i billedet??

Findes der nogle grupper for forældre som har samme problem som mig? Jeg har virkelig brug for at tale med andre, der sidder med samme problem, har spurgt familie og unge rådgivningen om dette, men de har ikke nogle tilbud til forældre og hvis hun kendte til disse tilbud, var det ikke noget hun gad at fortælle om.

HJÆLP

VH Dorthe

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

Kære Dorte

 

Jeg genkender rigtig godt det du fortæller om din søns adfærd og de følelser han har. Jeg hører det ofte fra unge som har røget hash over et stykke tid. Kroppen bliver tilvænnet hashen og bivirkningen ved dette viser sig som du beskriver – samt manglede livslyst og livsmod. Den unge kan ikke få øje egne ressourcer til at ændre livsstil. Det er en ond cirkel som kan være svær at bryde, men ikke umulig.

 

En metode som jeg og andre bruger til at bryde den onde cirkel på, er at gå langsomt frem og se hashen som en løsning på noget der ikke fungerer. Man kan spørge hvad hashen hjælper dig med – hvad gør den godt for dig. Med den information kan man begynde at sætte andre løsningsstrategier i værk – før man slutter hashrygning helt. F.eks.” Hashen hjælper mig til at få fred for dumme tanker”. En ny strategi kan så være at finde ud hvad der også kan hjælpe f.eks. musik, bevægelse, løb osv. og så helt konkret begynde med at implementere nye handlinger. Desuden stille og roligt arbejde på at skabe håb og lave små succeser.

 

Jeg forstår at I bor i nærheden af Frederiksberg så det vil være nærliggende at kontakte Frederiksberg kommunes Rådgivningscenter, U-Turn eller Stofrådgivningen. Jeg ved at de sidst nævnte begge har forældretilbud, ligesom der er mulighed for psykolog og psykiater til den unge, hvis det er nødvendigt. Alle der arbejder i et sådant tilbud vil være veluddannet og kompetente til den problemstilling både til din søn og dig som forælder.

 

Bedste hilsner

Lone Walsøe

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >