Spørgsmål i Brevkassen d. 3.2.2018

Hjælp min kæreste er misbruger..

KategoriBedøvende stofferCannabisFeststofferHashKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerMDMAPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde24 år

Kære brevkasse.. Jeg ved ikke hvordan man starter sådan et indlæg, måske med at klokken er 3 om natten og min kæreste har taget Coke…igen… Vi har været sammen i 3 år, og da vi først fandt sammen var jeg i mit sabbat år og han var lærling så vi røg ofte joints og hyggede sammen. En gang i mellem tog vi mdma men sjællendt. I slutningen af 2016 skulle jeg starte på universitetet og med det selvom jeg aldrig har været den store bruger af rudsmidler besluttede jeg mig for at cutte dem helt ud af mit liv. Mest fordi min kæreste var begyndt at ryge hver dag ofte flere gange om dagen samt at sniffe hver weekend.. han var dog ikke interesseret i at stoppe på dette tidspunkt. I 2017 blev han så først introduceret til djævlen ved navn Coke, og det sidste år har været et brud på aftaler og problemer med hans humør og at skulle møde på arbejde til tiden osv. Da han har startet eget firma er der samtidig opstået et øget Press i dagligdagen som gjorde at han gik ned med stress i slutningen af november måned, stor overraskelse for ham, dog ikke for mig. Der er ikke nogen menneske krop der kan holde til sådan et liv. Efter han havde været hjemme i et par uger ville han stoppe med det hele, men endte i stedet med at tage Coke hver weekend hele december måned og skide på alle vores aftaler.. jeg sagde derfor til ham at jeg ikke ville finde mig i det mere. Han svigtede mig og ham selv, hans familie og hans arbejdsplads. Han var for første gang nogensinde enig og var klar på at stoppe helt og få hjælp hvis det skulle være nødvendigt. Det skal siges at han siden oktober stoppede med at ryge hash undtagen et par enkelte tilfælde hvilket var stort da han har røget siden han var 12 og nu er 25 og begge hans forældre ryger.. Han har ingen rygsøjle når det kommer til hans bedste barndomsven som ingen drømme i livet har men bare er både hash og Coke misbruger. Så hver gang de ses falder han i igen. Og så starter cirklen forfra, han ved han har et problem og indrømmer det selv og siger det er enormt svært han har endda fortalt familie, arbejdsplads samt venner om problemet også hans bedste barndomsven men han er ligeglad og har fået samme advarsel fra hans kæreste men har fortalt min at det skal vi ikke "bestemme" han ser bare ikke at det ødelægger min kærestes liv, hans arbejde, hans familie og vores forhold. Jeg føler mig splittet fordi jeg elsker Ham og så gerne vil have min kæreste som ikke skulle tage Coke hver weekend tilbage men jeg kan bare ikke holde til det mere det er KUN når han ser hans barndomsven at det går galt.. hvad gør jeg? Overreagere jeg eller skal jeg stille ham et ultimatum?

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej…

 Først vil jeg gerne starte ud med at sige, at det er sejt du har skrevet herind omkring dit problem, for det er tydeligt for mig, at det er noget der fylder meget hos dig og har stor betydning. Jeg tænker derfor, at du har taget et stort skridt allerede nu, ved at åbne op for dine tanker og bekymringer.

Jeres forhold

Du skriver, at i har været kærester i 3år og at I i starten hyggede jer med joints, hvilket du efterfølgende er stoppet med. Det synes jeg er virkelig godt klaret. Men jeg kan også godt forstå, at det har påvirket jeres forhold. Du er stoppet med en ting i var fælles om, samtidig med, at han er fortsat og har øget forbruget. I har altså ikke længere, den ting at være fælles om.

I dit brev skriver du, at din kæreste på et tidspunkt i jeres forhold, ikke var interesseret i at stoppe, men at han efter, at være blevet ramt af stress, gerne ville stoppe. Men at det ikke lykkedes, da han opdagede coke. Hvilket gik ud over både dig, jer, hans arbejde og familie. Du skriver, at du følte dig svigtet og at han prioriterede andre ting end dig, det må være hårdt at gå igennem, når du, som du skriver, elsker ham.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får fortalt ham, hvordan du gerne vil leve dit liv, hvad der er vigtigt for dig og hvordan du forestiller dig fremtiden. Du kan ikke ændre ham og bestemme, hvilke beslutninger han skal tage, men du kan fortælle ham, hvordan du ønsker din fremtid skal se ud og derfra kan han beslutte, om han vil være en del af din fremtid.

Barndomsvennen

Ud fra dit brev, fornemmer jeg, at du mener, at barndomsvennen er den største hindring for, at din kæreste stopper med at bruge rusmidler, idet barndomsvennen ikke har interesse i at stoppe og heller ikke ser et problem ved at ryge og sniffe, selvom hans kæreste også er imod det.

Du nævner, at du føler dig splittet, jeg er dog lidt i tvivl om, mellem hvad. Men ud fra din beskrivelse, tænker jeg at det er dig og jeres forhold på den ene side og barndomsvennen samt stoffer på den anden side, hvilket din kæreste har svært ved, at skulle vælge imellem. Selvom det mest fornuftige valg, kan virke åbenlyst. Måske bare ikke for din kæreste, idet hans barndomsven har været en del af hans liv, siden han var barn. Det kan måske være svært for ham, at vælge barndomsvennen fra, selvom han måske inderst inde godt ved, at han får svært ved, at bryde den dårlige cirkel og vedligeholde de gode valg omkring dig og rusmidlerne.

Ultimatum

Først og fremmest er du nødt til at overveje, om du er klar til at stille ham over for et valg og om du er klar til, at overholde det efterfølgende. Du skriver ikke, hvilken type valg du har tænkt dig at stille ham, men ud fra dit brev og dine beskrivelser, tolker jeg, at du overvejer, at gå fra ham, hvis ikke der sker en ændring, hvilket jeg håber er rigtigt forstået.

Du er nødt til, at gøre op med dig selv, om du er klar til at tage valget, alt afhængig af, hvad der sker i jeres forhold og hvilke valg han tager. Det kan i sidste ende være, at du bliver nødt til, at tage et aktivt valg, på baggrund af hans handlinger.

Jeg fornemmer ud fra dit brev, at du er nervøs for, hvordan det vil gå ham fremover og hvor jeres forhold ender, hvis der ikke sker en udvikling, hvilket jeg godt kan forstå, er en ubehagelig følelse at gå rundt med. Et andet tilbud kunne være, at give ham tilbuddet om, at tage i behandling for hans forbrug, hvor han kan få professionel hjælp. Det kan være svært for et forhold, hvis den ene part skal agere behandler og dårlig samvittighed for den anden. Du kan derfor tilbyde ham, at være en del af en stoffri fremtid, idet mange unge der går i rusmiddelbehandling mangler nogen omkring sig, der ikke anvender rusmidler.

Så som svar på dit spørgsmål i slutningen af brevet, nej jeg synes ikke du overreagerer, da du tidligere har givet ham chancer. Men det vigtigste i denne sammenhæng er, om du føler, at du overreagerer, eller om du synes de ting du ønsker fra ham er fair. Du skal dog være klar til, at overholde de ønsker du har til din fremtid og hans rolle i dit liv. Du risikerer at han falder i sammen med barndomsvennen igen og at du derfor, kan være nødt til, at tage et valg omkring, hvilken rolle han skal spille i dit fremtidige liv.

Jeg kender desværre ikke det rigtige svar i denne situation, men jeg håber du finder den løsning der fungerer for både dig og jer. Jeg håber du kunne bruge mine overvejelser og svar til noget, du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for det. Alternativt håber jeg du har en god veninde eller en anden person i dit liv, som du stoler på og kan snakke med om dine tanker og overvejelser. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men du er altid velkommen til, at henvende dig hos et rusmiddelcenter eller i et Headspace-hus, hvor du altid kan finde nogen at snakke med, om de ting du har brug for. Det er anonymt og man er velkommen så ofte man har lyst (www.headspace.dk).

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >