Hashmisbrug

Hej..

Først og fremmest tusind tak for dit brev, det er sejt du har skrevet herind og samtidig tydeligt at fornemme, hvor hårdt bare det at skrive brevet, må have været for dig. Men du har taget et sejt og vigtigt første skridt.

Du skriver i dit brev, at din kæreste har røget i cirka 6 måneder og at det startede med lidt hash en gang imellem, men at det efterfølgende har udviklet sig til flere gange om dagen. Du skriver at han bruger rygningen til at få hans smerter til at forsvinde. Ud fra dine beskrivelser af hans og jeres situation, lyder det som om, at hans undskyldning for at ryge hash, er hans mange smerter. Jeg kan derfor ikke undgå at tænke på, om der er andet han kan gøre mod sine smerter? Eller om i allerede har kontakt til hans læge, for at se om han måske kan hjælpe din kæreste med hans smerter, på andre måder end det hashen kan?

Du nævner, at du tidligere har fortalt ham, at du ikke kan holde til det og at det ikke kan fortsætte som det gør nu, men at han giver dig dårlig samvittighed, når du prøver at snakke med ham. Det lyder, for mig, som en rigtig svær situation I er kommet i, idet du skriver at du ikke har lyst til at gå fra ham, da han ikke har andre end dig. Jeg tænker, at du er nødt til at overveje, hvad der er vigtigt for dig. Og derefter fortæller ham, hvordan du gerne vil leve dit liv, hvordan du forestiller dig fremtiden for både dig og jer, samt hvad der er vigtigt for dig fremadrettet. Du kan ikke ændre ham og bestemme over, hvad han skal gøre og hvilke beslutninger han skal tage, men du kan i stedet fortælle ham, hvordan du ønsker fremtiden skal se ud for både dig og for jer. Derefter kan han beslutte hvordan og om han ønsker, at være en del af din fremtid, på en måde som er god for jer begge.

I dit brev nævner du, hvor meget du arbejder, at du går i skole og samtidig tager SU-lån. For mig lyder det som om, at du har rigtig meget at se til og gør alt hvad du kan, for at afhjælpe dine kæreste hans smerter, ved at betale for hans rygning. Det lyder som en svær situation at være i, da du gerne vil hjælpe ham, men at du samtidig bruger alt for mange af dine penge på ham og hans udfordringer. Jeg tænker derfor, at det er vigtigt at du passer på dig selv og eksempelvis snakker med ham om, at I kan dele jeres økonomi op, således du ikke skal betale for hans forbrug. Ellers kunne I sætte jer sammen og lave et budget, enten samlet eller hver for sig, så i kan få et overblik over hvor mange penge I har og hvor mange I har brug for, hvis hans rygning fortsætter i samme omfang som nu.

Ud fra dit brev fornemmer jeg, at du er nervøs og får ondt i maven når du tænker over, hvordan det vil gå ham fremover, hvis i ikke længere er sammen, idet hans familie ikke er der for ham. Derudover også hvor jeres forhold ender, hvis der ikke sker en ændring i hans forbrug, hvilket jeg godt kan forstå, er en rigtig ubehagelig følelse at have, da du uden tvivl gerne vil det bedste for ham. Du kan i den forbindelse overveje, at give ham tilbuddet om, at tage med ham i behandling hos det lokale rusmiddelcenter. Der kan han få hjælp til at tackle hans forbrug og du kan være der for ham ved, at følge ham derover og være der for ham bagefter.

Grunden til, at jeg foreslår behandling på et rusmiddelcenter er, at det kan være svært for et forhold, hvis den ene person skal være den andens dårlige samvittighed og behandler. Jeg tænker derfor, at du kan fortælle ham, at du gerne vil være en del af hans stoffri fremtid, idet jeg oplever, at mange af de unge der går i rusmiddelbehandling, mangler støtte og nogen omkring sig, der ikke bruger rusmidler.

Jeg håber du kan bruge mine svar og overvejelser til noget, samt at dig og din kæreste finder den bedst mulige fremtidige løsning for jer. Jeg håber alt det bedste for jer. Husk, at du altid er velkommen til at skrive til brevkassen igen, eller henvende dig hos det lokale rusmiddelcenter eller headspace-center for en samtale omkring, hvad du som pårørende kan gøre.

mvh

Flemming