Hej Først og fremmest vil jeg sige undskyld for de manglende kommaer og punktummer .. det er ikke min stærke side .. Jeg er en und mand på 23 .. og jeg er efterhånden kommet frem til at jeg må nok indrømme at jeg er afhængig af morfin for at være mere præcis så er det oxycontiner som jeg tager op gennem næsen .. jeg er lidt i vildrede og ved snart ikke hvad der skal blive af mig .. jeg trænede rigtig meget inden jeg rørte dette forfærdelige medicin/stof men glæden ved sådanne ting er fuldstændig forsvundet .. jeg har ikke engang lysten til at være seksuel eller noget andet .. jeg er begyndt at blive rigtig bange for mit helbred og jeg er efterhånden begyndt at be en bøn hver aften jeg skal sove om at jeg nok skal klare mig og vågne igen .. ved godt det lyder lidt underligt men jeg er efterhånden blevet rigtig bange .. jeg tager minimum 80mg (de grønne piller som jeg knuser ) hver dag og nogen dage kan jeg være helt oppe og tage omkring 200mg ( om det er lidt eller meget det ved jeg ikke ) .. jeg har prøvet at stoppe af mig selv men der går ikke længe inden jeg får det skaffet igen fordi jeg får abstinenser og nærmest ikke kan holde ud af være i min egen krop .. så jeg er en meget fortvivlet ung mand der efterhånden er begyndt at give op på livet og det at se en udvej .. men på samme tid vil jeg virkelig gerne ud af dette misbrug og afhængighed men hvad skal jeg gøre når jeg ikke bare kan stoppe af mig selv ? Og har tilmed hørt at det eventuelt kunne være halv farligt bare at stoppe helt uden nogen hjælpemidler ? Mvh. Den fortvilede ungemand ..
Hej
Tusind tak for din yderst velskrevne mail.
Din beskrivelse af din hverdag lyder ikke rar. Du er blevet hooked af et stof som man hurtig bliver afhængig af, og som er meget svært at slippe af med igen.. Fra at have været aktiv til nu at være passiv på stoffer er ikke noget man ønsker for nogen.
Der er heldigvis hjælp at hente, da alle kommuner i landet har behandlingsgaranti til unge som dig, der er blevet afhængige af stoffer og som ønsker en forandring.
Det bliver ikke let at slippe stoffet, men du kan trøste dig med at det kan lade sig gøre, mange har gjort det før dig.
Måske du kan hente lidt inspiration i NA Danmark, som du kan prøve at google.
Med hensyn til hjælp i din hjem kommune er der en adresse her nedenfor du kan bruge.
https://netstof.dk/find-hjaelp
Jeg håber inderligt at du kan bruge mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen..
Venlig hilsen
Morten