Spørgsmål i Brevkassen d. 10.1.2022

Morfinafhængighed

KategoriBedøvende stofferKærlighedKonkrete bekymringerMedicinOpioiderPårørende
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde71 år

Min mand har efter rygoperationer for 12 år siden fået smertestillende medicin. Han har mange bivirkninger:

Kronisk hovedpine, ondt i maven, forstoppelse, opkastninger, ekstrem træthed, søvnløshed, mange smerter.

Han får den her medicin:

Pregabalin to kapsler (150) morgen og aften

Contalgin (10 milligram, depottablet) 1 tablet morgen, middag og nat

Morfin (10 milligram, hurtigtvirkende) 1 tablet ved behov, max 2 daglig. Indimellem tager han dog flere.

Han er efterhånden så syg, at han ligger det meste af tiden. I min optik er situationen helt ude af kontrol. Han mener ikke selv, at det er medicinen, der er gør ham så syg. Vi har ofte skænderier om hans medicinforbrug. Han er blevet et helt andet menneske, og jeg har efterhånden meget svært ved at håndtere situationen. Egen læge udskriver gladelig mere morfin, hvis han beder om det. Findes der afvænningstedet, hvis jeg på nogen måde kan overbevise ham om, at det er vejen frem? Han har to gange i årenes løb forsøgt at slippe af med morfinen, og han har i en kort periode været nede på noget lavere doser. I de perioder kan man i glimt se det mennesker, han engang var. HJÆLP. HJÆLP. HJÆLP. Hvad gør jeg…  

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

 

Det kan være svært at vurdere på afstand hvorfor din mand har det som han har, så det jeg skriver er med forbehold for at der kan være andre ting eller tilstande som spiller ind. For eksempel bliver man nedtrykt, træt og depressiv af at have kroniske smerter med alle de begrænsninger som det kan medføre.

 

Hvis man blot ser på medicinen så er det kendt at morfinpræparater i nogle tilfælde, når de tages længe, også har nogle bivirkninger som kan ligne det du beskriver, både de fysiske og psykiske symptomer.

 

Når man tager morfika udvikler man hurtigt en tolerance overfor stoffet og kan tåle mere. Morfika virker på flere forskellige opioidreceptorsystemer og på andre som man ikke nødvendigvis opfatter som opioidreceptorer.

 

Over tid vil man udvikle en vis afhængighed for morfinstoffet og man vil få symptomer på abstinens hvis man holder for hurtigt op.

 

Abstinenser og afhængighed betyder ikke nødvendigvis at man skal have mere og mere men for eksempel at smerter kan blive meget voldsomme hvis man prøver at stoppe og at abstinensen viser sig på den måde.

 

Den psykiske og fysiske abstinens kan ofte ikke skelnes fra hinanden men hvis din man ikke tager mere eller er meget svingende i sit forbrug og eventuelt kombinerer med andet stof eller alkohol så vil det bedste efter min mening være at få en udredning via en smerteklinik. Smertelægerne er gode til at finde ud af hvilke medicintyper som fungerer for den enkelte og de kan lægge en plan for aftrapning og omlægning af medicin men ikke mindst så kan de give anvisninger på andre måder at lindre smerter.

 

Der kan naturligvis også være et element af afhængighed som gør det psykisk problematisk at ophøre og her kan en misbrugsbehandling være på sin plads men mennesker som er blevet tilvænnede medicinsk behandling og ikke kan slippe det trods bivirkninger skal oftest have en behandling som fokuserer på sanering af medicin og indøvning af nye strategier.

 

Hilsen

Henrik   

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde20 år

Stoffer og p-piller

Hej. Er det farligere at tage stoffer som fx. MDMA, hvis man er på p-piller? ...
Pige / kvinde15 år

Projektuge Uge 10 – fentanylepidemien i USA

Hej Netstof. Vi er 3 elever fra Islands Brygge Skole, som har projekt uge i næste uge. Derfor vil vi stille jer nogle spørgsmål angående fentanylepidemien i USA. – Hvad er fentanyl? – H...
15 år

Blodprøver

Hejsa, i start midt febuar skal jeg have taget blodprøve angående noget medicin jeg skal begynde og at tage.. men kigger de om jeg har taget noget og hvor langt tid kan man se ecstasy i blodet? Ved...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4