Den svære beslutning

Vil forsøge at gøre det så kort som muligt men et er en kunst. Jeg er i et forhold med en der var clean da vi mødtes, det er han så ikke mere. Vi har været sammen ca. 4 år, bor ikke sammen af forskellige årsager. Det sidste år har været on – off, begyndt med hash og så eskalere det hver gang. Han har været gennem flere behandlinger i sin tid, været stofri i 9 år og kender vejen mod at blive clean. Jeg ved han har meget at slås med bla. en sygdom der har gjort han det sidste halve år har vært nødtil at få stærk medicin – smertestillende, og det er nok noget han skal lære at leve med. Men, jeg ved at morfin præprarater kan tænde op for afhængigheden, hvilket vi har talt meget om. Jeg kan finde alle mulige undskyldninger, forklaringer for at han bliver ved at tage tilbagefald og det har jeg gjort til nu, båret over, været forstående, talt med ham om at han skal finde de ting i lovet der gør ham glad og tilfreds osv.

Jeg er selv tidligere misbruger, med 18 år clean, har uddannet mig indfor området og ved en hel del. Det er blot svært at bruge det på mig selv, da jeg har følelser i klemme her.

Men jeg er ganske enkelt kørt træt og kørt ned af dette kaos. Det har i denne omgang stået på i ca. 3 – 4 mdr. Mit eget liv er sat på standby, mistet lysten til veninderne, min sport og arbejdet er en pine. Har bare lyst til at isolere mig. Er de sidste dage nået til at jeg ikke vil være med mere, jeg kan ikke redde ham og så længe han ikke viser tegn på at være motiveret til at stoppe, må jeg sige fra.

Vi har talt om det, jeg har sagt det til ham, også at jeg vil gå langt for at støtte ham, men ikke på bekostning af mig selv. Jeg har selv kæmpet en lang sej kamp for at nå hvor jeg er i dag, og det vil jeg ikke miste for nogen.

Ved egentligt ikke helt hvad mit spørgsmål, og ved ingen kan tage beslutningen for mig. Men jeg føler bare jeg er et utroligt egoistisk og dårligt menneske hvis jeg forlader ham. Jeg elsker ham uden tvivl, men smerten, utrygheden og magtesløshenden er ikke til at leve med.

Det skal tilføjes at hele mit liv har misbrug været en del af mit liv, er voksen barn af en misbruger, var i et langt forhold med en, og så mit eget. Jeg har bare en indre stemme der siger jeg skal stoppe nu, eller indstille mig på at ville leve på denne måde. For jeg tror ikke på han kommer til at holde sig clean, det trækker for meget i ham både stofferne og miljøet som han jo også kommer i nu.

I virkeligheden skal jeg vel passe på mig selv, tage ansvar og gøre det jeg føler er det rette for mig ? Det er bare så svær en beslutning fordi jeg holder af ham. Men kærlighed overvinder ikke alt.

Undskyld det blve alligevel langt.