What to do?
Spørgsmål fraDreng / mand23 år
Min bedste veninde tager stoffer! Hun begyndte for en del år siden at eksperimentere med stoffer. Ikke det store. Men da hun ikke vidste hvad hun ville med uddannelse og sit liv rejste hun til Asien i 2016 for at opleve. Da hun kom hjem i begyndelsen af 2017, besluttede hun sig for at tjene til at kunne rejse til Asien igen. Hun vidste endnu ikke hvad hun ville udover at opleve og rejse. Så begyndte hun på et fuldtidsjob 08:00-16:00 og når det blev fredag skule hun mærke "livet" som hun sagde. Så begyndte det stille og roligt med coke, Ritalin og Emma. Hun passede fint hendes job og hendes hverdag. Men indtaget er stofferne blev oftere. Selv når hun var sammen med mig og vi skulle have et par hold tog hun coke eller Ritalin. Jeg tog snakken med hende og hendes holdning var klar. Det var jo fedt og der skete ikke noget. Nu er hun i Asien igen og har været afsted i snart fire måneder. Jeg skrev forleden til hende og spurgte om hun stadig tog stoffer, hvilket jeg havde frygtet. Og ja det gjorde hun. Svampe, LSD, coke, Emma og ecstasy. Jeg er virkelig ked af det og dybt bekymret. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.. Desuden taler hun om, at hun overvejer at blive i Asien fordi hun ikke gider hverdagslivet herhjemme i Danmark.
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære ven
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er bekymret. Det lyder faktisk også som om stofferne har fået tag i hende.
De stoffer du nævner er stoffer som man forholdsvis hurtigt bliver afhængig af og det er stoffer som indtages rykvist. F.eks. som du skriver, indtages stofferne i weekenderne og det kan give en oplevelse af, at man har styr på det.
Stoffer som kokain, MDMA (Emma), og ecstasy er centralstimulerende stoffer. Det betyder at det er stoffer der giver følelser af overskud og god energi.
Desværre er ”prisen” for den følelse det modsatte, nemlig ingen overskud, manglende energi og afhængighed + indtag af en masse giftige tilsætningsstoffer. Kroppen er på overarbejde og ”kroppen” ved hvordan man får det til at gå over. Nemlig ved nyt indtag af stoffer.
Det pudsige er, at begrundelsen for at tager stoffer er et ønske om at mærke livet, faktisk er det modsatte der sker. Man kan ikke mærke det virkelige liv, når man tager den slags centralstimulerende stoffer. Men stofferne går dybt og påvirker belønningssystemet og de basale behov. Så det er ikke bare lige at stoppe igen. Det kræver en erkendelse af problemet og et ønske om livsstil-ændring.
Så hvad kan du som ven stille op?
Hun er fysisk langt væk, så det vil være svært for dig at nå hende – at tale til hendes følelser. Det, det lyder som om hun frygter, er de helt store eksistentielle spørgsmål. F.eks. Hvad skal jeg med livet og er jeg god nok. Så jeg tænker det også kan handle om at give håb for fremtiden og bekræfte at hun er god nok. Du kan minde hende om det gode I har haft sammen, minde hende om jeres venskab og fortælle hende at det betyder noget. Fortælle hende at der ikke er noget der kun er fedt, der er altid en bagside, og at der faktisk sker noget. Hendes krop og hendes hjerne lider skade. Så jo hurtigere hun stopper jo bedre. Og så må du være tålmodig. For det kan tage tid. Desuden må du også indstille dig på, at det er hendes valg og at du dybest set ikke kan gøre noget. Heller ikke selvom du er en rigtig god ven med de bedste intentioner. Jeg vil opfordre dig til at tale med nogen om dine frustrationer.
Jeg vil ønske både dig og din veninde alt godt og håber hun kommer på bedre tanker.
Bedste hilsner
Lone