Spørgsmål i Brevkassen d. 28.9.2016

MDMA flashback

KategoriAlkoholAngstBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisEdiblesFeststofferHashKonkrete bekymringerMDMA
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand17 år

Hej netstof.dk Første gang jeg trippede på mdma havde jeg det rigtig fedt, alt kørte fint og der var ingenting der var dårligt angående det trip, men anden gang jeg trippede på mdma (har kun taget det to gange) der kunne jeg ingenting mærke hele aftenen og det synes jeg var meget mærkeligt, men jeg tænkte ikke mere over det dagen efter. Dagen efter havde jeg det fint, og skulle til fest igen om aftenen. Jeg begyndte at drikke, drak faktisk rimelig meget. Efter lidt tid kunne jeg mærke, at jeg havde det som om at jeg trippede på mdma igen, mine ben kørte lidt frem og tilbage og min hjerne hyggede sig. Normalt kan jeg godt ryge hash et par gange om ugen, derfor tænkte jeg ikke over om det var godt at ryge lige i denne situation, men det gjorde jeg. Lidt efter jeg havde røget, havde jeg det som om at alt var for meget, som om at det skiftede. Nogle gange kunne jeg mærke emmaen, nogle gange hashen og nogle gange alkoholen. Der kunne gå 10 sekunder hvor jeg trippede på Emma, og pludselig kunne jeg kun mærke at jeg var rigtig fuld. Der synes jeg at det var for meget. Jeg lagde mig ned, og lå der i cirka 2 timer føles det som om. Efter det lagde jeg mig til at sove. Det er mellem 1 månede og 2 siden det skete og i dag har jeg nogle gange problemer med at se hvad der står på en skærm 3 meter fra mig, og mine øjne flimrer lidt engang imellem. Kan du fortælle mig mere om min oplevelse med det hele, for ærligtalt vidste jeg ingenting om flashback Hilsen Patrick

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej
Du har fået et dårligt trip den sidste gang du tog det – som jeg har skrevet rigtigt mange gange så skal man undgå at blande stoffer – jeg anbefaler ikke at man tager stoffer overhovedet men jeg anbefaler kraftigt at man holder sig fra at blande.

Jeg skal ikke kunne sige hvorfor du reagerer så sent på at have taget MDMA men det virker som om at du er blevet sensibiliseret fra første til anden gang. Du skriver ikke hvor lang tid der er gået mellem 1. og anden gang så hvis det er inden for samme døgn kan man godt få en overdosis som giver forskellige symptomer som du har beskrevet.

Hash, og MDMA påvirker også hinandens måde at fungere på så der kan være sket en forstærkning af symptomerne + at du har drukket en del alkohol. Så blanding af stoffer er nok hovedårsagen og så er det sådan at man godt kan være følsom for et stof selvom man har taget det én gang uden problemer.

Du beskriver et uskarp syn som kan skyldes at du har fået små rykninger i øjenmusklerne som gør det svært at se skarpt – det burde forsvinde efter nogen tid men hvis du tager andre stoffer eller stadig ryger hash kan det måske vedligeholde det – jeg har ikke nogen beskrivelse se af det så det er spekulation fra min side.

Langvarige symptomer og flash-backs kommer ofte når man er stresset eller hvis man tager stoffer igen så jeg vil anbefale en pause med de forskellige ting men der er risiko for at det kommer tilbage – selv efter mindre mængder.

Hilsen
Henrik

800×600

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Dreng / mand50 år

Hvad ryger min overbo?

Hej, Jeg har en terrasse og min overbo (psykisk syg) har et vindue med skodder foran. Tidligere har jeg informeret hende, at jeg ikke vil have at hun ryger cannabis i vinduet pga. lugten på min ter...
Pige / kvinde12 år

Måske afhængig?

Hej, jeg er pige på 12 år og jeg tror jeg er afhængig af stoffer. Jeg tager både coke, heroin og ryger hash. Jeg gør det hver dag. Jeg cutter meget og er hele tiden på psykiatrisk. Jeg er også anbr...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Sommerferie: Næste chat er torsdag 8. august :)

Læs mere >