Spørgsmål i Brevkassen d. 13.8.2014

Et par venner på MDMA

KategoriDepressionFeststofferKokainKonkrete bekymringerMDMAPårørendeVenskab
rusmiddelekspert-flemming
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand24 år

Hej brevkasse,

Jeg har været på rejse og udveksling i nogle måneder. Efter jeg er kommet hjem er et par af mine aller næreste venner begyndt at tage MDMA og coke ind i mellem. Jeg har ikke indtryk af helt hvor tit det er, men måske hver anden til tredje uge. Jeg er ret bekymret og har svært ved at finde ud af hvordan jeg bedst skal hjælpe dem til at stoppe for jeg synes det er en rigtig skidt ide at ryge på den slags. Begge venner har kærester og er velfungerende studerende i kommunikationsbranchen, men skejer altså ud en gang i mellem.

Jeg tænker som udgngspunkt ikke at "shame" for meget for det er mine virkelig gode venner, og jeg tænker at man nemt kan skubbe dem på afstand. Jeg overvejer noget i stil med at drikke en kop kaffe (en ad gangen) og så sige, at det er en skidt idé og man kan ryge rigtig langt ned. De må selv afgøre hvornår de vil stoppe, men hvis de får det rigtig skidt på et tidspunkt, kan de altid ringe. 

Jeg har selv haft en rimelig dyb depression (dog urelateret til stoffer og alkohol), så jeg ved lidt om hvordan det er at være rigtig trist. Det er mit indtryk efter at have læst lidt på siden at man kan havne i den slags og omend psykoser på MDMA.

Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det, men vil virkelig gerne skubbe dem i den rigtige retning på en eller anden måde. Det er nogle af mine virkelig tætte venner.

Med venlig hilsen,

Frederik

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej Frederik

Godt at høre fra en ven der bekymrer sig om sine venner. 

Ja det er rigtig svært at tage den samtale.  Jeg tænker det lyder som en fornuftig tilgang det med en og en og en kop kaffe. Hvis det er nogle venner du har kendt længe, så har du jo kendt dem før de begyndte at eksperimentere med MDMA og coke. Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale dig at give dem et før og efter billede. Altså hvordan var de som personer inden de begyndte på stofferne og hvordan oplever du dem nu. Det kan de nemlig ikke sige er forkert, for det er som du oplever dem. En der bruger stofferne vil ikke selv opleve disse forandringer, før meget sent. 

Du kan også stille spørgsmål om hvordan stofferne virker, om de er begyndt at tage mere end i starten, om stofferne altid virker positivt. 

Et trin 2 kunne evt. være at du tog en ny samtale med dem denne gang evt. sammen med deres kærester, hvis de har samme oplevelser som dig, måske er du ikke der endnu, men det kan jo godt være. Men i første omgang lyder den der ven til ven snak som en god ide. 

Håber jeg har givet lidt du kan bruge, ellers skriv igen.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand23 år

Min bror tager stoffer når vi drikker.

Hej, Jeg skriver angående min bror. Han er 24, jeg er 23. Vi har altid været utroligt tætte. I takt med vi er blevet ældre, har han været mere og mere med min vennegruppe. Han har desværre en tende...
Dreng / mand20 år

Piller og fester

Jeg bliver ved med at se raves med test telte, festivaler der lægger tryk på sikret brug osv. TEDI er også i vækst, men er det noget os almene borger skal presse på? Hvad er mulighederne for danske...
Dreng / mand18 år

kokain

hejsa hvad er den bedste måde til at stoppe med kokain? vil ikke sige jeg er afhængig af det med når jeg keder mig får jeg bare lyst til det ...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >