Spørgsmål i Brevkassen d. 4.11.2016

LSD

KategoriAngstCannabisHashKonkrete bekymringerLSDPotPsykedelikaSkunkTHC
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand22 år

Hej, 

For cirka to måneder siden tog jeg LSD, og jeg har aldrig prøvet det før. 
Det var meget, meget ubehageligt, det hele kørte i ring og var dystert og jeg endte ved lægen. 
Nu har jeg den oplevelse, at jeg dirrer og er bange og jeg tænker på, om jeg har ødelagt noget ved min psyke. 
Jeg har lige haft influenza og været skidt tilpads, og når jeg får det dårligt (ondt i maven, svimmel, kvalme) så er det ligesom tankerne om den dårlige LSD-oplevelse kommer tilbage og jeg bliver meget nervøs. 
Jeg tager ellers ikke stoffer, jeg har røget hash i ny og næ til fester. Jeg røg en smule hash for 10 dage siden, og siden da har jeg haft det rigtig ubehageligt. 
Det er ikke noget jeg normalt gør mig i, hverken hash eller LSD. Og jeg har ikke lyst til at gøre det mere. 
Det var ligesom at hashen fik mig tilbage i det ubehagelig LSD-trip. 
Kan jeg sidde fast i det? Forsvinder det igen? Jeg er virkelig nervøs for det. Nogen gange "popper" den verden op igen, men ikke altid f.eks. når jeg snakker med folk, ser tv, sover, arbejder osv. er der intet. Det er kun når jeg er alene og tænker, eller når jeg har ondt i maven eller har det fysisk skidt er jeg bange for det har noget med LSDen at gøre. 

Jeg håber du kan hjælpe. 

p.s. jeg er nervøs for dit svar, for om jeg kan sidde fast i LSD-verdenen hvis du siger at det er en mulighed. Derfor har jeg heller ikke turde søge information om det. 

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej med dig

 

Før og fremmest vil jeg gerne fjerne din bekymringer. Der er mange historier om folk som bliver hængende i et LSD trip elle som bliver psykotisk efter at de har taget LSD eller røget hash en eneste gang. Jeg må sige at i de 20 år hvor jeg har arbejdet i misbrugsfeltet har jeg aldrig nogensinde mødt en person for hvem det var sket eller bare læst en pålidelig beskrivelse af sådan en oplevelse.   

 

Det nærmeste jeg er kommet på (og som, i øvrigt, er slemt nok) er personer som dig -eller de to mænd som har sendt mig deres spørgsmål for et par uger siden- som fortæller at de har fået en eller form for angst ifm. indtagelse af stoffer, som varer ved i betydeligt længere tid end det plejer at gøre i lignende sammenhæng. 

 

Så, nej; at du kommer til at sidde fast i LSD verden, som du skriver det, er IKKE en mulighed.

 

Som jeg ser det, har dit LSD trip virket som en slags psykisk "trauma", som både kan poppe op en gang imellem (sandsynligvis i situationer som på en eller anden måde minder om selve LSD trippet) og som især gør at du er blevet rigtig bang for at genopleve det, og er derfor blevet overopmærksom på hvert lille tegn som kan få dig til at tro at oplevelsen er ved at dykke op igen.

 

Ligesom det sker med alle vores andre oplevelser,  vil de dårlige følelser som er  knyttet til oplevelsen forsvinde efter et stykke tid og så vil du kunne have mindet tilbage…At det var en slem omgang og at du -åbenbart- må holde dig langt væk fra stoffer. Det er sådan at vi har forskellige kroppe som reagerer forskelligt til stoffer; nogle drikker og bliver kærlige, andre bliver voldelige. Nogle tager stoffer og har det rigtig sjovt…og andre får bad trips. 

 

Så, min bedste råd er at du ikke udsætter dig for, selvfølgeligt stoffer, men også alkohol eller "stressende" oplevelser (bl.a. mangel på søvn) i den næste uger, og så skulle du stille og roligt blive dig selv igen.  Og så, som du selv skriver det, lad være med at prøve at tage stoffer igen. 

 

Du er velkommen til at skrive igen hvis dine symptomer ikke er helt forsvundet om 1-2 måneder, så tager vi det derfra.

 

God søndag

 

Eric  

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Hashrygende kæreste

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kærest...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Pige / kvinde20 år

Skadet af hash

Kære Netstof Jeg ved ikke hvor vi skal række ud henne, så nu vil jeg se om I kan hjælpe. Min datter på 20 år spiste for over 14 dage siden en drømmekage med hash. Hendes kæreste ryger flere gange d...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >