Spørgsmål i Brevkassen d. 19.4.2014

VOLDSOMT MISBRUG AF KOKAIN

KategoriFeststofferKokainKonkrete bekymringerPårørendeVenskab
rusmiddelekspert-lone
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Kære brevkasse.

Jeg skriver til jer fordi min ekskæreste er kommet ud i et misbrug af kokain. Vi er for nyligt gået fra hinanden efter 4 år, og han er slet ikke til at kende. Jeg snakker ikke selv med ham, men hører fra andre hvordan det står til.

Han tager flere gange ugentligt(har en mistanke om dagligt) kokain, og han blander det med alkohol. Han er meget agressiv og er slet ikke til at kende. Ud over det kører han også bil imens han er påvirket. 

Jeg har fået fortalt at hans misbrug har foregået længe uden jeg har vidst det, og nu er det eskaleret efter vi er gået fra hinanden. Jeg er meget bekymret for ham, men jeg ved samtidig også at han ikke vil snakke med mig, og slet ikke om det. Han virker ikke på nogen måde som om han selv er klar over hvor alvorligt det er.

Han kommer fra en familie hvor vold og alkohol har fyldt meget i hele hans barndom, og jeg ved at han har nogle dæmoner at kæmpe med. Han har altid haft et stort temperament, men han er meget mere agressiv nu end nogensinde før. 

Jeg har hørt fra andre at han kan optræde voldeligt i situationer hvor det er fuldstændigt uforudsigeligt, og han bliver agressiv så snart virkningen af stoffet forsvinder. Han har voldsomme humørsvingninger, og han er dybt utilregnelig. 

Jeg har overvejet hvorvidt jeg skal anmelde ham anonymt til politiet, da jeg frygter for hans liv, og ikke mindst dem omkring ham. 

Jeg er dog meget i tvivl, særligt fordi jeg ved hvordan det vil påvirke hans liv med en eventuel dom/plet på straffeattesten. 

Hvad skal jeg gøre? 

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

rusmiddelekspert-lone

Kære eks-kæreste

 

Tak for dit brev. Jeg synes virkelig du er en meget omsorgsfuld og betænksom eks-kæreste. Det er også tydeligt, at der er god grund til bekymring, ikke alene for hans eget liv men også for andres. Det at færdes i trafikken med både alkohol og stoffer i blodet er en farlig cocktail.  

 

Jeg synes bestemt det er en mulighed at informere politiet om din bekymring, men politiet er nødt til at tage ham på fast gerning, altså bag rattet i påvirket tilstand, før de kan stoppe ham.

 

Du kan evt. dele din bekymring med andre der også kender din eks-kæreste, så der er flere i hans omgangskreds der kan være med til at stoppe ham, inden det går galt.

 

Jeg har mødt flere unge her, der har fået dom for bilkørsel i stof-påvirket tilstand og alle fortæller at det har været direkte årsag til tanker om og konkret livsstilsændring i brugen af rusmidler.

 

Du kan læse mere om strafferammen for bilkørsel under påvirkning af alkohol og narkotika i nedenstående link.  

 

http://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/I-bil/Alkohol/Medicin-og-narkotika.aspx

 

Bedste hilsner

Lone

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

null19 år

Hvad skal jeg gøre

Hej jeg er 19 år og tager kokain ved ik hvad jeg skal gøre for at stoppe kan nemlig godt lide følelsen jeg for af det og er bange for at komme til at trække folke jeg holder af med ud i det og er o...
Dreng / mand37 år

Test af rusmidler

Hej Jeg var til et oplæg hos Henrik Thiesen. Dette omhandlede blandt andet, processen i og omkring det at teste diverse rusmidler der figurerede i gadebilledet. Eksempelvis at teste en given prøve ...
Dreng / mand21 år

Mit barn tager Kokain i weekenderne

Jeg vil gerne konfrontere/snakke med min søn på 21 år om at jeg har fået kendskab til han tager kokain i weekenderne. Der er mange tegn og vi har haft en stor diskussion om noget andet. Han virker ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4