Spørgsmål i Brevkassen d. 5.3.2014

Min kæreste tager kokain

KategoriAbstinenserCannabisHashKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerPårørendePotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Jeg er en pige på 16 år og jeg har en kæreste (en pige på 15). Vi går på efterskole sammen og har været kærester i snart 4 måneder. Jeg har aldrig taget stoffer eller lavet nogen vilde ting men efterhånden som vi er kommet tættere på hinanden fortæller hun ting. Hendes mor var alkoholiker og hun har altid boet hos plejefamilie. Hun var ude for ret tragiske oplevelser (hendes onkel blev myrdet og hendes bedste ven begik selvmord mens hun var i huset). I 7-8 klasse begyndte hun at slås i en 'fight-club' og tjente mange penge og dem brugte hun så på hash. I sidste weekend fortalte hun mig at hun havde kysset med en anden pige fra efterskolen.. En af vores fælles bedste veninder.. Jeg har aldrig oplevet så meget sorg og jeg tilgav min kæreste for jeg elsker hende så usigeligt meget (hun var helt knust over det der var sket) Alt var godt igen men her i de sidste dage har hun været lidt syg. Forkølet osv. Men hun har specielt været meget træt. I det hele taget har hun tendens til at sove tungt og hvis hun slår hovedet bare en smule kan hun falde i søvn og kan ikke kontaktes i et kvarter hvorefter hun vågner op og er fin igen. Men nu er det virkelig slemt. Hun har ikke feber men kan Kun beskrive følelsen med smerte kvalme og generel ubehag. Hun falder pludselig i søvn op til flere gange om dagen og har det ad helvede til. I går var det virkelig slemt og mig og en anden ven ringede til vagtlægen. Efter beskrivelsen spurgte han ind til stoffer. Efter episoden med den anden pige havde hun lovet at lade være med at ryge hash så det var jo ikke det. Efter lang tids nikken og rysten på hovedet (hun ville ikke snakke) fandt jeg ud af at hun har haft et kokainmisbrug. Op til flere gange om ugen og også mens vi har været kærester. Det chokerede mig rigtig meget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende. Lige nu ligger hun og sover og til tider begynder hun at ryste men kun i et par minutter. Hun siger at hun ikke har lyst til at tage stoffet men jeg ved ikke helt… Jeg prøver ikke at 'ynke' om hende men bare sige at jeg er der for hende og vi bare tager det stille og roligt. Hun har det også godt i løbet af dagen og vi har sex, går i skole osv… Er der noget specielt jeg kan gære for at hjælpe hende? Hun vil ikke til psykolog og jeg ved jo også at jeg ikke kan hjælpe med alt selv om det er svært at acceptere… Hvad hvis abstinenserne bliver ved? Det er i hvert fald 3. Eller 4. Dag hun har det dårligt og det bliver ikke bedre?.. Hvornår stopper det?

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Du er en god ven. Jeg kan godt forstå du er bekymret. Min erfaring siger mig at hun sikkert har røget mere end hun har indrømmet over for dig. Hun havde jo heller ikke sagt hun havde taget kokain. Jeg ville være meget bekymret for hende hvis hun får blackouts. Jeg tænker at det fornuftige og rigtige at gøre er at få en læge til at kigge på hende. Der må da også være nogle lærere der er bekymrede. 

Jeg ved godt I er på en efterskole og hvis de finder ud af det, kan hun jo blive sendt hjem, men det er jo dog ikke så slemt, som hvis hun dør eller bliver skadet på anden måde. Det kan jo også være hun har andre sygdomme, som er med til at forværre situationen, for eksempel mononukleose, som man også bliver meget træt af. Jeg tænker at I/du må få hende til en læge, alt andet vil være uansvarligt. 

Du kan muligvis være bange for at hun bliver sur og ikke vil tale med dig hvis du får en læge til hende, eller går til en lærer og siger du er meget bekymret for hende og hun nu har været syg nogle dage. Men hvis du ikke kontakter lægen eller læreren, kan du jo risikere at der sker noget alvorligt med hende, og det kan du jo heller ikke leve med. 

Det er det første problem du skal få løst, så tal med en lærer. 

Så er der hele problematikken med kærligheden og hvordan du tackler det at hun ryger hash og tager andre stoffer mens du ikke gør det, det har du ikke spurgt om, men hvis du vil høre lidt om det, er du velkommen til at kontakte mig igen. 

held og lykke både med "sygdommen" og kærligheden. 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Hash

Min datter på 16 har desværre fået nogle venner der ryger puffbars og hash. Hun synes det et helt normalt at ryge hash. Hun har ADHD umedicineret og får Sertralin for angst. En aften tog hun på tur...
Pige / kvinde17 år

er det normalt eller en hashpsykose?

nu er det 3 dage siden jeg sidst har røget, og der fik jeg en lille green out. men det er som om det ikke er helt gået væk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg har fået så meget angst de sidste ...
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Se flere spørgsmål >