Spørgsmål i Brevkassen d. 20.1.2016

Mere information søges

KategoriAlkoholEnsomhedFeststofferKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hej Flemming og Netstof, 

Jeg har for nyligt fået en ny kæreste, som desværre er ude i et mindre misbrug af kokain. Jeg har i mange år af mit liv haft alkohol- og stofmisbrug tæt på kroppen i form af diverse familiemedlemmer, men i disse tilfælde har jeg været yngre og har ikke rigtig vidst hvad det egentlig har betydet, jeg har bare haft vendt mine tanker om det hele, med min familie og eventuelle psykologer og rådgivere, som vi har været koblet til som familie. 
Jeg kan mærke, at denne gang bliver jeg nødt til at søge noget mere viden, jeg bliver nødt til at kunne forstå nogle tanker og have nogle midler at kunne arbejde bedre med, når jeg kommer ud i de her situationer hvor min kæreste er påvirket. Dels for min kærestes, men bestemt også for min skyld. Jeg har, som så mange andre, gennemsøgt hele internettet for div informationer og foredrag, men desværre uden held. Kender du/I til nogle steder hvor professionelle eller evt tidligere misbrugere holder foredrag omkring København? Gerne om livet som misbruger, information om det eller hjælp til pårørende osv. 

Hilsen en forvirret kæreste, 20 år. 

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej 

Tænker at du med fordel kan prøve at kontakte U-turn i København og eller Stofrådgivningen (som også ligger i København, men er drevet af Lænken). Uden for København kan jeg anbefale Helsingung, men det ligger i Helsingør (og her arbejder jeg selv) prøv evt. vores hjemmeside www.forældrebackup.nu (som er henvendt til pårørende)

Det lyder på mig, som om du næsten selv er ekspert, eller i det mindste har en masse erfaringer.

Jeg synes det er vigtigt, at du i denne her proces også passer på dig selv. Det er vigtigt at huske at du skal finde ud af hvilke grænser du har, og at du kan være et stoffrit tilbud til din kæreste, men du kan ikke være behandler.

Hvis du tænker du har brug for mere, så skriv igen.

kh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Levertal

Hejsa Jeg skal have taget levertal og blodprøve i næste uge fordi jeg skal starte på isotretinoin. Og der bliver holdt 2 fester i weekenden, så jeg ville spørge om det påvirker mine levertal meget ...
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Dreng / mand15 år

Roskilde lilleskole 8 klasse projekt opgave.

Hej – vi er Otto, Freja og Mira. Fra Roskilde lilleskole. 8 klasse. Denne uge her i uge 4 har vi det der hedder “projektuge” hvor vi så skal præsentere vores emne “Kokain...
Se flere spørgsmål >