Kokain
Spørgsmål fraPige / kvinde20 år
Hej, Jeg har en ven som måske har et misbrug. Min ven har det sidste halve til et helt år, haft tendens til at tage kokain i weekenderne når han skulle i byen. De fleste i hans vennekreds tager også stoffet når de er i byen. For 1 måneds tid siden havde han en dårlig oplevelse, som han selv har kaldt et wake-up call, og besluttede sig derfor at stoppe. Han har nævnt overfor mig at han selv tror at han har nemt ved at blive afhængig af ting der giver ham dopamin i kroppen, fx hash eller alkohol. Han har så droppet at tage i byen og havde faktisk ikke drukket alkohol heller da han selv var bange for at falde i kokain-fælden. Hvis man ser bort fra nytårs aften altså. Han har sagt at han godt kan føle det her gruppepres til at tage med i byen af hans kammerater, og at de har svært ved at forstå hvorfor han ikke vil drikke. Det skal lige siges at han er en ung gut i starten af 20’erne. Sagen er så den at han i går valgte at prøve at tage med til en fest. Her blev han tilbudt kokain af en af hans venner (alle ved festen tog det også), han skrev til mig flere gange at han var nervøs og ikke bar sikker på at han kunne blive ved med at sige nej hvis de tilbød. Han endte så med at indtage stoffet, og skrev til mig flere gange at han fortrød og at han var bange for at ende ud i et misbrug hvis han fortsatte som han gjorde. Selv under hans rus blev han ved med at undskylde og have dårlig samvittighed over at han var faldet i, hvor jeg svarede ar det var okay og at det er hvad der kan ske. Jeg har hele tiden prøvet at holde mig positiv, og fortælle ham at det er ekstremt sejt at han overhovedet forsøger at lade vær, og st det er en sejr i sig selv. Er der en måde jeg som pårørende kan hjælpe? Jeg er lidt på bar bund med det hele… han har spurgt mig om han skulle søge hjælp og jeg sagde han kunne prøve at ringe og spørge et misbrugscenter og fortælle dem om hans situation for at høre deres muligheder. Han var ikke lukket overfor ideen, men fortalte at han var flov, hvor jeg så tilbød at hjælpe ham med at ringe, hvilket han sagde han ville tænke over. Er der andre måder jeg kan hjælpe ham på udover at henvise ham til et center?
Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium
Kære dig
Hold da op hvor er du på alle måder en fantastisk god ven, der båder roser og anerkender, at det han gør er mega sejt, også selv om der er gange hvor han falder i.
Han lyder til, at have en stor tillid til dig som du godt kan navigere i samtidigt med, at du passer på dig selv.
Den flovhed han beskriver er meget typisk. Fordi det, at skulle indrømme, at man ikke har den kontrol som man gik og troede man havde ofte er forbundet med en følelse af nederlag.
Der er ofte unge der henvender sig i rusmiddelcenter for, at genvinde kontrollen over sig selv og for, at få nogle ”redskaber” til, at håndtere livet når trængen eller presset til stofferne bliver for stort.
Så det vil være en meget ”typisk opgave” og han lyder til, at være godt på vej og gøre sig erfaringer med, hvad der kan være svært for ham. Så den bedste hjælp du ville kunne give ham er at støtte ham i, at få taget kontakt til det lokale rusmiddelcenter og så kan det være, at han gerne vil, at du er med i starten og det vil ofte være helt fint.
Ønsker jer alt det bedste.
Løkke