Hej
Min datter er testet positiv for kokain ved en urintest. Hun siger at hun ikke har taget kokain, men at hun tror det er overført til hende fra hendes kæreste ved berøring, kys, sex. Kan det lade sig gøre?
vh/C
Hej
Teoretisk set kan der overføres en smule for eksempel med spyt men det vil være så lidt at det ikke kan måles ved en test på den som har været udsat for spyt med kokain.
Desværre er udbuddet af kokain stigende så din datter kan have fået det ad andre kilder for eksempel via en drink.
Vi kan ikke sige så meget om hvor ofte det foregår men der er nok ikke så meget tvivl om at det sker så det bedste man kan gøre er, ikke at modtage drinks fra personer man ikke kender, ikke at lade sin drink være uovervåget og selv købe sine drinks.
Hilsen
Henrik