Spørgsmål i Brevkassen d. 20.9.2012

Kæreste til en stof misbruger

KategoriKæresterKærlighedKokainPårørendeViden
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej, 
Jeg ved ikke helt hvem jeg skal snakke med så nu skriver jeg her, i håb om at få lidt gode råd til at tackle min situation. 
Jeg er 22 år og har en et år ældre kæreste der igennem en årrække har haft et ret markant stofmisbrug. Jeg er en af de få der har vidst alt om hans misbrug fra det startede til nu. I sommers ændrede han holdning, han blev meget forelsket i mig igen (vi har været kærester da vi var yngre og før misbruget) og ønskede at komme ud af stofferne, fordi han vidste at han aldrig ville have en chance hos mig hvis ikke han gik i behandling. Han er i behandling 1 gang om ugen og det er gået godt i lang tid. Men på det sidste har han taget 1g kokain eller i den stil en dag i weekenden. Hans mål er at blive fuldstændig stof fri og han fortryder sine "tilbage fald" hver eneste gang. 
Mit egentlige spørgsmål er; jeg synes at jeg som kæreste har en svær rolle. Jeg vil gerne rose ham for den store forandring han har gennemgået siden sommeren og forsøge at motivere ham. Men samtidig er jeg nød til at sætte grænser for hvad jeg vil være med til. 
Jeg elsker ham – men er også klar til at forlade ham hvis han falder i for mange gange. Og det er han klar over. Jeg vil gerne hører om I har nogle gode råd til hvordan jeg kan håndtere denne rolle bedre?! Mvh. Mia

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej Mia
Det er en svær rolle, du har i forhold til din kæreste, på den ene side støtte ham i arbejdet for at han bliver stoffri og på den anden side passe på dine egen grænser. Det er en balancegang, hvor der ikke gives lette løsninger. Jeg synes du lyder til at være god til at tackle dette. Hvis det er muligt kunne det være en ide, at gå med din kæreste til en samtale hos hans rådgiver. I kunne bede ham/ hende hjælpe jer med realistiske forventninger og at definere grænser, dette kræver naturligvis at din kæreste og behandleren synes det er en god ide. Derudover er det vigtigt, at du snakker med nogle om, hvordan du har det med, at han fortsat bruger stoffer. Hvis du har en god ven eller veninde, der primært kan lytte til dig ( ikke nødvendigvis give gode råd) så du får mærket efter og jævnligt forholder dig til hvor du selv er …..så kan du nok ikke gøre så meget mere…som jeg kan finde på. jeg håber det lykkes din kæreste at slippe stofferne helt….så i kan fortsætte med at være sammen (-:
Mange hilsner Silas
""

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Dreng / mand37 år

Test af rusmidler

Hej Jeg var til et oplæg hos Henrik Thiesen. Dette omhandlede blandt andet, processen i og omkring det at teste diverse rusmidler der figurerede i gadebilledet. Eksempelvis at teste en given prøve ...
Dreng / mand21 år

Mit barn tager Kokain i weekenderne

Jeg vil gerne konfrontere/snakke med min søn på 21 år om at jeg har fået kendskab til han tager kokain i weekenderne. Der er mange tegn og vi har haft en stor diskussion om noget andet. Han virker ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4