Hej alle sammen. Jeg er en ung fyr på 25, som klare mig godt i skolen… jeg er snart færdiguddannet, og det hele lyder næsten så perfekt. Og dog! Jeg har igennem de sidste 3 år haft et massivt hverdagsmisbrug af kokain. Jeg tager kokain fra jeg står op, til jeg går i seng, og det ødelægger mit liv fuldkomment! Min familie ved intet om mit misbrug, og jeg tør ikke fortælle dem det, da det ligger så langt fra deres moral og etik. Jeg prøver hver eneste dag, at gøre mig klar i hovedet om, at jeg skal stoppe med at tage det lort, for inderst inde giver det mig ikke et boost, men derimod det modsatte. Selvom jeg fortæller mig selv, at jeg skal stoppe, ender jeg alligevel med at tage noget 1-2 timer efter. Jeg har en så lys fremtid foran mig, men jeg er desværre endt i et hul, som jeg ikke kan komme ud af. Jeg er deprimeret hele tiden, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre… mit misbrug dræber mig psykisk, og jeg ville give alt i verdenen for at blive clean. Håber der er nogen, som kan hjælpe mig med at komme fri fra dette helvede!